Zebedeussønnernes mor kaldes hun i søndagens tekst. Men hvem var hun egentlig?
Zebedæus var fisker og havde to sønner, Jakob og Johannes. De havde naturligvis en mor. Måske var hun også søster til Maria, og måske hed hun Salome. Alt sammen er det naturligvis gætterier. For kvinderne nævnes ganske vist i Det Nye Testamente. Men næsten altid kun som ”tilbehør” til deres ægtefæller og sønner. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke kan træde i karakter.
Sådan en kraftfuld kvinde møder vi i søndagens tekst. En kvinde, der har en agenda – og en privilegeret adgang til at få Jesus i tale. Og som bruger den for at opnå en fordel for sine drenge. Det pudsige er så, at hun umiddelbart bagefter træder i baggrunden. Det er nemlig de to drenge, og ikke hende, der får deres bekomst, da Jesus noget spydigt spørger dem, om de er parate til at drikke den (bitre) kalk, han selv skal nyde.
Hvorfor henvender de to sig ikke direkte til ham, må vi spørge? Hvorfor skal de gå via deres mor? Eftertiden kunne naturligvis ikke lade et enigma af de dimensioner gå upåagtet hen. Der er da næppe heller grænser for alle de forskellige historier, som eftertiden lidt efter lidt fandt på for at sætte kød og blod på Zebedeussønnernes mor.
En af de sødeste er, at Zebedeussønnernes mor var søster til Maria og derfor også moster til Jesus. Og derfor også havde været til stede – ikke kun ved korsfæstelsen og gravlægningen – men også ved Jesus' fødsel. Salome, eller hvad hun nu hed, blev simpelthen til jordmoder. Jordmoder for Jesus, for sine sønner og for opstandelsen, som hun bivånede. Siden tog hun i øvrigt til Veroli ved Frosinone i Italien og tilbragte resten af sit liv med at udbrede evangeliet.
Fra Veroli stammer i øvrigt et meget spændende senmiddelalderligt manuskript, der i dag befinder sig i Vatikanet. Her findes en komplet messe til ære for Salome afsunget på hendes helgendag den 22. oktober. Og så er der naturligvis Sammartinis kantaterværk: Åh, utaknemlige og uvederhæfte Jerusalem (Gerusalemme sconoscente ingrata) hvor Salome synger om Davids søn, der lever.
Karen Schousboe