HøstfesterShare|
Derefter var det en af jødernes fester…

I denne tid er der fest alle vegne. Først og fremmest er der i disse dag fokus på den fest, som Ramadanen sluttes med, hvor muslimerne fejrer Eid ul-Fitr med gavegivning og festmåltider, der flyder af dadler og klæbrige, men lækre mellemøstlige kager.
Rosh HashanaMindre fokus er der på, at jøderne om en uge fejrer deres nytår, Rosh Hashana, der indleder de ti hellige dage, der fuldendes med Yom Kippur, den store sonings- og forsoningsdag. Her faster og tørster jøderne i 24 timer fra solnedgang til solnedgang. Derefter brydes fasten med honningkager – egentlig bare udrullet kringledej fyldt med smør, honning, kanel samt hakkede mandler, der formes som hjul.
FestkulturMåske var det netop Rosh Hashanna, som Jesus tog op til Jerusalem for at fejre i fortællingen om den syge ved Betesda Dam (Johannesevangeliet 5, 1-15). Påske var det næppe, eftersom det så sandsyndligvis havde været nævnt, men det undrer næppe nogen, at de lærde siden har fabuleret over, hvilken fest der mon var tale om, siden de tidligste eksegeter satte sig til skrivepulten i den første kirke. Pudsigt er det samtidig, at disse traditionelle mellemøstlige fester kun delvis lykkedes at sætte sig spor i den kristne kirke. I lige så høj grad klistrede man sig nemlig her på den græske og romerske festkultur, hvor fokus var på vinterens nytårsfest og forårets frugtbarhedsfest.
Høstfest Høstfesten, derimod, kom først meget senere til. Naturligvis har man altid fejret på gården, når høsten var i hus. Men de fælles fester i landsbyen faldt først senere på året, når kornet var tærsket, øllet var brygget og det blev skiftedag – ved Mikkelsdag. Derfor er september måned også tid til at fejre høstgudstjenester rundt om i de danske sogne med lagkager med flødeskum og bortauktionering af præstegårdshavens overflod af æbler, pærer og andet godt. For den, der mangler inspiration, er der lige nu godt at finde på Vartovs hjemmeside, hvor Sofie har lagt sin fine opskrift frem på en blommekage, som muligvis ikke flyder med mellemøstlig honning – men som til gengæld smager dejligt hjemligt.
Karen Schousboe Se opskriften på Sofies blommekage her
Læs mere om Mikkels dag på historie-online her
Hent inspiration til tilrettelæggelsen af årets høstgudstjenester fra denne uges salmetunge her
Se et udpluk af de kirker i København og på Bornholm, hvor der fejres høstgudstjeneste:
Grundtvigskirke: Høstgudstjeneste. Inge Lise Løkkegaard.
Tid: Man. d. 6. september 2010, kl. 10.
Sted: Grundtvigs Kirke, På Bjerget, København NV
Grundtvigskirke: Høstgudstjeneste. Palle Kongsgaard.
Tid: Tir. d. 7. september 2010, kl. 10.
Sted: Grundtvigs Kirke, På Bjerget, København NV
Flintholm kirke. Gudstjeneste. Høstgudstjeneste ved Martin Bendixen Rønkilde.
Tid: Søn. d. 12. september 2010, kl. 10.
Sted: Flintholm Kirke, Junggreensvej 14, Frederiksberg
Lutherkirken: Højmesse. Høstgudstjeneste ved Kristine Gustav.
Tid: Søn. d. 12. september 2010, kl. 12.
Sted: Lutherkirken, Randersgade 3, København Ø
Østermarie kirke. Høstgudstjeneste.
Tid: Søn. d. 19. september 2010, kl. 10.30.
Sted: Østermarie Kirke, Svanekevej 6, Østermarie
Grøndalskirken: Børnehavegudstjeneste ved Elisabeth Bøtkjær. Høstgudstjeneste for børnehaven.
Tid: Tir. d. 21. september 2010, kl. 10.
Sted: Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, København NV
Frihavnskirken: Høstgudstjeneste ved Andreas Christensen. Frihavnskirkens Børnekor og Østerbro Pigekor medvirker.
Tid: Søn. d. 26. september 2010, kl. 10.30.
Sted: Frihavnskirken, Willemoesgade 68, København Ø