Kyndelmisse Share|

Kyndelmisse slår sin knude

Kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag i Danmark for over 200 år siden, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at markere dagen. Der knytter sig flere historier og forskellige traditioner til netop denne dag

Jesusbarnet

Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Kyndelmisse stammer fra den tidlige kristne kirke, hvor man fejrede Marias renselse og Jesus’ fremstilling i templet. Ved kyndelmisse er der gået fyrre dage, siden Jesus blev født. Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, skulle fremstilles i templet, så hun kunne gennemleve den traditionelle renselse. Lukasevangeliet beretter, hvordan Simeon i templet tager det lille Jesusbarn i sine arme og siger: ”For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk; Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.”(Lukasevangeliet 2, 30-32). På Jesus’ tid var en kvinde uren efter en fødsel og måtte først betræde de hellige steder disse fyrre dage efter forløsningen. Efter den rituelle renselse kunne hun igen komme i synagogen. Mange år efter fremstillingen i templet sagde Jesus om sig selv: ”Jeg er verdens lys”, og det er i grunden derfor, vi fejrer kyndelmisse.

En lysfest

I dag fejrer katolikker verden over også kyndelmisse. Heller ikke her er dagen en helligdag længere, men fejres på en almindelig søndag. Kyndelmissen fejres med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året. Enkelte private lys finder også vej til den særlige kyndelmisse-velsignelse. Dem er der efter sigende særligt held ved.

De hårde vintre

I den folkelige tradition fejres kyndelmisse, fordi vi går mod lysere tider. Den 2. februar ligger lige mellem 1. november og 1. maj. I gamle dage blev den 1. november betragtet som den første vinterdag og 1. maj som den første forårsdag. Vi synger stadig om kyndelmissen. Mest kendt er nok Steen Steensen Blichers vintervise fra 1838: ”Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven, som udi min abildgaard…” Det er et smukt, men også barskt vinterbillede fra en svunden tid, hvor vinteren vitterlig var værre end i dag, dengang Europa oplevede ”den lille istid”. Der var frost, sne og kulde i månedsvis hver vinter. Når man så endelig nåede til kyndelmisse, følte mange, at nu måtte der snart ske noget. Men ofte oplevede man bare, at vinteren blev værre. Det synger man også om i Blichers vise: ”…inderligt jeg længes, efter vår, men vinteren strenges, atter vinden om i nord….”. . Ordet ”Knud” i øvrigt formentlig en omskrivning af det gamle, danske ord, ”et knog”, der blev brugt om et ”knugende” koldt vejr, et ”snefog”.

Et håb i den mørke tid

Kyndelmisse var også en vigtig mærkedag i bondens kalender i gamle dage. Det var jo vinterens midtpunkt og derfor tid til at gennemgå lo og lader for at få styr på, hvordan det stod til med foderbeholdningen. Det var en usikker tid, hvor vejret var afgørende for familiens ve og vel den sidste del af vinteren. Derfor havde man behov for traditioner og ritualer, der kunne give håb. Oprindeligt begyndte aftenen med, at et nyt bål blev tændt med fyrtøj, altså ren ild. Det skete et stykke væk fra kirken, og når ilden var blevet velsignet, tændte hver enkelt familie deres lys ved bålet og gik i procession til kirken. Lysene var af stor værdi for familierne. De blev tændt, når det var tordenvejr, eller der var anden stor fare. For eksempel ved barselssenge, dødslejer eller alvorlig sygdom.

Overtro

Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer blev pisket med ris for at sikre en god høst. Rituelle pløjninger skulle også sikre en god høst. I dag spiser rigtig mange gule ærter kogt på sprængt flæsk eller gås og drikker øl og snaps til. I gamle dage stod den dog snarere på flæsk, der skulle spises til pandekager for at forhindre hunger. Og så var vejret et vigtig pejlemærke for forårets komme. Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø, sagde man. Eller hvis det sneede Kyndelmissedag eller hvis lærken hørtes første gang, da ville det blive et tidligt forår. Eller hvis det blæste så meget, at atten kællinger ikke kunne holde den nittende ved jorden, så ville foråret snart være på vej. Man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet på denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme.

Kyndelmisse i folkekirken

Rundt om i mange danske kirker er man begyndt at vende tilbage til traditionen med at festligholde kyndelmissedagen med en lysgudstjeneste. Nogle steder med tekstlæsninger, eksempelvis 7, en for hvert af lysene i den syvarmede lysestage. Andre steder spiser man varmende oksekødssuppe eller går fakkeloptog. Vi har brug for en lysfest på dette tidspunkt, hvor vi minder hinanden om, at Jesus kom til os som lys og varme; det afspejler udbuddet af kyndelmissegudstjenester i hvert fald.

Musikken
Teksten til kyndelmisse stammer fra Lukasevangeliet og fortæller som sagt om Maria renselse i Templet. (Luk 2:22 – 32). Ved denne begivenhed bryder Simeon ud i den lovsang, der har givet inspiration til nogle af musikkens berømteste værker. ”Nunc Dimittis” kaldes den efter begyndelsesordene i den gamle latinske oversættelse af Bibelen (Vulgata). Den store danske komponist, Buxtehude, der blev fravalgt i den kulturministerielle kanon, komponerede således en flerstemmig udgave heraf, der kan købes på et samleværk på imusic . Den liturgiske farve er i øvrigt hvid, hvilket symboliserer fest, glæde, renhed og lys.

Ulla Toft og Karen Schousboe
 
Find her forslag til at planlægge en kyndelmissegudstjeneste