En bryllupsfest uden ende
Share|
Det specielle ved evangelisten Matthæus er, at flere af hans festlignelser ender med en katastrofalt. I lignelsen om de ti brudepiger skal der være bryllup, men der er nogen, som ikke kommer med
Jesus fortæller sine disciple lignelser. Det har han gjort før og vil gøre det igen senere. Men denne gang er der noget særligt ved lignelsen, og de fornemmer det straks, da han begynder at tale. Det er det ord, han indleder sin fortælling med, ”Da skal himmeriget ligne ti brudepiger” (Matthæus 25, 1a). ”Da” er muligvis et lille ubetydeligt ord, men det har en stor virkning, for det fortæller disciplene, at lignelsen skal forstås som en uddybning af, hvordan det vil være, når Jesus kommer til dem igen. De ti jomfruer kommer meget tæt på at være identiske med dem, tilhørerne, der skal gå Jesus i møde. Det lille ord ”da”, får dem til at høre efter. Han taler om dem selv.
En flod af lys
Senere vil Paulus skrive: ”Fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru” (2. Korintherbrev 11, 2). På samme måde har andre før Jesus og andre efter ham brugt bryllupsbilledet til at beskrive forholdet mellem Gud og hans folk. Mellem Kristus som brudgommen og menigheden som bryllupsgæsterne. Det er et stærkt billede, og alle kender det og ser det for sig. Gæsterne, der forventningsfulde samles tidligt på aftenen for at spise og drikke sammen, mens de venter på brudgommen. Han kommer først ved nattetide, og det er højdepunktet og afslutningen på bryllupsfesten: Brudgommens natlige indtog. Efter denne timelange venten kommer han så endelig, brudgommen, en halv time før midnat. Han er ledsaget af sine venner i et lyshav af brændende kærter, og han bliver modtaget af gæsterne, der går ham i møde. Bryllupsoptoget drager gennem natten som en flod af lys. Det er skikkene, og de lever i dem som billeder, tanker og følelser. Derfor fremstår det også så klart, når Jesus taler. Et mylder af billeder i deres hoveder; brudepiger i bryllupsklædninger, lysende lamper i den mørke aften, varmen og forventningen. Forventningen og troen på, at den mand, der sidder overfor dem nu, kommer igen. Forventningen om en bryllupsfest uden ende.
Brudepiger
”Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander” (Matthæus 25, 3-4) To grupper af brudepiger, de tåbelige og de kloge. Disciplene har hørt de to ord stillet over for hinanden før. I slutningen af Bjergprædikenen brugte Jesus dem også i lignelsen om de to husbyggere (Matthæus 7, 24.27). Tåbelig og forstandig betyder henholdsvis at undlade at holde fast ved og at holde fast ved Jesus’ ord. Men hvad med olien på kanderne? Ja, Jesus’ ord vil jo føre til, at de gør hans himmelske Faders vilje, så olien må ganske enkelt sættes lig gerninger. Disciplene hører efter og tænker. Det er ikke brudgommen og bruden, de hører om, men brudepigerne. De skal jo ikke giftes med brudgommen, det skal derimod bruden, som Jesus slet ikke taler om. Men brudepigerne skal være med i følget til festen, som nogle, der bakker op og hjælper til. For brudgommen kommer pludseligt og overraskende. Men det trækker ud med brudgommens komme, og de ti jomfruer bliver døsige og sover ind. Ved midnat - endnu engang tidsfæstes genkomsten til midt om natten - lyder råbet om brudgommens komme. Et råb med en styrke som Guds basun. Det vækker i hvert fald dem alle. Da opdager de fem tåbelige brudepiger hurtigt, at de ikke har mere olie. Deres bøn til de forstandige om at dele afvises fuldstændig, og turen til de handlende viser sig nyttesløs. Deres lamper vil gå ud.
Noget kan blive for sent
Brudgommen og de, der var parate, går ind i bryllupssalen. Den oplyste, udsmykkede bryllupssal, der lyser varm gul i den mørke nat. Til de fem tåbelige brudepiger lyder det: ”Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke” (Matthæus 25, 12) Det lyder ikke som en straf, det lyder snarere som realiteterne. Han kender dem vitterlig ikke, for de har jo ikke været med i optoget og ikke lyst vejen til bryllupssalen op. Hvorfor skulle han lukke fremmede piger ind til sit bryllup? Brudepigerne er forventningens folk. De er forventningsfulde over for brudgommen, der kommer. De griber alle deres lamper og drager ham i møde. De er fælles i deres iver, og de er fælles i deres døsighed, når tiden trækker ud, og natten kommer. Forskellen opstår, da råbet lyder. Da har nogle olie til lamperne, andre har ikke. Der er noget, der kan blive for sent, de kan ikke indhente de gode gerninger, der havde holdt lyset brændende i deres lamper. Disciplene er tavse. Noget kan blive for sent. Snart vil de høre om verdensdommen, og de vil lære, at det at våge består i at øve barmhjertighed. For menneskesønnen kan komme i skikkelse af en af ”disse mindste”. Det gælder om at være årvågen, for de vil alle med til en bryllupsfest i en varm gul sal, til en fest uden ende.
Ulla Toft
Læs mere:
Søndagens tekst kan læses i Matthæusevangeliet 25, 1-13.
Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler:
268: Sions vægter hæver røsten
270: Luk øjne op al kristenhed
Gå i dybden:
Kommentar til Matthæusevangeliet. Mogens Müller. Aarhus Universitetsforlag 2000.
Det evige i det flygtige. Kristendom i kortform. Svend Bjerg. Gyldendal 2004