Dommedag
Share|
Jesus siger to ting om sig selv på søndag, som begge er sensationelle. I hvert fald hvis man ikke læser hen over dem som velkendte dele af den kristne børnelærdom
Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig, Matthæusevangeliet 25,40.
Den første: At han, som i sit korte liv fandt sig i så meget foragt fra mennesker, vil vende tilbage som verdens dommer. At han, som de dømte udenfor, vil vise sig selv at være både dommeren og midtpunktet, når historiens mennesker skal samles på verdens sidste dag.
Den anden: At den endelige dom vil vende op og ned på de kortsigtede domme, vi ofte fælder over hinanden og os selv. Fordi det vil vise sig, at det, der gør udfaldet, er, hvordan vi har stillet os til ham. Det handler – sensationelt! – om, hvad vi har gjort eller ikke gjort for ham. Og faktisk ikke om andet.
Resultatet er ikke indlysende
Derfor bliver begge grupper også overraskede på dommedag, siger Jesus. Både de dømte og de frikendte. Dommen virker ikke indlysende; det er nemlig ikke sådan, at de, der går ind til det evige liv, har været perfekte mennesker. De kan ikke engang selv udpege, hvornår de har gjort de ting mod Jesus, han nævner – givet ham mad, vand og tøj, når han manglede det, taget sig af ham, når han var fremmed, besøgt ham, når han var syg eller i fængsel.
Jesus har prøvet det
Der er klart, at når verdens dommer på forhånd udtaler sig om domsgrundlaget, er der en personlig udfordring i det for enhver lytter og læser. Det kan man dårligt behandle ordentligt i en klumme; det er svært nok i en prædiken, synes jeg. Men der er andre aspekter, som godt kan vække eftertanken. Det er værd at lægge mærke til, at Jesus nævner situationer, han selv har været i. Det vil sige, at dem, der troede på ham dengang, troede på en mand, de havde set mangle det nødvendigste. Og troede ham, når han sagde, at han samtidig var den, der havde Guds magt i himlen og på jorden.
Hans mindste brødre
Sådan er den Almægtige i verden, også i dag. Ikke blandt de rige og vellykkede, men blandt dem, han kalder sine mindste brødre, og som kan kendes på, at de deler hans kår. De repræsenterer ham i verden, endda i en grad, så menneskers forhold til ham på den sidste dag afhænger af deres forhold til disse brødre. Der er ingen tvivl om, at Jesus i første omgang tænkte på sine disciple. Kort efter at han holdt den tale, vi skal høre på søndag, forlod han verden. Men hans disciple var her stadig som hans mindste brødre, og ligesom Jesus, mødte de modstand i verden. De var svage og afmægtige, og dog var de repræsentanter for ham, der har al magt i himlen og på jorden. Endda sådan, at de, der tog imod disciplene, dybest set tog imod ham.
Succes og sårbarhed
Det er der en udfordring i til alle, som drømmer om en succesrig kirke. For det kirken, som hans mindste brødre og søstre, har at møde mennesker med, er stadig intet andet end vores egen svaghed og sårbarhed, og så de ord, Jesus har sagt. Og han ønsker, hvis man skal tro hans ord på søndag, at det skal være sådan. At mennesker skal møde ham, som har al magt, gennem svage mennesker, der selv har behov for hjælp.
Sognepræst i Skelgårdskirken, Peter Søes