Vision accomplished

En vision kan være så ubetydelig, at den ingen forskel gør i et menneskes liv; men den kan også være så fuld af liv og komme så alt for tæt på, at den bliver farlig

Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: ”Er det ikke Josefs søn?” Lukas 4, 22.

For småt

Da min kollega og jeg for nylig blev interviewet til et skandinavisk magasin i London, blev vi spurgt om den danske kirkes vision i dag. Når man bruger det profetiske ord ”vision” i dag, betyder det som regel noget ret handelshøjskoleagtigt – fx hvilket ”brand” man ønsker, at ens ”virksomhed” skal være i ”forbrugerens bevidsthed”.

Vi gjorde en dyd ud af først at tøve, så smile og så svare: ”Ingen. Vi er en kristen kirke, og vi er her for sprede det glædelige budskab” sagde vi.

En hyggelig kaffepause

Det svar har skuffet nogle. Når nu alle andre skandinaviske london-kirker har visioner om kirken som ”et hjem”, hvor alle, der kommer, kan føle sig ”velkomne og genkendt”. Hvor mennesker ”deler deres livs høje og lave tider, hvor man simpelt hen kan tage en pause og en kop kaffe.” Det lyder alt sammen hyggeligt, og vi vil da også gerne, at danskerne føler sig hjemme og velkomne i Den Danske Kirke. Men det siger vel sig selv. Ligesom det også siger sig selv, synes min kollega og jeg, hvad en kristen kirkes vision er.

For stort

Den skal selvfølgelig gentages og formuleres om og om igen - ligesom den gør det 1. søndag i advent. Her tager Jesus Esajas’ ord i sin mund, maler den vision frem som Gud lod sin profet plante i folk: At Herren selv ville sende én med godt budskab til fattige, udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, sætte undertrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren. Jesus læser, og de vældige syner river alle med, og de ser det for sig – opfyldelsen er nær. Så nær, at det bliver uudholdeligt, hvis der ikke sker noget nu. En vision kan være så tam, at den ingen forskel gør i et menneskes liv, men den kan også være så fuld af liv, tænde så meget håb og komme så alt for tæt på, at det bliver farligt. Ligesom stjernerne bliver farlige, hvis de kommer jorden for nær.

Der er farligt at bringe håbet så tæt på mennesker, som Jesus gør det. Han spænder deres håb til bristepunktet og har ikke andet at byde den tørst efter liv, han har kaldt frem, end sig selv. Og håbet bliver enten til tro eller til et had, der vil se blod.

Da lidenskaben i synagogen i Nazareth når dette punkt, er der kun Jesus, Josefs søn, den kan vende sig til - eller imod. Tro eller forargelse, andre muligheder er der ikke.

Lad ærens konge drage ind
Jeg håber, man let kan føle sig hjemme i Den Danske Kirke i London. Man kan i hvert fald altid få kaffe. Men jeg ved også, hvor svært det er virkelig at lukke op for den virkelighed, at himlen ikke længere er lukket, at døren ind til liv med Gud er det menneske, Josefs søn. Der skal mod og overgivelse til og en adventsbøn om, at Vorherre selv vil gøre det under med os, at vi lukker op, når han kommer, hører ham til ende, når han taler, og holder os til ham.

Else Hviid, præst i Den Danske Kirke i London