Kornet som dør i jordenShare|
Mikkel Vale: Denne salme er så smuk, og så passer den til søndagens tekst om hvedekornet, der skal falde i jorden og dø, hvis det skal bære mange fold
I disse uger tælles der, og der skrives statistik i byens kirker. Nadverstatistik. I år er den udvidet, så man også godt må tælle studiekredse, babysalmesang og koncertgængere m.m., men i mange år har det været nadverstatistikken, der har været næsten enerådende. Statistik kan fylde os kirkens tjenere med bæven. Er det vores tur til at blive rationaliseret væk? Bliver min kirke vejet og fundet for let og ubetydelig? Men mere end for øvrighedens mejetærsker bør vi nok bæve for den yderste dag. For der er noget med tal i Guds rige, som ikke altid passer med vores forhold til tal. Tilsyneladende synes Gud, at det er en succeshistorie, når to eller tre er forsamlet i hans navn. Selv havde Jesus ofte nok i de tolv disciple. Og hør her, hvordan det gik David, engang han ville tælle. Jeg citerer i flæng fra Første Krønikebog kap. 21:
”Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel. (…) Det var ondt i Guds øjne, og derfor slog han Israel. Da sagde David til Gud: ”Jeg har begået en stor synd ved at gøre dette. Tilgiv nu din tjeners skyld, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad.”
Det endte ikke rigtig godt. Læs selv.
Men nadverstatistik er ikke den eneste grund, jeg har til at vælge en nadversalme til klummen i denne uge. Vigtigst er, at denne salme er så smuk, og dertil passer den til søndagens tekst, om hvedekornet, der skal falde i jorden og dø, hvis det skal bære mange fold (Johannesevangeliet kap. 12.23f).
Nat og død
Salmen er fra 1976 og skrevet af den norske digter og billedkunstner Svein Ellingsen. Som et omkvæd slutter hvert vers med ordene ”nat og død”. Det kan lyde som en lidt pessimistisk livserfaring, men tanken er, at det netop er i vores nat og død, at troen og livet (v.1), nærværet (v.2) og lovsangen (v.2 og 3) spirer frem af:
Kornet, som dør i jorden,
opstår som fyldte aks.
Druer, som knuses i persen,
modnes til gylden vin.
Gud, giv os troen tilbage:
tro gennem dybest mørke,
liv gennem nat og død!
I Den Danske Salmebog står denne salmebog under nadversalmer, hvorimod den i Norsk Salmebog står under Skærtorsdag. Ved at placerer den under skærtorsdag fremhæver man salmens præg af Jesu lidelseshistorie. Jesus han er kornet, der dør i jorden. Jesus han er det sande vintræ med druerne, der langfredag blev presset på korset i Guds harmes perse. Jesu blod flød for verdens synd: ”Druer, som knuses i persen, modnes til gylden vin.” Det er den vin vi kan nyde i nadveren. De sidste tre linjer referere sikkert til Jesu troløse disciple, der løb sin vej i Gethsemane have, og sikkert måtte bede: ”giv os troen tilbage: tro gennem dybest mørke, liv gennem nat og død!”
Andet vers er om vort fællesskab med Jesus, som vi fik skænket i dåben. Vi skal dele hans død, men også hans opstandelse. Og dette fælleskab foldes ud i tredje og sidste vers, hvor man synger om fællesskabet med Kristus, fællesskabet med dem man spiser med, fællesskabet med de, der gik foran os. Dette mystiske fællesskab beskrives med kornet som dør, og lever i nye korn.
Kornet, som dør i jorden,
lever i nye korn.
Kristus, i måltidets nærvær
gir du os livets brød.
Dig vil vi takke og prise!
Slægternes evige lovsang
stiger fra nat og død.
Et trefoldigt håb
Lignelsen om hvedekornet, der dør i jorden, for at blive til mange fold, giver mig et trefoldigt håb. I det små: At hvis vi giver lidt af os selv, får vi det ofte mere igen. I det store: At der fra undergang og krise kan vokse nye gode ting frem. Allervigtigst: At døden ikke er den endelige død, men at døden - takket være Jesus - er blevet et forvandlingens sted.
Mikkel Vale, natkirkepræst i Helligåndskirken