15. søndag efter trinitatisShare|
Der er ikke noget så nedslående for dåbsfolk som ukendte salmer, der får dem til at føle sig som fremmede i kirken, mener Inge Lorentzen. Læs flere overvejelser sammen med salme- og musikforslag til søndagshøjmessen, der denne uge har Bach på tapetet

Det er eftersommer. Vi må stadig huske at få brugt de dejlige natursalmer. Temaet er kunsten at vælge ”det ene fornødne”.
Præludium: Det ville være smukt at begynde gudstjenesten med
Bachs lille koralbearbejdelse over
”Liebster Jesu, wir sind hier”, som fint peger frem mod valg af søndagens Bach-motet.
748 Nu vågne alle Guds fugle små (denne friske morgensalme, som endnu kan nås at have på salmesedlen, inden vinteren)
Hvis dåb 52 Du, Herre Krist v 1-3 og 4-6 (en trosbekendelsessalme). Det er fristende for eksempel at vælge den herlige salme:
448 Fyldt af glæde over livets under. Men så må præsten eller sognemedhjælperen sørge for at indøve den med dåbsfamilien forinden. Der er ikke noget så nedslående for dåbsfolk som ukendte salmer, der får dem alle til at føle sig som fremmede i kirken. Det kan med en vis ret siges, at unge mennesker alligevel ikke kender selv de mest gængse salmer. Men så gør de lidt ældre det, og de synger glade med.
GT-teksten er Sl. 73, 23-28. At være Gud nær er min lykke.
Korvers efter GT-læsning: Jakob Lorentzen: At være Gud nær er min lykke (af Korvers til Kirkeåret side 81, WH 30544).
651 Vor klippe vi slippe umulig (falder bort, hvis der er dåb, da den er for ukendt). Nyd ellers den fine Knud Jeppesen-melodi. En påmindelse både til Martha og til Kandakes hofmand.
164 Øjne, I var lykkelige (mel: K 566) fortæller om Jesus, der tilretteviser sine tilhørere, i dette tilfælde Martha.
NT-prædiketeksten er Luk.10,38-42 om Martha og Maria.
Motet: J.S. Bach: Herre Jesus, vi er her (DDS 417 vers 1 og 3), hvor teksten og musikken smukt opfordrer menigheden til at lukke sjæl og sind op for Jesus’ røst. Alternativt kunne man vælge
Bernhard Lewkovitch ”Min sjæl er stille for Gud alene”, hentet fra hans Tre Motetter opus 11.
331 Uberørt af byens travlhed (skal måske lige have et ord med på vejen og spilles igennem. Det iørefaldende omkvæd skal nok blive hurtigt lært!) Gudstjeneste og dåb hører sammen.
Altergang
439 O du Guds Lam!
471 O, glædelig dag (Jesus’ besøg hos søstrene)
Hvor der er mange alterborde, kan koret yderligere synge vers af 321 O, Kristelighed.
471 v 3 og 4 fra: Jeg gav ham min tro. NT-epistelen er i dag ombyttet med Apostlenes Gerninger 8,26-39: Filip døber Kandakes hofmand
484 Du, som vejen er og livet (påmindelse til døbte og til alle Marthaer)
Hvis der ikke er dåb, kan man i stedet slutte gudstjenesten med 52 Du Herre Krist (trosbekendelsessalmen).
Postludium: Er man begyndt med Bach, er det oplagt at slutte med
Bach og eksempelvis spille hans ørehænger, den selvstændige
Fuga i g-mol eller et andet fremadskridende og vitalt Bach-værk, der sender menigheden styrket ud i livet med evangeliet i ryggen.
Læs forslag til salmer og musik til årets høstgudstjeneste her
Jakob Lorentzen, Holmens organist og kantor, slotsorganist i Christiansborg Slotskirke, og Inge Lorentzen, tidligere sognepræst i Rørvig Kirke og Aa Kirke
