Jesus er i Jerusalem. Nord for tempelpladsen i Betzata-dalen ligger en dam, hugget ud i grundfjeldet. I søjlegangene rundt om dammen ligger blinde, lamme og krøblinge og venter på bevægelse i vandet
Jesus sagde til ham: ”Rejs dig, tag din båre og gå!” Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Joh 5, 8-9.
Rundt om Jerusalem er der mure. Rundt omkring i de massive bymure er der porte. En af de porte er Fåreporten. Den kommer Jesus nu til. Lige uden for porten er der småkvægsmarked. Mange mennesker stimler sammen derude, de skal købe offerdyr. Tæt ved Fåreporten ligger Betesda. Det er en stor dam, 15 meter dyb, og alle kender den. Søjlegangene rundt om dammen strækker sig mod den blå himmel. Det er noget af et syn. Rundt om dammen ligger mennesker; alle de halte, lamme, blinde, døve og stumme. Som et grotesk maleri.
Helbredende vand
Alle kender dammen, for der er noget særligt ved den. Til tider farer Herrens engel i den og bringer vandet i oprør. Den første, der når vandet, bliver rask, lige meget hvor alvorlig hans sygdom er. Så der er noget at vente på. Her få meter fra dammens bred ligger en mand, som har været syg i lang tid, alt for lang tid. 38 år.
Vil du være rask?
”Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: ”Vil du være rask?” (Johannes 5, 6). Et mærkeligt spørgsmål. Men meget relevant. For manden er blevet en fange af sygdom og selvmedlidenhed. Et menneske indkroget i sig selv. ”Tag din båre og gå!” (Johannes 5, 8) siger Jesus. Han bryder den syge mands fangenskab. Han retter ham med sit spørgsmål. Der er virkelig opstandelse i de ord. Helt konkret, manden står op fra sin båre, han står op fra sit fangenskab, han står op fra sin håbløshed. Han tager sin fortid under armen og går ud til et nyt liv. Kontrasten mellem den dræbende ventetid og den handlekraftige Jesus er stor.
På en sabbat
Jesus går væk. Der er mange mennesker, syge og raske. Den helbredte mand bliver udspurgt af jøderne: ”Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.” (Johannes 5, 10). Betragtes teksten isoleret som underberetning, træder overtrædelsen af sabbatsreglerne helt tilbage. Ligesom i Johannes 9,13 træder den pludselige introduktion af sabbatten i stedet for en lovprisning og tilslutning til Jesus, som normalt hører til i underberetningens fortælleform. Johannesevangeliet er med andre ord ikke optaget af, om den helbredte slutter sig til Jesus.
Oprejsningskraft
”Tag din båre og gå!” I de ord er der oprejsningskraft, i de ord er der liv og håb, i de ord kalder skaberen livet frem. Gud befrier mennesket, og så må alle regler og begrænsninger sættes til side. Også sabbatsreglerne, som forbyder at bære sin båre på hviledagen. Det er det, teksten vil fortælle. Senere fortæller den helbredte mand, at det er Jesus, der har gjort ham rask. Jøderne begynder at forfølge Jesus, fordi han har gjort det på en sabbat, på hviledagen. Jesus siger til dem: ”Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også” (Johannes 5, 17). Det gør dem endnu mere sure. Han kalder Gud sin far og ligestiller sig med ham. Den dag ved dammen Betesda, kom manden, der har ventet så mange år, først. Han kom først, fordi Jesus kom først. Her kom mere end en engel til at bringe det stillestående vand i oprør. Manden havde kæmpet for at komme først til det helbredende vand. I kampen mistede han håbet. Nu lå han der bare. Så kom Jesus ham i møde. Og hans helbredelse var virksom.
Ulla Toft
Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Johannesevangeliet kapitel 5, 1-15. Der er også salmer, som beskriver teksten fra forskellige vinkler:
410: Som tørstige hjort monne skrige
157: Betesdasøjlernes buegange
Gå i dybden
Geert Hallbäck: Hvad jeg skrev
Udvalgte artikler om Det Nye Testamente og andre ting. Anis 2008