Sidder du godt?Share|
På en måde har intet ændret sig, siden en mor gik til Jesus og bad om, at hendes to sønner måtte få plads allertættest på ham. Pladserne er få, og forældre med ønsker om det allerbedste for deres børn er mange
Jeg håber, du sidder godt. At din arbejdsplads har bevilget dig en ergonomisk korrekt kontorstol. At du har valgt det rette sofamøbel til din stue. At du fandt en god plads i toget. At du ikke har nogen i din umiddelbare nærhed, der generer dig med lugt eller larm. At du sidder på en plads, som du selv har bestemt, eller som nogen venligt har tilbudt eller anvist dig.
Vi tager plads
Prøv en gang at tænke over, hvor mange gange om dagen du ”tager plads”. Enten for at transportere dig selv, for at arbejde, skabe velvære og opfylde behov, positionere dig, undgå eller opnå noget, for at få motion, for bedre at kunne lytte eller blive hørt, hele dagen, indtil du til sidst efter en lang dag måske må hen og tage plads i det bløde, hvor du mere eller mindre frivilligt synker ned i puder og hynder, der tager imod dig og bærer dig til steder, man kun kommer i drømme. Virkeligheden er: Hvis du ikke er på én plads, så er du på vej til en anden.
Hvem skal have VIP-pladserne
Tusindvis af børn står på venteliste til de Københavnske privatskoler. Pladserne er få, forældrene med ønsker om det allerbedste for deres børn er mange. På den måde har intet ændret sig, siden en mor gik til Jesus og bad om, at hendes to sønner måtte få plads allertættest på ham, når tiden var inde. Troede hun mon, at der er pladsgaranti i himlen, og at det nu bare drejede sig om at sikre sig VIP-pladserne?
Om attraktive og tomme pladser
Nogle pladser kan man få ved at vente tålmodigt, nogle kan man få ved at betale for dem. Man kan arve en, gøre sig fortjent til en, tage den for næsen af andre eller selv ende med at stå op. Der er de attraktive pladser i solen, og så er der de pladser, der tit står tomme. Der er pladser, man ikke selv vælger, og som det er svært at komme op fra igen. Der er pladser nok, det er bare ikke dem alle, vi har lige meget lyst til at sidde i. Som medborger i det store menneskelige fællesskab er det et vilkår, at de fleste af de pladser, vi optager, sidder vi i sidste ende på på bekostning eller i stedet for et andet menneske. Måske et, som har mere brug for pladsen end os.
På plads
Hvor er så det bedste sted at være? I følge Jesus er det på den plads, hvor du må bøje dig allerdybest ned for der at begribe meningen. Det er den udsigtsløse plads, som du alligevel tager og fylder med dit nærvær – et nærvær, som bliver et andet menneskes nye udsyn og håb. I det perspektiv betyder det, at det at tage plads i livet allerførst og størst er at være optaget af, hvor man skal sætte sig, stille sig, gå hen for at tjene og hjælpe. Så er det sat på plads.
Jesus havde altså ikke nogen fripladser at dele ud af, hverken til sine venner eller til håbefulde forældre. Men til gengæld kender han alle vejene i livet, der fører allerdybest ned og allertættest på, alle de svære og uselviske stier på vej mod ukendte mål. Men frygt ikke, for selv den allermest ensomme plads, du kan komme til på din vej, har Jesus siddet på før dig.
Pernille Østrem, sognepræst i Stefanskirken