image

13. søndag efter trinitatisShare|

Salmetungen har fået et nyt hold forfattere ombord. Denne gang er det pastor emeritus Inge Lorentzen og organist og kantor Jakob Lorentzen, der inviterer os indenfor i værkstedet bag søndagens gudstjeneste

Vi er stadig i sommertiden, og derfor bør musikken bære præg af noget lyst og lifligt. Derfor kunne man indlede gudstjenesten med en sats fra en af Bachs transskriptioner af Vivaldi koncerter.
Præludium: Bach/Vivaldi: Concerto i a-mol, 1. sats.

Som første salme vælger vi blandt salmerne, der priser Guds skaberværk
15 Op, al den ting. Der er jo endnu grønt derude, og det er en salme, som vi gerne vil have indsunget hos de nye konfirmander. Det sidste gælder også flere af de øvrige valgte salmer.

Flere steder har man tradition for at lade koret synge et salmevers eller en mini motet i forlængelse af den gammeltestamentlige læsning i formessen.
Korvers efter GT-læsning: J. Lorentzen: Du ved det godt, Guds menighed (udgivet i ”Korvers til kirkeåret” bind 2, WH30544)

Som anden salme vælger vi
375 Alt står i Guds faderhånd på Laubs melodi. Den har en passende længde på denne plads, og fordi den siger: Menneske, du véd hvad der er godt!

Salmen før prædiken kan enten være:
614 Far verden, farvel eller
52 Du, Herre Krist - det er jo en kernesalme, der ofte glemmes, men som siger det hele. Den bør nok foretrækkes, hvis der er barnedåb i formessen.

Prædiken

Axel Madsen har skrevet mange fine, velklingende motetter for kor, som kan indstuderes på en morgenprøve. Oplagt til denne søndags motet efter prædikenen er:
Axel Madsen: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene (MK15, bilag)

192 Hil dig, Frelser og Forsoner
Glæd dig til at mærke menighedens glæde over igen at få lov til at synge denne dejlige salme - på Hoffmanns melodi.

Altergang
439 O, du Guds lam

Mellem bordene vers af:
379 Der er en vej (Barnekow), den priser ydmyghed og fortrøstning på en gang. Præsten kan citere eller koret og/eller menigheden kan synge den, vers for vers, under eller mellem de enkelte borde. Så synger man det sidste vers efter bortsendelsen.

Efter den aronitiske velsignelse vælger vi at synge
380 Op dog, Sion, ser du ej (tak for nåden).

Endelig er det oplagt at følge dåbsfølget og menigheden ud med festlig musik, ”med evangeliet i ryggen!”, som en bekendt kollega til mig plejer at sige.
Postludium: Bach/Vivaldi: Concerto a-mol, 3 sats.

Jakob Lorentzen, Holmens organist og kantor, slotsorganist i Christiansborg Slotskirke, og Inge Lorentzen, tidligere sognepræst i Rørvig Kirke og Aa Kirke 

 
Opdateret  19-01-2011