Gak ud, min sjæl, betragt med flidShare|
Troens inderlighed er ikke en pietistisk opfindelse. Det vidner Paul Gerhardts sommersalme ’Gak ud min sjæl betragt med flid’ om
”Gak ud, min sjæl, betragt med flid” (DDS 726; Paul Gerhardt 1653, Chr. M. Kragballe 1855)
En af de største tyske salmedigtere er præsten Paul Gerhardt (1607-1676). Gerhardts salmedigtning er præget af den lutherske rettroenhed, der kendetegner 1600-tallets kirkelighed, men er samtidig også farvet af en inderlig fromhed, der i høj grad er med til at modvirke den udbredte forestilling om, at troens inderlighed først er noget, der opstår med pietismen i 1700-tallet.
Sommer i Paradisets haveGerhardts store sommersalme, ”Gak ud, min sjæl, betragt med flid”, har i originalversionen 15 vers, og salmens formål er at lede tanken hen på Paradisets have ved hjælp af sommerens billeder:
Gak ud, min sjæl, betragt med flid,
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!
De første 8 vers er en beskrivelse af alle de ting, som kan iagttages i den sommerlige natur: Træerne, der springer ud; blomsterne, der står i fuldt flor; fuglene, der synger og bygger rede; bækken, der rinder; bierne, der summer; kornet, der vokser. Efter denne udførlige skildring af sommerens mange fænomener, hvor man bogstaveligt talt føler sig hensat til en strålende sommerdag, skifter perspektivet i vers 9:
Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!
Længselen efter havenNår den syndige og fortabte verden kan rumme så megen skønhed – hvor meget bedre må der da ikke være i Paradisets have? Salmedigteren udtrykker dernæst længslen efter at få del i Paradisets evige sommer og beder om, at menneskets liv på jorden må være som træerne og blomsterne, der bærer god frugt:
Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!
Salmen slutter med bønnen om, at Gud engang vil plante den blomst, som menneskelivet er, i Paradisets have, hvor livet da skal blomstre for evigt:
Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!
Med sin maleriske beskrivelse af den sommerlige natur, sit klare formål med brugen af billederne og sin ubesværede inddragelse af bibelsteder, har Paul Gerhardt givet os den bedst tænkelige sommersalme.
Peter Thyssen, sognepræst i Holmens Kirke