Et godt budskab for alle - også for
muslimer?
Share|
Succeskriteriet for moderne mission er et helt andet end for 100 år siden, fortæller Jonas Adelin Jørgensen, Dansk Missionsråd, der mener, at der er grund til en religionsteologisk besindelse på præmisserne for kristendommens forhold til andre religiøse traditioner
Kristen mission er for mange mennesker forbundet med forestillinger om imperialistisk overherredømme, magtanvendelse og ris i bytte for grundig bibellæsning. Men mission har lige som alt andet bevæget sig langt i forhold til forrige århundreders forestillinger og dermed væk fra det, der ligger til grund for de bombastiske billeder af missionæren med Bibelen i den ene arm og madgryden i den anden. Vi har talt med generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen om forudsætningerne for mission og udviklingen i forståelsen af, hvad begrebet ’mission’ rummer.
Kristningen af verden i vores tid
Amerikaneren John Mott, som var en stor skikkelse inden for den økumeniske bevægelse i de første årtier af det 20. århundrede, havde et slogan for den store missionskonference i Edinburgh 1910: Kristningen af verden i vores tid. Motts slogan er vanskeligt i vor tid, hvor synet på mission har forandret sig, fortæller Jonas Adelin Jørgensen over telefonen fra sit kontor i Dansk Missionsråd.
– For 100 år siden var målet med mission, at verden i løbet af en generation skulle være kristne. Og succeskriteriet var derfor også, at de mennesker, der var genstand for mission, skulle skifte religiøst tilhørsforhold.
Jesus’ disciple i København
I dag er en global og strategisk tænkning om mission ikke længere et spørgsmål om kristningen af verden i vores generation, fortsætter Adelin Jørgensen.
– I dag må vi vende bøtten og igen spørge os selv: Hvad er succeskriteriet for kristen mission? Måske må vi tænke mere lokalt og ydmygt. Hvad er vores opgaver i forhold til andre religioner? Hvordan tænker vi i det hele taget vores fremtid med andre religioner skal være? Den nye forståelse betyder for mig at se ikke, at vi ikke længere skal prædike omvendelse. Men succeskriteriet er et andet. Det handler ikke om antallet af omvendte, men det handler måske om, hvor villige vi er til at være Jesus’ disciple, både i vores personlige liv og i kirkelivet her i Københavns Stift, siger Jonas Adelin Jørgensen.
Store udfordringer kræver opmærksomhed
Forståelsen af begrebet mission har forandret sig, og bag denne forandring ligger en række forandringer som det ifølge Jonas Adelin Jørgensen er afgørende at undersøge nærmere inden man begynder at tale om mission.
– Vi er i dag stillet over for en række store udfordringer. Hvordan skal vi møde de andre religiøse traditioner, hvilket i København først og fremmest vil sige islam og den nye åndelighed? Hvad mener vi om dem teologisk? Hvad er det fælles, og hvor er der forskelle i forhold til vores kristne tro?, spørger Adelin Jørgensen.
Forudsætninger for forståelse
Religionsteologi kalder man den disciplin, der handler om hvordan man ifølge kristendommen tænker om de andre religioner. Og netop de religionsteologiske overvejelser udgør ifølge Jonas Adelin Jørgensen fundamentet for overhovedet at tale om mission i dag.
– For det første er det vigtigt, at vi ikke tror, at vi bare sådan uden videre kan forstå islam. Vores baggrund for at forstå religionen islam bunder i vores forståelse af, hvad religion er, og hvordan den praktiseres. Men selve forståelsen af, hvad en ’religion’ er, har vi fra kristendommen. Ligesom muslimer har deres forståelse af religion og religionsudøvelse fra islam. På den baggrund må man spørge om det overhovedet kan lade sig gøre at forstå islam? Hvis ikke vi stiller os det spørgsmål, ender det meget let i en overfladisk accept eller afvisning af andre religioner, slår Jonas Adelin Jørgensen fast.
Skabelse og frelse
Han fortsætter: – Dernæst må vi spørge os selv, hvordan vi forholder os til spørgsmålet om, hvorvidt der er frelse, hvor mennesker ikke bekender sig til Kristus. Her er der en skabelsesteologisk tanke der for mig at se skal udfoldes: Den kristne teologiske indsigt er, at vi alle er skabt i Guds billede. Vi står med andre ord i et forhold til Gud. Betyder det, at vi alle som mennesker kan erfare Gud? Kan en ikke-kristen erfare Gud? Det mener jeg godt ikke-kristne kan. For her gælder det, at vi ikke må glemme den kristne forståelse af Ånden, Guds Ånd, som er i verden, og som ifølge de oldkirkelige bekendelser ’giver liv’ til alt levende. Så på en eller anden måde så må også ikke-kristne kunne erfare noget af Gud – måske også selv om de ikke kender og bekender Jesus Kristus. Her er der et område, som vi bliver nødt til at tænke mere over i forsøget på at udfolde den kristne teologiske vision i forhold til troende fra andre religiøse traditioner.
Konkrete konsekvenser
Ifølge generalsekretæren er der endelig de praktiske udfordringer afledt af de allerede nævnte.
– Endelig har det konkrete konsekvenser, hvad vi tænker om vores muligheder for at forstå andre religioner og vores opfattelse af skabelsens betydning og frelsen i Jesus Kristus. Hvis vi fx mener, at vi forstår alt om islam – og måske eller måske ikke bryder os om det – så betyder det jo dybest set, at det kristne evangelium ikke er noget godt budskab for muslimer. På den anden side, hvis vi mener, at vi ikke fuldstændigt forstår islam, og mener, at vi kan lære mere og samtidigt fastholder, at evangeliet er et godt budskab for alle mennesker, så kan det måske forme en mere frugtbar praksis. Jeg tror, at vi kan have meget mere til fælles på tværs af religioner, end vi nu har, og samtidigt på et mere kvalificeret grundlag. Derfor religionsteologi!, slutter Jonas Adelin Jørgensen.
Kirsten Weiss Mose
Studiedage om folkekirken, islam og den ny åndelighed i Københavns Stift
Jonas Adelin Jørgensen er medlem af udvalget for religionsteologi under stiftsudvalget for folkekirke og religionsmøde, som i løbet af det kommende års tid planlægger en række studiedage for præster og menighedsrådsmedlemmer om islam og åndelighed. Studiedagene vil, når det bliver aktuelt, blive omtalt her på siden.
Religionsteologisk Forum
Et forum, som er startet på initiativ af den landsdækkende organisation Folkekirke og Religionsmøde, vil beskæftige sig med religionsmøde i Danmark. De teologiske spørgsmål, som religionsmødet stiller os over for, vil være i fokus, når forummet mødes to gange årligt. Første møde i år er den 27. april, og næste møde finder sted den 12. oktober, hvor biskop Niels Henrik Arendt holder oplæg.
Læs mere om
forummet på Folkekirke og Religionsmødes hjemmeside >>>