Påske med hud og hårShare|
I den ortodokse kirkes tradition udfoldes påskebudskabet på en mangfoldighed af måder. To københavnske sognepræster har studeret den ortodokse påskefejring og har taget en af traditionerne i brug i deres egne kirker
I 2005 og 2008 oplevede Peter Hjort og Hans Peder Cappelørn den ortodokse påskefejring i Grækenland. Det var baggrunden for, at de i foråret 2010 holdt tre måneders studieorlov, hvor de satte sig ind i den ortodokse kirkes musik, billeder og righoldige liturgi.
Påskefejring for alle sanser
– Den sanselighed, som er til stede i den ortodokse kirkes gudstjeneste, er betagende, fortæller Hans Peder Cappelørn, der er en af de to københavnske præster, der sidste år brugte tre måneder på at sætte sig ind i, opleve og fordøje den græsk-ortodokse kirkes påske. Og det var netop betagelsen af den ortodokse kirkes evne til at forkynde for alle sanser, som var drivkraften bag studieorloven for de to sognepræster Hans Peder Cappelørn fra Godthaabskirken på Frederiksberg og Peter Hjort, sognepræst i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro.
– I den ortodokse kirke spiller ordet ganske vist også en væsentlig rolle, gudstjenesterne er meget ordrige, bønnerne er lange og tekstlæsningerne mange. Men i vores tradition er vi så fokuseret på ordet som den primære formidler af kristendommen, og derfor er det interessant at få mulighed for at opleve, hvordan de med ganske enkle symboler udfolder påskebudskabet på en mangfoldighed af måder, supplerer Peter Hjort.
Langfredag
I dag hænger på korset
han, som hængte jorden i urdybet.
En tidselkrone har englenes konge på hovedet.
En spotte-purpurkappe lægges over ham, der lagde himlen over skyerne.
Et slag i ansigtet får han, som ved Jordan-dåben satte mennesket fri.
Kirkens brudgom er naglet fast, jomfruens søn stukket med spyd.
Vi knæler for din lidelse, Kristus.
Vis os din ærefulde opstandelse.
(Teksten er hentet fra liturgien til langfredag og er, efter at de vendte hjem igen fra studieturen, oversat af Hans Peder Cappelørn og Peter Hjort i fællesskab)
– Det er meget inspirerende at opleve den vægt, der lægges på sammenhængen mellem Gud som far, søn og helligånd, ikke mindst faderen og sønnen. At han, som korsfæstes nu, også var ham, der skabte jorden. Tanken har sine paralleller i den danske salmebog, men betoningen er tydeligere i den ortodokse tradition. Samtidig formår liturgien i al sin mangfoldighed på en ganske særlig måde at skabe samtidighed mellem dengang og nu. Påskeugens enkelte temaer udfoldes i en slags totalteater, hvor menigheden lever med, fortæller Peter Hjort.
– Langfredag hænger Jesus rent fysisk i kirkerne på et opstillet kors. Om formiddagen bliver han taget ned, svøbt i et klæde og lagt på alteret, som symbol for gravkammeret. Den enkle symbolik aktualiserer begivenheden dengang.
Nedfaret til dødsriget
Et led, der accentueres i påskeliturgien, og som vi i dansk tradition kender det fra Grundtvigs salmer, er Kristi nedfarelse i dødsriget. Rent fysisk bliver dette element markeret ved, at man Langfredags aften går rundt med kisten, en symbolsk grav, som bliver båret i procession i de nattesorte gader. Betydningen af nedfarelsen er, at de, der ikke har haft mulighed for at høre Jesus, her får det, forklarer Peter Hjort.
– Det er en meget smuk pointe. Og historien har sin egen ikon tilknyttet, der viser Kristus, der som de første henter Adam og Eva op fra dødsriget, mens døden ligger bundet, besejret, siger Peter Hjort, der undervejs i studieorloven særligt har beskæftiget sig med billedsproget i den ortodokse påske.
– Ikonerne spiller en stor rolle i gudstjenesterne. Dagens særlige ikon står fremme så selv den, der ikke måtte vide, at det i dag er Langfredag, rent visuelt får temaet fremstillet bare ved at træde ind i kirkerummet. Desuden bruges ikonerne aktivt i nogle af gudstjenesterne, bliver båret med i procession og er med til at dramatisere dagens fortælling.
Dobbeltmol og -dur
Hans Peder Cappelørn har undervejs især fokuseret på musikkens rolle i påsken og har blandt andet nedskrevet nogle af påskemelodierne med noder.
– Måden at synge på er svær at beskrive. Den er påvirket af syrisk og jødisk sangtradition, den er enstemmig og har en nasal klang. Melodierne bevæger sig inden for 8 forskellige kirketonearter, hvilket betyder, at musikken i udpræget grad er i stand til at udtrykke stemninger. Fx er tonen Langfredag i dobbeltmol, hvis der var noget, der hed sådan. Tonen er så klagende, stemningen så pinagtig. Og på samme måde står Påskedag i dobbeltdur.
Påskens lys hele året
De to sognepræster har allerede bragt en af de ortodokse traditioner med sig til København. Både i Sct. Matthæus Kirke og i Godthaabskirken laver man natten mellem lørdag og Påskedag en påskenatsvandring efter det ortodokse ritual. Den begynder i dunkel belysning med tekster om døden, graven og sorgen og fortsætter i et kirkerum pyntet med lys og blomster og bragende festmusik med forkyndelsen af, at Kristus er opstanden.
– I disse gudstjenester indgår leddet: Kom og tænd jeres lys ved det lys, som aldrig slukkes. Efter at præsten har sagt de ord, kommer menigheden frem og tænder deres lys ved præstens lys. I den ortodokse gudstjeneste skynder folk sig hen og får fornyet deres påskelys, som de så har brændende derhjemme hele året indtil næste års påske. Det er en meget konkret måde at leve med påsken på sådan at bære den med sig hele året, siger Hans Peder Cappelørn.
Kirsten Weiss Mose
Læs mere om påskenatsvandringerne i
Godthaabskirken her >>> Og i
Sct. Matthæus Kirke her >>>