Salmefortolkning uden svinkeærinder
Den Danske Salmeduo skærer ind til benet på albummet De dybeste lag. Duoens nyfortolkninger af salmer er en frugtbar kombination af stramme, enkle arrangementer og frit flydende musikalitet. Nøgleord er fokus, ro og bevidste valg
Christian Vuust (klarinet og saxofoner) og Hans Esbjerg (klaver) fortolker på deres fjerde CD-udgivelse en række salmer tilsat en lille håndfuld middelalderviser. I duoens nyfortolkninger sættes materialet ind i en musikalsk ramme, der trækker på bl.a. klassisk musik og let, lys nordisk jazz.
Stilsikkert
Duoens bud på salmefortolkninger er ualmindelig stilsikkert. Hele vejen igennem introduceres melodierne stort set urørt, på det nærmeste blottet for forsiringer og rytmiske forskydninger. Herved bæres selve melodien frem, mens musikeren som fortolker respektfuldt træder i baggrunden. Vuust og Esbjergs arrangements- og fortolkningsarbejde ligger fortrinsvis i at iklæde salmerne nye harmonier, tilføje små, lyriske mellemspil og videreføre melodierne i altid velovervejede improvisationer.
Leg med genrer
Det vrimler med fine musikalske ideer, og de to musikere bevæger sig ubesværet ind og ud af musikalske genrer og anvender dem med sikker hånd i arrangementerne. Fx befinder En rose så jeg skyde sig godt i sine nye omgivelser i form af en blød jazzvals, ligesom Som forårssolen morgenrød i duoens fortolkning hviler på blidt swingende underdelinger. De to instrumenters tag-fat-leg i Rind nu op i Jesu navn tegner konturerne af den klassiske musiks fuga.
Tør end nogen ihukomme er trukket op i et frisk tempo, der fremhæver melodiens dansante rytme, som yderligere forstærkes af et kækt, inciterende mellemspil. Sammen med improvisationens eksotiske skalavalg får dette salmen til at lyde som en fusion mellem en lystig renæssancedans og balkanmusik. Arrangementet er i parentes bemærket lavet over Laubs melodi og ikke Lindemans, som ellers er angivet på coveret.
Enkelhed og ro
Netop Tør end nogen ihukomme er det eneste indslag af ramasjang på et ellers meget stilfærdigt album, og saxofonen får da også her undtagelsesvis lov at forvrænge en smule, hvor det ellers er klangmæssig renhed og perfektion, der hersker. De eneste skift i instrumentering CD'en igennem er Vuusts vekslen mellem klarinet, sopran-, alt- og tenorsax, så der er tale om et helt enkelt, akustisk lydbillede, der bringer musikken tæt på lytteren – nøgent, nærværende og ligetil. Den spinkle konstellation bidrager til den atmosfære af ro, der præger udgivelsen som helhed - ikke en stillestående, men en meditativ og konstruktiv ro. Udtrykket er ensartet, men aldrig ensformigt, fordi hver melodi tilføres sin egen unikke karakter og stemning.
De dybeste lag synes at hvile i sig selv; en fornemmelse der forstærkes af, at albummet rammes ind af en melodisk cirkelbevægelse: Sidste strofe af den indledende salme, O du Guds Lam, genfindes i første strofe af den sidste melodi, Sov sødelig, sov blødelig, blot med en lille rytmisk forskel.
De dybeste lag er med sine fine arrangementer og høje kunstneriske niveau meget anbefalelsesværdig, og den er selvskreven på CD-hylden hos enhver med hang til salmer, jazz og musikalsk fordybelse.
Signe Gjesing
Den Danske Salmeduo: De dybeste lag
Aero Music, 2009
Hjemmeside: www.dendanskesalmeduo.dk