I anden række

Prædikenvejledninger til anden række

Det er til tider et hårdt liv at være præst uden for de store købstadskirker. Derude på landet er man alene med en-to-tre kirker, måske endda flere menighedsråd og samtidig en vilje til at være med på alle noderne og unoderne, når det gælder om at få gjort kirken synlig i omgivelserne. Hvis så ugen pludselig bliver fyldt med vanskelige begravelser, er det ikke nemt at nå alt det skriv, der skal leveres, inden man står på prædikestolen næste søndag.

Jeg tror ikke, jeg kender præster, der derfor ikke hele tiden er på jagt efter inspiration til næste uges prædiken – små rørende historier, beretninger om livsskæbner, stor poesi, ja, bare et eller andet, der kan hentes ind i søndagens tekst og gøre den levende.

Samtidig fordrer det at skrive en prædiken dog også, at man tager sig tid til at drøvtygge søndagens tekster for ret at komme ind i evangeliet og få lagt øre til. For hvad er det egentlig, der er på spil her i den lille stump, som søndagens tekst udgør? Det er selvfølgelig en meget vigtig del af at studere teologi, at man lærer at læse teksterne forfra, bagfra, tekstuelt, strukturalistisk, dramatisk osv. Hurtigt falder præster imidlertid til ro i en bestemt læsemåde, som fra studietiden er forekommet dem mest naturlig. Og så bliver det rigtig svært, for hvordan fornyer man sig så, år efter år efter år?

Igennem lang tid har en gruppe erfarne og dygtige prædikanter, femten i alt, mødtes med hinanden for at vende og dreje teksterne med henblik på at levere input til denne skriveproces. Nu foreligger resultatet, en samling prædikenvejledninger til teksterne i 2. tekstrække. Hver læsning er bygget op over samme læst: Her udfoldes mødet med teksten, tekstens sammenhænge og tekstens muligheder. Samtidig stilles spørgsmålet om, hvad teksten kommer os – kirkegængere som præster – ved. Endelig er der et kapitel om prædikenens udfoldelse samt endelig forslag til salmer.

Det er ikke enkel læsning, og jeg vil da heller ikke påstå, at jeg – endnu – har læst hver eneste. Men jeg har læst kapitlerne om teksterne rundt om advent, jul og indtil udgangen af hellig tre konger. Og lad det være sagt med det samme. Der er langt hen ad vejen tale om spændende og indsigtsfulde refleksioner, som for de fleste vil være en kærkommen gave i ugens prædikenarbejde. Det er bestemt en bog, der bør stå på hylderne i præstegårdenes studereværelser rundt om. Til gengæld er det ikke enkelt at anmelde bogen som sådan. Den fremviser nemlig – på trods af den ensartede opbygning af kapitlerne – rent ud sagt en kakafoni af forskelligartede stemmer. Nogle af forfatterne lader således deres skriveri bevæge sig i retning af en egentlig prædiken, fordi de er sproglige ekvilibrister og ikke kan lade være. Andre er mere nøgterne tekst-behandlere, hvor man måske nok får indsigt i en række mulige tilgange til søndagens tekst, men hvor der er søgt en næsten klinisk skelnen mellem det at skrive om tekstlæsningen og om teksten.

Samlingen bærer således præg af, at der ikke er tale om homogene vejledninger til tekstlæsningerne, men derimod om femten forskellige prædikanter, der hver især lukker os ind i deres værksted og viser, hvordan de går til den inden for rammerne af en stram disposition. Det gør så i øvrigt ikke bogen mindre spændende, eftersom den derved så at sige giver indsigt i, hvor forskelligt der netop prædikes derude – hver søndag på mindst 2000 forskellige måder!

Når det så er sagt, sidder jeg som læser – og ikke-prædikant – tilbage med et ønske, nemlig at hver af de femten fik lejlighed til at skrive sig igennem et helt års læsninger på den måde. Stemmerne er nemlig meget forskellige, uanset at redaktionen har arbejdet sejt med at få det på plads i en samlet helhed.

Er man til gruppeeksaminer, er denne bog en fornøjelse. Er man til enkeltpræstationer, rejser den ønsket om meget mere.

Karen Schousboe

Ulla Morre Bidstrup, Leise Christensen, Jørgen Demant, Peter Nejsum (red): I anden række. prædikenvejledninger til anden tekstrække. Aros Forlag 2009.