Børnebibel til voksneShare|

Morten Pontoppidans ”Bibelske historier fortalt for børn” er mest anvendelig til voksne og store børn

De bibelske historier bærer præg af at være skrevet i en helt anden tid end i dag og er i deres form og billedsprog mere egnede for voksne. Sproget er gammeldags og ordstillingen er unaturlig for det sprog børn i dag ellers møder på skrift. Der er derfor mange ord og situationer i historierne, som står uforklarede hen, og det gør, at man ikke umiddelbart som barn af i dag vil kunne relatere historierne til en genkendelig forståelsesramme.

Kræver forkundskaber
Bogen i dens nuværende form vil derfor primært være anbefalelsesværdig, hvis man allerede har et kendskab til Bibelen. Den vil kunne fungere udmærket som et resumé af bibelen for voksne, der trænger til at få støvet deres bibelkundskab af. Skal den henvende sig til børn, ville det være et stort plus, hvis man valgte at gennemskrive hele bogen med nutidige øjne på de bibelske historier. Samtidig trænger de gammeltestamentlige historier i den grad til en grundig korrekturlæsning, da der er mange korrekturfejl, der oven i det tunge sprog gør dem vanskelige at læse.
Moses' mor fortæller
De bibelske historier tager deres begyndelse i historien om Moses, der bliver fundet af Faraos datter. Den forklarer, hvorfor Moses ligger i kurven i Nilflodens vand, og vi bliver introduceret for Moses' mor, som bliver gjort til fortæller af de efterfølgende gammeltestamentlige historier. Det fortælletekniske greb at gøre Moses' mor til fortæller er i sig selv meget tiltalende, og det virker som et forsøg på at gøre historierne nærværende og naturlige, som når en mor forsøger at anskueliggøre noget for sit barn. Det er dog lidt trist, at der ikke bliver gjort mere væsen af fortælleren, og allerede på side 16 efter de to skabelsesberetninger og historien om Kain og Abel får vi at vide, at Moses' mor, ud over de historier hun nu har fortalt, også fortalte ham alle de efterfølgende historier, som resten af bogen rummer.

Hvem er Jehova?
De gammeltestamentlige historier fylder to tredjedele af bogen, mens Det Nye Testamente kun får en tredjedel at gøre godt med. Vi bliver grundigt ført gennem Det Gamle Testamentes fortællinger om skabelse, stamfædre og konger. Her forekommer det besynderligt, at navnet Jehova er brugt om Gud. Det er ikke et navn, børn ellers ville have stiftet bekendtskab med, når de har været med i kirke eller i berøring med de bibelske historier. Og mange vil sikkert spørge: Hvem er Jehova? - uden umiddelbart at forbinde navnet med Gud.

Skæv prioritering
De nytestamentlige historier er udelukkende fortalt ud fra evangelierne, og derfor mangler hele grundfortællingen om de første menigheder samt Paulus´ breve.
Vi tages igennem Jesus' fødsel, liv, undergerninger, korsfæstelse, død og opstandelse. Her introduceres vi for Jesus som Guds egen søn - et menneske, der havde Gud i sit hjerte og dermed elskede alle mennesker. Han portrætteres som et menneske, der bliver irriteret over, at folk konstant forfølger ham med krav og forespørgsler, men han forbarmer sig over dem, for i sidste ende altid at længes efter Gud. Disciplene bliver kun nævnt perifert og får ingen betydelig plads i historierne, selvom den nytestamentlige del slutter af med befalingen om, at disciplene skal gøre alle folkeslag til Jesus' disciple ved at døbe dem.
Der er tale om en smuk bog, og Gustave Dorés kobberstik er af høj kunstnerisk værdi og værd at gå på opdagelse i. Som historisk dokument er Pontoppidans bibelske historier stadig væsentlige for samtiden, men som nutidig bibelformidling til børn og unge, får den nok vanskeligt ved at råbe sin målgruppe op. 

Helene Ferslev er teolog


Morten Pontoppidan: Bibelske historier fortalt for børn
Illustreret af Gustave Doré
People's Press, 2010
150 sider, vejl. pris: 199 kr.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Læs mere om biblen for børn >>>

Opdateret  09-11-2010