Julevandring i kirkens udkantShare|
Sognepræst Fritz Schiær Petersen : Jeg er præst for institutionen og havde meget passende rollen som overhyrde, iført en grov kappe og autentisk arabertørklæde med hovedring
For mig fandt den bedste oplevelse i 2011 sted i kirkens udkant. I en institution for udviklingshæmmede. Sammen med studerende fra '3K uddannelsen, Kristendom, Kultur og Kommunikation' var jeg med til en usædvanlig julevandring fredag den 16.december. I spisesalen til det nedlagte plejehjem Hyltebjerggård. Med stor opfindsomhed var salen omdannet til Betlehem med herberg og stald, hyrdernes mark med bål og en fantastisk englehimmel i silkepapir.
Jesus for alle sanser
Jeg er præst for institutionen og havde meget passende rollen som overhyrde, iført en grov kappe og autentisk arabertørklæde med hovedring. Den gennemgående figur var kejser Augustus, spillet med stor myndighed. Augustus var klædt i gylden kappe og kranset om hovedet med laurbær. Hvide engle bragte bud med sang og tværfløjte. Gentagne gange sang alle første vers af ”Her komme Jesus, dine små..” Der var således noget for både øjne og ører. Udviklingshæmmede nås bedst med bud til sanserne. Derfor var der også brugt duftende hø. Der egner sig fint til at kilde med. Og mens vandringen skred frem, kom der gang i røgelsens vellugt for Herren og hans menneskebørn.
”Hvorfor græder han ikke?”
Morsomt var det også. En ældre voksen udviklingshæmmet ihukom undervejs sin børnelærdom og talte meget om Jesus. I fuld forståelse af situationen istemte hun flere gange, med og uden englekor, sit halleluja til Guds pris. Og naturligvis måtte hun have det lille Jesusbarn hen i sit skød. Det bekom hende vel , men hun var skuffet over, at han ikke græd: ”Hvorfor græder han ikke?” Således indfandt julestemningen sig på Hyltebjerggård.
Fritz Schiær Petersen, sognepræst i Hyltebjerg Kirke
Læs flere
kirkeoplevelser 2011 fra Københavns Stift her >>>