Kirken i København – nyheder om tro & liv

Kirke på magthavernes præmisser

Hvis ikke klostervæsenet havde været der, havde den koptiske kirke haft svært ved at klare sig. Siden kirken blev grundlagt i 1. århundrede, har den fungeret på magthavernes betingelser, og sådan er det fortsat

Den koptiske kirkes historie begynder med beretningen om evangelisten Markus, der sammen med Peter kom til Alexandria i år 42. Da de nærmede sig byen, som på den tid var et højtudviklet kulturelt og religiøst centrum i middelhavsregionen, gik Markus’ sandal i stykker, og han henvendte sig derfor hos en skomager ved navnet Anianus for at få den repareret. Men det var ikke kun sandalen, der blev repareret ved den lejlighed, for Markus fortalte Anianus om Kristus, og Anianus blev omvendt. Da Markus senere måtte forlade byen, gjorde han Anianus til den første – eller anden, hvis man tæller Markus med - biskop over Aleksandria. Den nuværende patriark Shenouda III er den 117. på Markus’ stol.

Historien får jeg af Palle Thordal, sognepræst i Kastrup Kirke, der, siden han studerede koptisk på universitetet omkring 1970, har været optaget af den koptiske kirkes teologi og historie.

– Det er en meget, meget gammel kirke med sin helt særlige historie. Ét er at den tager sin begyndelse så tidligt, men også hvad angår dens udvikling afviger den fra de øvrige kirkesamfund, som efterhånden finder deres form op igennem kirkens første århundreder.

Kirke på magthavernes præmisser
Meget anderledes end udviklingen i Europa har magthaverne i Egypten (bortset fra den relativt korte periode efter kejser Konstantin 330-641) ikke taget den kristne religion til sig. I stedet har den koptiske kirke levet under skiftende magthaveres større eller mindre accept af kirkens tilstedeværelse i landet. Og med et munkevæsen, der gang på gang har fungeret som kirkens helle i trange tider.

- Den koptiske kirke har fungeret på magthavernes vilkår. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt ved. Heller ikke i Europa har der i størstedelen af kristendommens historie hersket religionsfrihed. Tænk bare på, at vi først fik vores grundlov for 150 år siden. Men til forskel fra mange andre af de lande, der kommer under kristen indflydelse, har myndighederne ikke på noget tidspunkt gjort den til statsreligion. Den koptiske kirke har derfor levet meget isoleret og der er ikke nogen tvivl om, at munkevæsenet er en meget væsentlig grund til dens overlevelse. I krisetider har kopterne kunnet trække sig tilbage til klostrene, forklarer Palle Thordal.

Arabernes magtovertagelse var en befrielse
Egypten var (først romersk og senere) østromersk provins indtil 641 efter Kristus, hvor araberne tog magten i landet.

– Det østromerske styre i Konstantinopel var af kirkepolitiske årsager imod den koptiske kirke. Modstanden blev begrundet med teologi, men i virkeligheden var de teologiske forskelle meget små, og det er svært at se det som andet end patriarkernes personlige forfængelighed, der stillede sig i vejen for samdrægtighed. Derfor blev arabernes magtovertagelse i første omgang betragtet som en befrielse for kopterne.

Det er også i denne periode, at de shiitiske fatimider kommer til Egypten (år 969) og opbygger hele det middelalderlige Kairo med dens smukt udsmykkede Al-Azhar universitet. På tilsvarende vis er 12-1300-årene igen en stor blomstringstid for Egypten.

– Indimellem har der været forfølgelser af kopterne i Egypten, først og fremmest afhængig af hvilken kalif der sad på magten i landet.
Af de mindre venligt stemte kaliffer rager den bindegale kalif Hakim (1050) op og overskygger alle andre.

– Han lukkede kirker og gjorde et decideret forsøg på at udrydde de kristne. Alligevel vil jeg mene, at de egyptiske magthavere i store træk har sikret, at de kristne også kunne være der.

Islamisk vækkelse skaber uro
Ifølge Palle Thordal har de sidste 20-25 år ikke været gode for den koptiske kirke.

– Da Khomeini kom til magten i Iran, udløste det en religiøs vækkelse, der har bredt sig til store dele af den muslimske verden. Saudiaraberne begyndte derfor også at røre på sig, for hvem skulle føre an i vækkelsen?, spørger Palle Thordal og tilføjer, at der stadig - bag kulisserne – foregår en kamp mellem saudiarabere og iranere om, hvem der skal have indflydelsen.

I januar protesterede i tusindvis af egyptere over landets præsident Hosni Mubarak. Mange krævede demokrati og så præsidentens afgang som første skridt i en demokratisk retning. Men siden præsidenten gik af, er angrebene på den koptiske kirke taget til. Hvad angår den koptiske kirkes fermtid, er Palle Thordal da heller ikke optimist.

– Det Muslimske Broderskab tog sin begyndelse i 1920’rne og er en ideologisk bevægelse med det klare mål at søge tilbage til rødderne og få gjort samfundet så islamisk som muligt. Under Mubarak blev de forfulgt og på den måde holdt nede. Derfor er det ikke til at sige, hvad der kommer til at ske, nu hvor broderskabet er kommet ud i lyset igen, men der er grund til at være nervøs. Muligheden for, at Det Muslimske Broderskab vil overtage magten i landet, er overhængende. Og hvis de gør det, er det ikke til at vide, hvordan forholdene for de kristne i landet vil udvikle sig, vurderer Palle Thordal.

Situationen nu

Den generelle situation i landet ser Thordal heller ikke lyst på. 

- Egypterne har jo slet ikke de demokratiske foranstaltninger, der skal til for at sikre en ordentlig proces. Den nuværende regering er midlertidig. Jeg er for så vidt enig i den kritik, der blev rejst af Hosni Mubarak, men jeg vil ikke undervurdere, at han sikrede en vis stabilitet i landet. I den nuværende situation bliver der rigtig rørt rundt i gryden, slutter Palle Thordal.

Der forventes valg til Egyptens parlamant til september.

Kirsten Weiss Mose   

Læs mere om den aktuelle situation for de kristne i Egypten i Jørgen Skov Sørensens artikel ”Foråret er ikke kommet til de kristne i Egypten” fra Kristeligt Dagblad 11. maj 2011 her >>>  

 

Home sweet home?

Der var enighed om, at samarbejde mellem organisationer og kommune fremmer de hjemløses sag, da Københavns Domkirke onsdag den 1. juni åbnede dørene for hjemløsehøring med gæster fra både frivillige organisationer og Københavns Kommune

Onsdag den 1. juni inviterede Købehavns Domkirke til hjemløsehøring med fokus på den aktuelle situation for de hjemløse i byen. Et samarbejde mellem kommunen og de private organisationer er vigtigt i bekæmpelsen af hjemløse-situationen i København, var hovedkonklusionen på høringen.

At det netop er Københavns Domkirke, der huser høringen denne onsdag, har sin egen forklaring, fortæller domprovst Anders Gadegaard.
- Fordi Københavns hjemløse registreres som hørende til domkirkens sogn, hvis de er medlem af folkekirken, har vi altid følt et særligt ansvar for de hjemløse i byen. I øvrigt bruger mange hjemløse kirken flittigt i løbet af dagen til et lille ophold i ro og fred. Vi driver et spisested for hjemløse i sognet, fordi vi for ca. 10 år siden ved en tilsvarende høring fik at vide af de hjemløse, at de savnede at få noget ordentligt at spise. Foruden spisestedet ’Den Sorte gryde’, hvor 60-70 hjemløse får varm mad hver dag, er vi ved Vor Frue Kirke aktive i det netværk af organisationer i byen, der prøver at hjælpe de hjemløse. Vi har været med til at organisere overnatning i de kolde vintermåneder, og vi tager del i den årlige såkaldte hjemløsedag på Rådhuspladsen. I øvrigt har vi en del bisættelser af hjemløse fra domkirken, netop fordi de er registreret hos os, så af flere grunde regner de hjemløse domkirken for at være deres kirke, svarer Anders Gadegaard til spørgsmålet om hvorfor domkirken ’lægger hus’ til.

Godt 80 mennesker er samlet foran alteret i Vor Frue Kirke omkring Torvaldsens dåbsengel til hjemløsehøringen, der både byder på oplæg og diskussion. Anders Gadegaard og Ole Ehlers, hhv. domprovst og menighedsrådsformand ved Vor Frue Kirke, byder velkommen, hvorefter forskellige organisationer og Købehavns Kommune giver deres udlægning af problemet. Derudover danner Nanna Schelde, Kristeligt Dagblad, og Karsten Fledelius, repræsentant for Vor Frue Kirkes menighedsråd, spørgepanel efter hvert oplæg, men tilhørerne og repræsentanterne for de forskellige organisationer har nu også mange spørgsmål til hinanden og særligt til Københavns Kommune denne eftermiddag der - i hvert flad efter kalenderen - tæller årets første sommerdag.

Polarisernig skærper hjemløseproblemet
- Vores mål er gøre de private og kirkelige organisationer overflødige. Det er naturligvis et stort projekt, men de tiltag, som findes i 2009-12-strategien, skulle gerne være med til at få mange af de hjemløse væk fra gaden. Det er et mål både Københavns Kommune og de private organisationer har, og det er vigtigt, at vi samarbejder, siger Mikkel Warming, socialborgmester i København, i sit oplæg om Københavns Kommunes Hjemløsestrategi 2009-2012.
København bliver mere og mere opdelt (økonomisk forskel mellem rig og fattig, red.) og det er bestemt ikke noget problem at være anonym. Denne polarisering giver utrolig mange udfordringer, særligt fordi 40% af alle Danmarks hjemløse ’bor’ i København, fortæller Mikkel Warming.

Flere kvinder, unge og udlændinge er hjemløse
Derfor arbejder man også med forskellige tilbud, som skal tilpasses de forskellige grupper af hjemløse. For eksempel særboliger, som stilles til rådighed af kommunen, hvor der ud over boligen også ydes pædagogisk hjælp. Men også alternative plejepladser er i stigende grad blevet en nødvendighed. For i takt med at den danske befolkning bliver ældre, bliver de hjemløs også ældre, og da de har levet et hårdt liv, er der i høj grad brug for plejepladser til de udsatte.
Kvinderne bliver også tilgodeset i de nye tiltag. Der skal være fokus på, at kvinder kan få afskærmede sovepladser på herberger, der er blevet iværksat caféprojekter for kvinder, og der er særlige boliger til hjemløse kvinder på listen over ønsker.
- Ligesom vi nu sætter særlig fokus på kvinderne, skal der også være det på de unge. I det hele taget drejer det sig om at alle skal have mulighed for at blive tilbudt en bolig, for der er ressourcer i alle mennesker. Nogle skal blot have lidt mere hjælp end andre til at komme i gang, fortæller Mikkel Warming.

Samarbejdet skal fremmes
Samarbejdet mellem de private organisationer og kommunen er vigtig, lyder det gentagende gange fra oplægsholderne. Også Anders Gadegaard pointerer vigtigheden af at samarbejde.
- Vores hjemløsestrategi er meget enkel: Hvad kan vi bedst gøre for de hjemløse med de midler vi har til rådighed set i sammenhæng med, hvad andre gør? Og svaret er for os at se fortsat: Give næringsrig varm mad midt på dagen, samt skabe et miljø, hvor man kan opleve fællesskab og venskab både blandt de hjemløse selv og sammen med andre grupper. Den sidste del vil vi gerne blive bedre til. Vi håber i den nærmeste fremtid at udvikle et samarbejde med f.eks. Ombold og andre lignende organisationer omkring sociale aktiviteter for de hjemløse, som de netop selv efterlyste ved vores høring, siger Anders Gadegaard om Vor Frue Kirkes fremtidige hjemløseforhold.

Mindre institution, mere bolig
Selvom alle er enige om, at der er godt og nødvendigt, at Københavns Kommune har lagt en hjemløsestrategi, stiller flere spørgsmålet om, hvorvidt strategien er ambitiøs nok?
Robert Olsen, ’Mændenes hjem’ fortæller, hvordan det også er nødvendigt at af-institutionalisere de hjemløse tilbud, der findes i dag.

- Heldigvis er der sket meget siden jeg for 18 år siden startede på ’Mændenes hjem’, siger Robert Olsen. Dengang vækkede vi beboerne med brandalarmen. Nu er de pædagogiske rammer i langt højere grad tilpasset brugernes behov og hverdagen er blevet bedre for den enkelte, men der er stadig lang vej endnu.

En udtalelse Mikkel Warming er enig i, men han understreger dog, at hjemløsestrategien er meget ambitiøs, særligt med henblik på hvor lidt fokus, der tidligere har været på emnet.

Den udenlandske hjemløse
I sit oplæg fortæller Mikkel Warming også om den voksende gruppe af udenlandske hjemløse, eller udenlandske borger med hjemløseadfærd. Selvom de er hjemløse må kommunen principielt ikke hjælpe, da kommunen skal fokusere på de danske hjemløse.

Men der andre organisationer som arbejder med særlig opmærksomhed på de udenlandske hjemløse. Både ’Projekt Udenfor’ og ’En varm seng’.

- Det er hovedsageligt østeuropæere og afrikanere der bruger os, fortæller Maj Kastanje, der fortsætter: men det er vigtigt at forstå at det ofte IKKE handler om papirløse folk, og ofte EU-borgere, som jo ikke er illegale. Det er en gruppe af mennesker med enormt mange forskellige ressourcer. Her er både den uddannede og ufaglærte, psykisk syge og misbrugere med belastet baggrund. De mangler misbrug- og sundhedsbehandling, alle deres ressourcer går på overlevelse. Derfor er det vigtigt at man ikke skelner mellem dansk og udenlandsk, men i højere grad arbejder for at hjælpe dem, der har brug for det, siger Maj Kastanje.

Også hos ’En varm seng’ har man ikke ønsket at skelne mellem dansk og udenlandsk. Det har mødt megen kritik, særligt fra de ’danske’ hjemløse, der føler de bliver tilsidesat, hvilket skaber konflikter mellem de danske og udenlandske hjemløse.

- Men de udenlandske hjemløse kommer ikke for at nasse på det danske system, fortæller April Chris, repræsentant for ’En varm seng’, tværtimod har de fleste drømme om få skabt sig en god tilværelse. Mange af dem har gode kvalifikationer, er godt uddannede, men de ved ikke hvad der skal til for at blive en del af det danske samfund. Der er i ekstrem høj grad brug for at skabe et sted, hvor de (udenlandske hjemløse, red.) kan få oplysninger om hvad der skal til for kunne arbejde, siger April Chris.

Et ikke-afsluttet kapitel
Generelt er den fælles holdning, at det er vigtigt at arbejde mod en differentieret hjemløsestrategi. Det er fx ikke nok at få folk 'huset', omvæltningen fra at være hjemløs til pludselig at skulle tilpasse sig et ’almindeligt’ liv igen er ofte meget hårdere end den anden vej rundt. Der er også enighed om, at man har kunnet mærke det øgede fokus i kraft af hjemløsestrategien, men det er vigtigt, at der fortsat er fokus på problematikken, også efter 2012.

- Kommunen er heldigvis mere aktiv på området end længe - ikke desto mindre går det meget langsomt med at få skaffet boliger til de hjemløse - og når statens penge til formålet ophører med udgangen af 2012, kan man sandelig godt frygte, at hjemløsearbejdet lider et tilbageslag. Så vi kan roligt regne med, at der fortsat vil være stærkt brug for de private organisationer - både til at udføre konkret arbejde og til at lægge pres på det offentlige, så indsatsen ikke forringes, siger Anders Gadegaard.

- Alle har lov til at gå i hundene, har Preben Brandt engang udtalt fortalte repræsentanten for ’Hus forbi’, det vigtigste er at få hjælp til at komme op igen, og således sluttede hjemløsehøringen i Vor Frue Kirke.


Cæcilie Brøndgaard

Læs hele Københavns Kommunes Hjemløsestrategi her >>>

På kommunens hjemmeside vil der i løbet af kort tid også ligge en midtvejsrapport på 2009-12-hjemløsestrategien.

Syv udsagn om religionsfrihed

En gruppe bestående af både muslimer og kristne har udarbejdet syv udsagn om religionsfrihed

Den såkaldte Kontaktgruppe for Muslimer og Kristne har i fællesskab udviklet syv udsagn om religionsfrihed. Gruppen er oprettet af Danske Kirkers Råd og har nogle år mødtes for at drøfte forskellige religiøse emner. Og herunder altså bl.a. religionsfrihed.

Hvert af de syv udsagn udfolder forskellige sider af begrebet, der løbende er genstand for megen debat. Den præges dog ”negativt af, at det ikke altid klargøres, hvad det mere præcist er, man taler om.”

Citatet stammer for en kronik i Berlingske Tidende fra 22. maj, hvor kontaktgruppens medlemmer præsenterer de syv udsagn. Medlemmerne omfatter bl.a. imam Abdul Wahid Pedersen, Københavns domprovst Anders Gadegaard samt Paul Verner Skærved, der er næstformand i Folkekirkens Mellemkirkelige råd.

Retten til ikke at tro
”Ethvert menneske har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.”

Dét står der bl.a. i et af de syv udsagn om religionsfrihed. De handler dog ikke bare om friheden til at tro og være religiøs.

- De handler i lige så høj grad også om retten til ikke at bekende sig til en religion, fortæller Paul Verner Skærved, næstformand i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Vi er enige om…
Næstformanden i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd forklarer, at kontaktgruppen gik i gang med at udvikle de syv udsagn om religionsfrihed på grund af et ønske om en mindre løs brug af begrebet. Paul Verner Skærved spørger retorisk:
- Hvad betyder det egentlig, at vi skal have frihed til at tro på, hvad vi vil?

Desuden ville kontaktgruppens medlemmer gerne demonstrere over for omverdenen, at det selvfølgelig er muligt at tale med én stemme og samtidig have forskellige teologiske perspektiver på verden.

Kirsten J. Nielsen

Læs de syv udsagn om religionsfrihed >>>

Læs også debatindlæg ved Paul Verner Skærved om religionsfrihed og religionsundervisningen >>>

Årsmøde for kirketjenere

Bliv opdateret om jobbet som kirketjener. 14.-16.juni holder Danmarks Kirketjenerforening årskursus på Fyn

Et foredrag om psykisk arbejdsmiljø, en workshop om førstehjælp og muligheden for at hygge sig og udveksle erfaringer med en masse kollegaer. Det er noget af det, som årskurset for kirketjenere d. 14.-16. juni vil byde på. Kurset er arrangeret af Danmarks Kirketjenerforening og vil blive afholdt på det heldigt placerede Hotel Nyborg Strand på Fyn.

Ud over at opdatere og i det hele taget ruste de deltagende kirketjenere i forhold til deres arbejde vil kurset også danne rammen om generalforsamlingen i Danmarks Kirketjenerforening, hvor der bl.a. vil være valg til bestyrelsen.

For yderligere information eller tilmelding kontakt sekretær i bestyrelsen Erik Kobbersmed på tlf.: 98 32 33 44 eller mail: kobbersmed@mail.dk


Kirsten J. Nielsen

Programmet for årskurset for kirketjenere >>>

Dagsordenen for generalforsamlingen i Danmarks Kirketjenerforening >>>

Pinse (be)smittet

Med Guds søn blev det ikke bedre, han var rigtig dårlig til det med smittefare, kendt for at omgås de med de værste, mest væskende og smittefarlige sår og bylder. Især spedalske havde Jesus en forkærlighed for

Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Johannesevangeliet 14, 25-26.

Angst for smitte
De sidste 3 uger har agurkerne fyldt overskrifterne. Til gengæld har de manglet i indkøbsposerne. Ganske uforskyldt, viser det sig nu, blev agurkerne beskyldt for at være smittebærere af en farlig og livstruende bakterie. Kun 17 danskere er smittet, men angsten for agurkesmitten ramme langt bredere og har haft store omkostninger over hele Europa, som følge af det manglende salg. Angst for smitte bærer meget mere end smitte med sig.

Guds smittespreder
Man må sige, det var godt, Gud ikke var lige så forskrækket for smittefare, da han ved tidernes morgen med mund-til-mudder-metoden blæste livsånde i menneskets næsebor. Det er ikke til at vide, hvad der kan findes af skadelige bakterier i sådan en bunke jord og mudder, som Gud endda først havde siddet og æltet i – Gud ved, om han havde vasket hænderne grundigt i den frembrydende kilde, før han tog fat?
De første mennesker, som befolkede jorden, forsøgte at begrænse spredningen, de holdt sammen og byggede et tårn, som skulle generobre himlen. Gud måtte gribe ind med sprogforvirring for at få dem spredt ud over jorden.
Med Guds søn blev det ikke bedre, han var rigtig dårlig til det med smittefare, kendt for at omgås de med de værste, mest væskende og smittefarlige sår og bylder. Især spedalske havde Jesus en forkærlighed for. Han var ikke spor bange for at blive smittet, og med tiden blev det da også tydeligt hvorfor. Det var ikke Guds søn, som blev smittet, det var omgivelserne, som Guds søn smittede med alt sit. Jesus selv var en smittebærer. Hvor han kom frem, spredtes rygtet nemlig om ham, og folk kom slæbende med deres syge og døende, dårligdomme og elendigheder, og når han igen forlod et sted, var tilgivelse og håb; godhed og glæde som en lynild blevet spredt vidt omkring.

I smittefare
Havde nogen håbet, at smittespredningen blev stoppet med Jesus’ død eller senere ved hans himmelfart, ja, så tog de ganske fejl. Det blev kun værre. Smitten blev luftbåren og spredte sig med et vindpust, så de, der elskede ham og holdt fast ved hans ord, selv blev smittebærere og spredte den hellige kristne smitte ud i hele verden. Alle, som blev smittet af Jesus’ Ånd, fik forvandlet deres liv og blev selv smittebærere, så endnu flere blev berørt. Og omkostningerne var ofte store, folk solgte både hus og hjem for at hjælpe smitten frem, ligesom smitten i yderste instans kunne koste livet, fordi andre netop så det.
Siden dengang har ingen kunnet vide sig sikre mod den hellige smitte, som vi kalder Helligånden, den smitter på alle mulige og umulige måder, gennem vand, luft og fællesskab, gennem ord, tegn og hjælpende hænder.
Når man ser, hvordan kristendommen har spredt sig over den ganske verden - på trods af de store omkostninger det den dag i dag har for mange kristne at bære smitten videre, fordi andre netop ser det, vi elsker, som en farlig smitte – ja, så må vi tro, at Guds Ånd stadig gør mennesker i stand til at bære langt mere, end de troede, de havde kræfter til.


Ane Bisgaard Labranche, sognepræst i Hyltebjerg Kirke

Trinitatis søndag

Trinitatis søndag falder altid søndagen efter pinse. Her afsluttes kirkeårets 1.halvår, hvor alle de store kirkelige højtider er placeret, og hermed starter kirkens ”hverdag”. Læs forslag til salmer og musik fra Frihavnskirken til Trinitatis søndag

721 Frydeligt med jubelkor
416 O Herre Krist, dig til os vend
726 Gak ud min sjæl, betragt med flid

443 Op til Guds hus vi gå
356 Almagts Gud velsignet vær
400 Så vældigt det mødte os først i vor dåb

Præludium: J.S.Bach: fra Præludium i Es-dur (BWV 552,1) Motet: M. Prætorius: Nu blomstertiden 722 v 1 +4 Altergang: 356 Almagts Gud velsignet (4v) DDK 12 - synges 4-stemmigt Postludium: J.S.Bach: Fuga i Es-dur (BVW 552,2)

Om Trinitatis søndag
Trinitatis betyder treenighed – nemlig det kristne dogme, der siger, at Gud er ét væsen og tre personer: Fader, Søn og Helligånd. Trinitatis søndag falder altid søndagen efter pinse. Her afsluttes kirkeårets 1.halvår, hvor alle de store kirkelige højtider er placeret, og hermed starter kirkens ”hverdag.”
Trinitatis-tidens liturgiske farve er grøn og symboliserer vækst, håb og skabelse.

Denne søndags tekst (efter 1.tekstrække) handler om farisæeren Nikodemus, der i ly af mørket kommer for at tale med Jesus. Det er en mystisk samtale, der finder sted imellem Jesus og den lovkyndige i en sen nattetime. Den rummer mange temaer, men grundlæggende er, at Nikodemus forsøger at famle sig frem til Gud. Han lever et meget anstændigt religiøst liv. Han overholder alle bud, love og regler. Er det så ikke godt nok? Tværtimod, lyder svaret, Guds rige ikke er noget, vi kan rage til os eller gøre os fortjent til, hverken ved at leve pænt og bedsteborgerligt som Nikodemus eller ved andre interessante krumspring. Guds rige er ren foræring. Det lyder dejligt, men også farligt. For tør vi? Tør vi tage i mod – vover vi at give slip på egen kontrol og magt og kaste os ud i dansen?

Teksten taler om ny fødsel/nyt liv ved hjælp af vand og ånd, med andre ord: om dåben. Dåben er også en gave. Ved vores fødsel bliver vi borgere i verdens rige. Ved vores dåb bliver vi borgere i kærlighedens land. Ingen af delene skal vi først gøre os fortjent til, men begge dele forpligter, dog på forskellig måde.

Om salmerne
Salmerne vil komme til at rumme en hyldest til treenigheden naturligvis, men også berøre emner som skabelse/nyt liv og dåb. Dåben er jo i virkeligheden også skabelse, idet den døbte bliver født til et nyt liv med Gud. Vi har desværre ingen dåb denne søndag, men det forhindrer os ikke i at vælge dåbs-relaterede salmer.

Vi begynder med at synge DDS 721 ”Frydeligt med jubelkor”, som er en glæde og forundring over Guds skaberværk. En god og festlig salme at starte ”væksttiden” med. Salmen har et overraskende moderne sprog, når man tager dens alder i betragtning. Den vidunderlige, ældgamle, unikke melodi har sin del af æren for, at salmen til trods for sin længde stadig synges som både fællessalme og i utallige korarrangementer.
Som 2.salme synger vi DDS 416 ”O Herre Krist! Dig til os vend”. Salmen er en bøn om, at Helligånden må hjælpe os til at høre og gøre, hvad Gud ønsker af os, og slutter med en lovprisning af Gud Fader, Søn og Helligånd.

Inden prædikenen synger vi DDS 726 ”Gak ud, min sjæl”. Igen skabelses og væksttemaet, og desuden en smuk salme, som vi gerne skal nå at synge nogle gange, i den korte tid, vi har sommer i Danmark.

Efter prædikenen synger vi DDS 443 ”Op til Guds hus vi gå”. Salmen knytter fint til ved evangelietekstens dåbstema, og udfolder samtidig treenigheds-tanken i forbindelse med dåben.

5. salme DDS 356 ”Almagts Gud velsignet vær” har udgangspunkt i den ældgamle ”Te Deum laudamus”. Denne gamle katolske treenighedshymne blev i 1800-tallet kapret af den anti-katolske ”Evangelisk alliance” og oversat til dansk. De oprindelige 15 vers er skrumpet ind til 4, hvoraf vers 1 er rettet til Gud Fader, v.2-3 til Jesus og v.4 til hele Treenigheden. En hel oplagt salme til en Trinitatis søndag! 

Gudstjenestens sidste salme er DDS 400 ”Så vældigt det mødte os først i vor dåb”, en af K.L. Aastrups glimrende salmer. Igen en lovsang til den treenige Gud og tak for håb og dåb. Det er ikke så længe siden, vi fik øjnene op for denne salme. Den er ikke helt nem at synge, så derfor har vi planer om at vælge den nogle gange i den nærmeste tid, så vi kan få den sunget ind i menigheden.

Om musikken
Som den opmærksomme læser af ”Salmetungen” nok har bemærket, fylder orgelmusikken af Bach meget på Frihavnsorganistens repertoire. Således også denne Trinitatis søndag, hvor jeg vil spille den perfekte musik til netop denne dag: Præludium i Es-dur til start og Fuga i Es-dur til slut.

Jeg snyder lidt på vægten ved kun at spille de første 32 takter af præludiet - hele præludiet er et af Bachs allerlængste og ville vælte balancen i gudstjenesten, hvis spillet i sin fulde længde. De første 32 takter er til gengæld en vidunderlig pompøs og meget karakteristisk start på højmessen: Fransk ouverture m. skarpe rytmer og glans i mixturen - fungerer også godt til bryllupsindmarch!

Es-dur-fugaen, som faktisk består af 3 fugaer, har det hele. Værdighed og skønhed i den første fuga. Dans og bevægelse i temaet i den næste fuga, hvor temaet fra fuga 1 optræder som kontrapunkt. Virtuos fest med både værdighed og glæde, når 3. fuga-temas smilende, vuggende, inciterende 16.-dele til slut kombineres med det mellem bas og sopran ”kanonerede” tema fra den første fuga. Man kan både som organist og som tilhører nærmest opleve, at den ideelle indgangsmusik til paradis må lyde sådan!

En af flere spidsfindige begrundelser, hvorfor netop BWV 552 egner sig så godt til Trinitatis (treenighedens fest) kan henføres til, at Bach på mange mere eller mindre synlige og hørbare måder lader 3-tallet komme til udtryk i fx. antal fortegn, antal fugaer, 3-delte taktarter mm. En anden god grund er, at den gennemkomponerede gudstjeneste, som den samlede Klavierübung III kan betragtes som, jo netop indrammes af Præludium og Fuga i Es-dur – dvs. de er perfekte som indramning, da de ikke behøves at blive spillet lige efter hinanden.

Salmemelodierne
I Frihavnskirken slås ”den svenske” melodi over ”Nu blomstertiden kommer” lidt med den tyske folkemelodi med samme navn, om hvilken version der skal bruges til menighedssang / pigekorssang / bryllupssalme og motet: I dag vinder M. Prætorius’s (1571-1621) vidunderlige vekselrytmiske version, når koret synger efter prædikenen. Vi gør os normalt umage for, at vores gudstjeneste er rimelig strammet op mht. længde, derfor synger vi kun vers 1 og 4, som fint sammenfatter dagens stemning: Vers 1 handler om Guds rundhåndethed med sine rigdomme og hans vilje til at skabe nyt liv, selv dér hvor det synes dødt. Vers 4 er en bøn om, at Jesus vil fjerne vores mismod og lunkenhed, så vi tør tage imod alt det, der rækkes os af Guds hånd. En bøn om at blive varme og fulde af kærlighed, så vi tør kaste os ud i dansen og tage del i det nye liv.


Sognepræst Lene Tvilling og organist Morten Schousboe, Frihavnskirken