Kirken i København – nyheder om tro & liv

Barnedåb – eller bare dåb

Barnedåben er vigende – men opvejes af voksendåb

Dåbstallet angives ofte som den procentdel af et års antal nyfødte, der inden udgangen af det første år er blevet døbt. Hermed måles imidlertid ikke det egentlige dåbstal = antallet af en given årgang, der ender med at blive døbt. Her måles kun den mængde af børn, der bliver barnedøbt. I virkelighedens verden er det imidlertid en større del af en årgang, der ender med at blive døbt. For det første bliver nogle børn først døbt, efter at de har fejret deres et-års fødselsdag. Andre bliver først døbt i forbindelse med konfirmationen eller endnu senere.

Mens Kirkeministeriet således stadig gør dåbsprocenten op på traditionel vis, er Danmarks Statistik gået over til at måle antallet af dåbshandlinger i et år set i forhold til antallet af nyfødte det pågældende år. Herved får man et mere reelt billede af forholdet mellem nytilkomne børn i landet og antallet af dåbshandlinger, der udføres det pågældende år. Beregnet på denne måde betyder det, at 81–88 procent af de senere årgange er endt med at blive døbt. Regner man det  ud som en procentdel af børn af dansk oprindelse, ligger procentsatsen mellem 99 og 95 %.

Eller sagt med andre ord – i sidste instans ender det med, at mellem 95 og 99 % af en given årgang gammeldanskere bliver døbt. Nogle heraf vil senere melde sig ud, hvorfor folkekirken ender med at have mellem 89 og 90 % af samtlige gammeldanskere som medlem.
De lidt store udsving i dåbstallet, således som det er opgjort her, skyldes, at der i disse beregninger foretaget af Danmarks Statistik ikke er taget hensyn til, at fødselstallet altid vil svinge en del, fordi det reflekterer det, man kalder et demografisk ekko af antallet af fødedygtige kvinder, der til enhver tid findes i landet. Man kan derfor ikke direkte – år efter år – sammenligne procentsatsen over tid, sådan som man kan med dåbsprocenten, sådan som den opgøres af Kirkeministeriet. Til gengæld viser den statistik som sagt kun, i hvor høj grad danskerne søger at få deres børn ”barnedøbt”. Mens Danmarks Statistiks nyere beregninger over en længere periode bedre vil kunne vise de egentlige forrykninger.

I øvrigt gør Kirkeministeriet også dåbstallene op stiftsvis. Det giver imidlertid ingen mening, da denne beregning ikke tager højde for omflytninger fra eksempelvis bymidte til forstæder – og derfor fra stift til stift, inden dåben finder sted. Derimod giver beregningen naturligvis i en hel anden sammenhæng, nemlig når præstekvoten skal fordeles stift for stift i forhold til arbejdsbyrden.           

Karen Schousboe

Se den nye beregningsmåde her

Vielse af homoseksuelle undervejs

Der var højt til loftet ved drøftelsen af spørgsmålet om vielse af homoseksuelle, men hvordan de konkret skal føres ud i livet, blafrer stadig i vinden efter mandagens møde på Vartov, hvor politikere, teologer, præster og andre interesserede diskuterede det dagsaktuelle emne

Velsignelsen i vielsen
Det centrale i vielsen er velsignelsen, hævdede dagens første taler, valgmenighedspræst og ph.d.-studerende Benedicte Hammer Præstholm. Bibelens forståelse af velsignelse kan ikke reduceres til et spørgsmål om frugtbarhed, og derfor kan bønnen om Guds velsignelse bedes for både heteroseksuelle og homoseksuelle.
- Guds velsignelse handler ikke bare om børnefødsler. Det er ikke reproduktionen, der er kriteriet for, om man kan modtage Guds velsignelse eller ej. I det tilfælde skulle vi jo heller ikke velsigne heteroseksuelle par, der ikke vil eller kan få børn. Guds velsignelse handler om, at Gud vil være til stede med sin nåde i to menneskers fælles liv.
Det betyder ifølge Benedicte Præstholm, at der er plads til en vielse af homoseksuelle i kirken.
- Det centrale er, at homoseksuelle kan velsignes. Der er ingen teologiske argumenter imod, at også den juridiske del af vielsen kan foretages i kirkens rum.

Ensretning til ære for krænkede følelser
Mødets kritiske oplæg stod sognepræst Claus Thomas Nielsen for. Ægteskabet er en normsættende institution og de homoseksuelles ønske om en kirkelig vielse skal derfor ses som et ønske om at blive taget ind under normalitetens vinger.
– I Danmark hersker der heldigvis frihed til at leve, som man har lyst til, Og afvigelser fra det normale er ikke nogen skavank ved kulturen. Krisen opstår, når man ikke længere vil skelne mellem det normale og det afvigende, men i de borgerlige rettigheders navn vil gøre det unormale normalt, sagde Claus Thomas Nielsen. I stedet opfordrede han præster til at tilbyde særlige kirkelige markeringer, hvis et homoseksuelt par henvender sig, ligesom det i det hele taget bliver mere og mere udbredt at lave kirkelige markeringer ved særlige lejligheder uden for den officielle kirkekalender. Desuden rejser ønsket om at normalisere det unormale spørgsmålet om, hvor normaliseringen skal stoppe. Hvis der åbnes for vielser af homoeseksuelle, hvor går grænsen så for, hvem der har ret til en kirkelig vielse?, spurgte Claus Thomas Nielsen.

Krænket på kirkens vegne    George Hinge fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske var anderledes frygtløs over for talen om rettigheder.
– Selvfølgelig ønsker jeg som en del af en lobbyvirksomhed at gøre nogle ting lettere for vores medlemmer, men jeg føler mig egentlig ikke krænket, ikke på egne vegne i hvert fald. Først og fremmest ønsker jeg, at kirken af staten får mulighed for selv at bestemme, hvad den vil. Det er jo ikke sådan, at man nødvendigvis benytter sig af alle de rettigheder, man har. Jeg har fx ret til at blive medlem af Dansk Skak Union, men det betyder ikke, at jeg er det, polemiserede Hinge, mens salen klukkede.

Er der en biskop Øllgaard til stede?
Men hvordan kan en ændring af lovgivningen finde sted? Det gav Lisbet Christoffersen, der er professor i etik og ret et svar på. Tydeligvis har politikerne besvær med at forstå, hvordan man griber sagen an. For hvordan er det i virkeligheden, at forretningsgangen for en sådan indførelse kan foregå i folkekirken? Lovgivningen på området er en ting, den står politikerne for, og hverken menighedsråd, biskopper eller andre fra folkekirken har indflydelse på den. Men hvis et af de fremsatte lovforslag bliver vedtaget, ligger bolden hos biskopperne, forklarede Lisbet Christoffersen. Det nuværende ritual på området er kun vejledende. Hvis det lovforslag, som i begyndelsen af februar i år blev fremsat af Det Radikale Venstre om fuld ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle par, bliver vedtaget, står landets biskopper altså med muligheden, men uden et autoriseret ritual, slog Christoffersen fast, mens hun forsøgte at fange de to tilstedeværende biskopper med et fast blik. At biskoppernes rolle i det hele taget er afgørende i sagen, lod Lisbet Christoffersen klart skinne igennem. Derfor sluttede hun også sit indlæg af med et vink til biskop Øllgaards betydning for indførelsen af kvindelige præster med ordene: Er der en biskop Øllgaard tilstede?

Efterfølgende diskussion med højt til loftet
– Langballe nævnte under diskussionen, at der var højt til loftet på Vartov, og det er jeg enig med ham i, fortæller Finn Vejlgaard, provst i Valby-Vanløse Provsti og medlem af Hyltebjerg menighedsråd, som i sidste uge sendte en anmodning til Kirkeministeren om at påbegynde arbejde med at ligestille ægteskab og registreret partnerskab.
– Det var et konstruktivt møde, ikke mindst fordi der var så mange synspunkter repræsenteret. Meningsudvekslingerne var i det hele taget fremmende for en fortsat drøftelse, og som fortaler for, at det registrerede partnerskab kan foregå i kirken, er jeg godt tilfreds med det.

Mindre afgørende hvad man kalder det
Ifølge Finn Vejlgaard er det ikke afgørende for forståelsen af ægteskabet, at der er tale om et forhold mellem en mand og en kvinde.
– Men selvfølgelig, hvis man ser historisk på det, så er et ægteskab et forhold mellem mand og kvinde og et registreret partnerskab et forhold mellem to af samme køn. Hvis man derimod ser på ægteskabet som sådan, som et fænomen, så er det afgørende for mig at se følgeskabet, det at man indgår i et forpligtende forhold med alt, hvad det indebærer. Men på mødet blev det tydeligt, at der på det punkt er mange modhager. Derfor kan man for mig at se godt skelne mellem ægteskabet mellem mand og kvinde og det registrerede parforhold for to af samme køn. Det afgørende er, at indgåelse af registreret partnerskab kan finde sted i kirken. Tiden må så vise, om den sproglige forskel forsvinder, så vi efterhånden bare taler om et ægteskab, uanset om det er to af samme eller forskelligt køn. Personligt tror jeg, det vil ske, slutter Finn Vejlgaard.

Mødet på Vartov er kommet i stand efter at Grundtvigs Forum i gennem længere tid har drøftet muligheden af indførelse af kirkelige vielser af homoseksuelle.

Læs næstformand i Grunstvigsk Forum Helge Baden Nielsens artikel ’Tid til samtale om kirkelig vielse af homoseksuelle her
Læs programmet for mødet på Vartov den 8. marts her
Læs også referatet af mødet på www.folkekirken.dk

Afskærmning af Jellingstenene

De to runesten, som er en del af verdensarvsmonumentet i Jelling, har vist sig at være alvorligt truet af vind og vejr

For at kunne bevare stenene på deres originale plads udskrev Kulturarvsstyrelsen i august 2009 en åben idékonkurrence om afskærming af Jellingstenene. Formålet med konkurrencen har været at sikre de to runesten mod yderligere forfald, og løsningsforslagene skulle leve op til en række specifikke tekniske og funktionelle krav. Forslagene skulle derudover gerne være båret af en stærk kunstnerisk, arkitektonisk og landskabelig idé.

Der indkom i alt 157 ideer, og 4. marts 2010 blev vinderen og de øvrige præmierede forslag offentliggjort i Nationalmuseets udstillingsbygning, Kongernes Jelling, i Jelling.

Opgaven var svær, og de 157 forslag spænder vidt - det mindst indgribende af de indkomne forslag lægger varmetråde i jorden under stenene, det mest omfattende foreslår hele monumentområdet og dele af Jelling by overdækket med en kæmpestor kuppel. De fleste forslag falder i hovedgrupperne montreløsninger, pavillionløsninger, mobile installationer og tårne. I alt fem forslag fremhæves; førstepræmien fra Nobel Arkitekter, andenpræmien fra Tue Træup Madsen og de tre indkøbte forslag fra hhv. Harlang & Thorborg, Jens Fredslund og Halvorsen Jensen Arkitekter.

Alle 157 forslag kan ses på Bredagerskolen i Jelling lørdag den 6. marts og søndag den 7. marts. Begge dage fra kl. 10-17. Fra 27. april til 9. maj kan alle forslag desuden ses på Nationalmuseet i København.

Læs mere om vinderne her

Folkekirkens Infocenter  

Kirkeministeren imod ægteskab mellem homoseksuelle

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech overvejer, om præster skal kunne stifte registreret partnerskaber, men ægteskab mellem homoseksuelle bør der ifølge kirkeministeren ikke blive tale om

Homoseksuelle får ikke lov til at indgå ægteskab i folkekirken, hvis det står til kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). Denne holdning giver hun til kende i en udtalelse til Ritzau. Hun er dog parat til at diskutere, om præster skal kunne stifte registrerede partnerskaber.

- Det, der er til diskussion, er, om et registreret partnerskab kan velsignes i kirken eller oven i købet kan stiftes i kirken. Det er ikke et spørgsmål om ægteskab. Man kan ikke gøre det forskellige ens. Det er efter min mening en hån mod de homoseksuelle, siger Birthe Rønn Hornbech.

Det er menighedsrådet i Hyltebjerg Kirke i København, der har sat ny gang i debatten med en skriftlig henvendelse til kirkeministeren. Det bør nu få Birthe Rønn Hornbech til at melde klart ud, mener Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll. Men det er Birthe Rønn Hornbech ikke klar til endnu. Hun vil hen over foråret diskutere sagen med "nøglepersoner i folkekirken" og først derefter drage en endelig konklusion. Men de homoseksuelles sag vil blive hjulpet gevaldigt, hvis Simon Emil Ammitzbøll og andre vil melde klart ud, at der er forskel på ægteskab og registreret partnerskab, mener kirkeministeren ifølge Ritzau.

Ifølge kirkeministeren er det et problem, hvis man begynder at hævde, at det forskellige er ens. Det er ensbetydende med, at man skammer sig over forskellene, siger kirkeministeren, der også fremhæver, at vielsesritualet i givet fald skulle laves om.

- Hvis man gør det ens, så tvinger man flertallet til et nyt vielsesritual, for der står i vielsesritualet, at mennesket blev skabt som mand og kvinde, og det er jo ingen løgn. Hvis man vil gøre det ens, så tvinger man samtlige heteroseksuelle ægteskaber til at tåle et nyt vielsesritual for at gøre det hele ens, siger Birthe Rønn Hornbech.

Ifølge kirkeministerens udtalelser betragter hun det i øvrigt som sin opgave, at  ”holde sammen på folkekirken”. De hidtidige meldinger fra kirkens højrefløj i bl.a. Kristeligt Dagblad tyder dog ikke på, at indførelsen af muligheden for at indgå registrerede partnerskaber i folkekirken vil indebære en masseflugt fra folkekirken. Her er det afgørende, at friheden til at anvende ældre ritualer opretholdes, ligesom retten til at vie homoseksuelle par ikke gøres til en pligt.

Karen Schousboe 

Ny norsk salmebog i 2013

Ny norsk salmebog bliver i ét bind, og ikke to

For nogle år siden fremlagde den norske liturgikommission forslaget til en ny salmebog, bestående af to dele: Et hovedbind med gamle og nye kernesalmer og et tillæg med mere eksperimentelle salmer. Meningen var, at sidstnævnte bind 2 skulle udkomme oftere.

Høringsrunden 2008 – 2009 gav imidlertid ikke grundlag for at gå videre med dette forslag. I stedet fremsendes nu et forslag til det norske Kirkeråd. I følge dette forslag udgives én salmebog med salmer fra Norsk Salmebog, Salmer 1997 og salmer fra høringsdokumentet ”Salmer 2008”.

- Et-bindsmodellen giver bedre fokus, når salmerne skal indsynges, udtaler Paul Erik Wirgenes, der er udviklingsdirektør i Den Norske Kirke, og fortsætter: – Ulempen er, at der er mindre plads samtidig med at salmebogen nødsages til at skulle have en længere levetid. Efter erfaringerne fra det seneste tiår med flere salmebøger forventer vi dog, at der relativt hurtigt alligevel skal udgives et tillægsbind, siger han. Han opfatter desuden modellen med én salmebog og et senere udkomment tillægsbind som en rimeligere løsning for menighederne, der således kan fordele udgifterne til indkøb af salmebøger over flere år.

Norsk Salmebok fra 1985 rummer tilsammen med Salmer 1997 i alt 1050 salmer. Hertil kommer de 4400 indsendte salmer som kommissionen har modtaget i tiden op til 2008 og som er blevet evalueret. Den Norske Kirke betragter i særlig grad arbejdet med de mange nye salmeforslag som en vigtig del af menighedernes frivillige arbjede. Målet har været at tage vare på traditionsstoffet og samtidig give god plads for nye salmer, udtaler Paul Erik Wirgenes til den norske kirkes nyhedstjeneste.

Karen Schousboe

Forslaget om den nye salmebog fremsendt til det norske Kirkeråd

Dåben åbner for et helt univers

Dåben er at blive taget ind i en tredimensionel verden, siger Peter Skov-Jakobsen, da vi sætter ham stævne for at tale om dåbssalmer

Hvilken salme dåbssalme betyder meget for dig? Det gør N.F.S. Grundtvigs salme ”Alle mine kilder skal være hos dig” (DDS nr. 441). Den har for det første en god melodi. Den siger det hele, ordene går én nær og åbner samtidig for et helt univers. Grundtvig taler om Guds ord, tidens fylde, faderrøsten og Gudsordet. Salmen udtrykker også stor poesi. Og så handler den om noget ganske grundlæggende, nemlig om at leve sammen med mennesker til - og i - alle tider. Den handler om den fælles historie, som man døbes ind i.

Er den fælles historie vigtig i talen om dåben? Ja, det er den, fordi det at få et barn på en gang er noget særligt og noget helt normalt. Selv om naboen får børn, er det ufatteligt stort, når man selv får et barn. Derfor er den fælles historie, som dåben sætter mennesket ind i, vigtig.


Grundtvigs dåbssalmer, som der er otte af under afsnittet ’Dåb’ i salmebogen, handler om det helt centrale for Grundtvig, nemlig at Guds ord kommer til mennesket i dåben. Kan man sige, at det at blive tiltalt af Gud er fraværende i de nye salmer og erstattet af det enkelte menneskets tale til eller om Gud? Man har ofte sagt, at de nye salmer er fokuseret på menneskets følelser, og som i Svein Ellingsens salme ”Fyldt af glæde over livets under”, som jeg holder meget af (DDS nr. 448), beskrives følelserne også. Men følelserne handler om, at livet er for stort - jeg må derfor have Gud med. Salmen taler i høj grad om den skabende Gud allerede i første strofe: ”Fyldt af glæde over livets under / med et nyfødt barn i vores hænder / kommer vi til dig som gav os livet / kommer vi til dig, som gav os livet.” Salmen udtrykker det evige håb ved at sige, at vi er født på ny til liv i Kristus. Derfor lever det løfte, som blev givet os ved døbefonten stadig, selv når vi når tidens grænse. Dåbens lys er tændt, når livet slukkes, skriver Ellingsen i anden sidste strofe.

En af dåbens gaver er, at vi døbes til syndernes forladelse. Men hvordan har synden det i de nye dåbssalmer? Åh, der er talt så meget om synd. Og folk går ofte i baglås, når de hører om det. Salmen ”Fyldt af glæde over livets under” taler om synd på en anden måde. Den handler om, at man føler sig uperfekt. Og alligevel bliver det jo aldrig kun ved det. Solen står op hver morgen – alligevel er der håb. Salmen siger jo også, at en følelse som uperfekthed kan overvindes, man får et billede af noget større, noget mere fuldkomment. Følelsen af at være uperfekt taber altid til en større meningsgivende sammenhæng, som er den fælles historie, vi døbes ind i og som omsluttes af Gud. Og det er selvfølgelig dåben, der sætter fortegn for det.

Men hvad er det, dåben åbner for? Dåbens univers er det at blive taget ind en tredimensionel verden. Vandets betydning er jo ikke entydig. Vandet renser og vasker, men er samtidig også det, vi overlever på. Et andet udtryk for den tredimensionelle verden er, at dåben er en evig udfordring, som man kan blive ved at fordybe sig i. For på den måde er dåbens betydning også med til at stille spørgsmål ved de vaner, man har gennem livet og i vores omgang med hinanden.  Troen og dåben er jo ikke to adskilte størrelser, da det er gennem troen, at vi bekræfter dåben livet igennem. Og troen er ikke noget, man hviler i, men et forhold man konstant udfordres af. Hver tidsalder har jo sine egne udfordringer. Og derfor er en salme som ”Alle min kilder skal være hos dig” udtryk for et stædigt postulat om, at vi hænger sammen med Gud, ja, vi er omfattet af Gud. I den eksistens lever vi. På den måde er dåben universel. Dåben skaber kosmos ud af kaos.        

Der er mange andre salmer i salmebogen, som man kan bruge som dåbssalmer: Gør du det? Ja, alt efter hvor vi er i kirkeåret, er der afgjort andre, der også tjener som dåbssalmer. Og så er der alle morgensalmerne, f.eks. ”Lysets engel går med glans” og ”Nu titte til hinanden de favre blomster små”. Det er B.S. Ingemann, som har skrevet dem, en digter, som nok har været forkætret i mange år, men det er smukke og stærke billeder, han maler for os. Det er barnagtige billeder, der samtidig har en stor dybde.    


Laila Bomose

Vi skal døbes

Vi skal døbes, fordi det grundlæggende er dér, vi kan forstå, hvad kristendommen er, siger dr. theol. Svend Bjerg

- I dåben får vi en dobbelt identitet. Vi får vores familienavn; men samtidig får vi også Gud som fortegn for vores liv, vi bliver så at sige sendt af sted med Gud i ryggen. På den måde vikles vi altså fra begyndelsen ind i to historier – vores egen og Jesus’. Det giver mennesket en kolossal udspændthed, således at være foldet ind i de to historier. For de går aldrig op. Ved dåbshandlingen afsløres det, hvordan vi har det med Jesus’ historie. Tager vi den alvorligt eller ej? Kan vi så at sige også denne historie – og ikke bare vores egen? Den døbtes opgave efter dåben er at gøre sig bekendt med denne dobbelte historie. Udfordringen er så, at det sker alt for sjældent, fordi forældre og faddere – når det gælder børn – ikke følger op på dåben.

Nådesløs afsløring

- Det afsløres så på ganske nådesløs vis netop i dåben, når vi – som vi gør i folkekirken - døber i flæng. Det gik Grundtvig gang på gang imod. Og med ekkoet af ham i baghovedet var det faktisk en af grundene til, at jeg for hen ved otte år siden holdt op som ulønnet hjælpepræst. Oftere og oftere hørte jeg nemlig forældre sige, at den eneste grund til, at deres børn skulle døbes, var traditionen. Det virkede krænkende, at så mange faktisk var ganske ligeglade med betydningen af dåben; og sommetider endda en smule irriterede, hvis jeg prøvede at bringe det på banen. Jeg tror da også, at der i dag næppe er mange forældre eller faddere, der kan bestå en eksamen i, ”hvad det betyder” at blive døbt. Jeg er ret sikker på, at hvis vi målte på ”forståelsen” af dåben, ville der være en afgrund mellem det store antal, der lader deres børn døbe, og så de få, der gør det, velvidende hvad det indebærer. Jeg ser en kløft mellem det officielle dåbstal og så den lille minoritet, der begriber, hvad det at blive døbt faktisk indebærer, siger Svend Bjerg.

Ligegyldighed

- På dette punkt svigter præster imidlertid ved at lade sig nøje med den fremherskende indifference og ligegyldighed. Som et minimum må vi da som præster diskutere dette indbyrdes. Der er ganske vist ingen enkle svar. Men jeg tror, vi ville få et chok, hvis vi afdækkede problemets omfang, siger han og fortsætter:
- Det er ikke, fordi jeg mener, at vi skal gribe til den barthianske (calvinske) løsning og holde op med barnedåb. Det ville ikke hjælpe, fordi det er at gå i den anden grøft og reducere dåben til et rent intellektuelt anliggende. I en luthersk sammenhæng er dåben ”en gave”, og dåben er desuden menighedsstiftende.

Et tomt ritual

- Det prøver vi så at redde i folkekirken ved at reducere dåben til et ritual, hvor det bare ”gælder om at være med”. Ingen spørger herefter om, hvad ritualet udsiger noget om. En sådan ritualisering sætter imidlertid den lutherske kerne i vores kirke under pres. Hermed tænker jeg på det lutherske dogme, at vi kun kommer til Gud gennem ”Ordet alene”, dvs. gennem Jesus og fortællingerne om hans liv, sådan som vi har fået dem overleveret i bibelen. I luthersk forstand er dette ”ord” stærkt betydningsmættet, ja, næsten fysisk og derfor også et ”ord”, vi kan vejledes af. I dåben indlejres vi håndgribeligt i denne fortælling, slutter Svend Bjerg af med at sige.


Karen Schousboe

Livets luksuriøse brød

Mere end 13 mio. mennesker lider af sult i Etiopien. Alligevel er landet udset til at skulle brødføde Dubais overklasse 

Hver dag plukkes tonsvis af peberfrugter, tomater og andre grøntsager i store højteknologisk forfinede drivhuse i Etiopiens mest frugtbare dale ved Awassa. 24 timer efter er kasserne fragtet de 300 km til Addis Abeba og fløjet mere end 1500 km til Dubbai, Jeddah og andetsteds i Mellemøsten. Jorden, som grøntsagerne dyrkes på, er lejet i 99 år af en saudisk milliardær. Han er i færd med at investere mere en 20 milliarder kr. for at opkøbe og udvikle mere end 500.000 hektarer afrikansk land. Jorden tilbydes af den etiopiske regering uden nogen form for konsultation med jordens virkelige ejere, de lokale jordbrugere. Dette er bare et af mange eksempler på, at fødevaregiganter i Mellemøsten og helt ud til Kina er i færd med at få løst deres problemer med vandmangel og fødevarekriser ved at udsulte afrikanerne, mens europæiske virksomheder har travlt med at opkøbe jord til produktionen af biobrændsel. Samtidig fortsætter de internationale prisstigninger på fødevarer, skabt af finansverdenens interesse for at spille på verdens fødevarebørser.

Alt det tænkte jeg på forleden, da 23.000 danskere i anledning af årets sogneindsamling gik på gaden med raslebøsser for at samle 16 mio. kroner ind til at afhjælpe sulten i bl.a. Afrika. Det forslår jo som en skrædder i helvede, tænkte jeg. Og hvor er det politiske engagement til at gøre noget ved denne skandale? Som jo ret beset er i færd med at gøre det samme ved afrikanerne, som guldjægerne, der drog ud i det vilde Vest, og endte med at gøre reducere indianerne til forsultede, fordrukne og forarmede kummerformer glemt og gemt inde bag hegnet rundt om de usle reservater.

Det her ender ikke godt med mindre vi gør op med vores grådighed og nøjes med den manna, der falder fra Himlen. Den gode nyhed er så, at det kan vi jo så udmærket godt, hvis vi vil. I et historisk tilbageblik er der nemlig ikke tvivl: Det var således modige kristne, der gik forrest i kampen mod slaveriet. Ligesom det senere var korshære og andre kristne organisationer, der parallelt med den politiske kamp kæmpede for bedre sociale vilkår for industrisamfundets udbyttede arbejdere. I dag er det så kampen for en mere anstændig global verdensorden, der står på dagsordenen.

Den bør vi tage på os! Ikke af politiske årsager. Eller for at prædike politisk. Men fordi det angår os alle kristeligt betragtet.

Karen Schousboe  

Brød og teater

Hvis vi glemmer betydningen af det daglige brød, glemmer vi, hvad vores liv og vores udleverethed til hinanden betyder

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden"

Det er ikke så mærkeligt, at man i traditionen har ladet midfaste handle om mad-mirakler, for her efter tre ugers faste tid skriger maven på sit kød. Nu er der ikke mange i København, der holder faste. Men spørgsmålet om afholdenhed, overflod og hvad, der er tilværelsens substans – Livets brød er ikke gået af mode.

 

Sult efter show og brød

I det gamle Rom var der et mundheld der hed ”panem et circenses” – "brød og teater", som betegnede den måde, staten pacificerede sine borgere. Hvis blot mennesker får mad i maven og underholdning i hovedet, så går de ikke på barrikaderne for deres frihed. Mundhældet er både en kritik af magthaveres manipulation og menneskemængdens trang til magelighed, frem for ret og sandhed.

Det er også sult efter show og brød, der leder menneskemængden i Johannesevangeliet her ved midfaste. Men de får noget helt andet, de bliver præsenteret for ”Livets brød”. 

Husk det daglige brød

Livets brød er noget andet end det daglige brød, som vi ber om i fadervor. Det daglige brød er livets fornødenheder. Brød, men også smør på brødet, tag over hovedet, sikkerhed i tilværelsen. I 90'ernes og 00'ernes økonomiske optur blev det daglige brød efterhånden for mange som manna, der faldt fra himlen. Alting fik merværdi mellem hænderne på os, og alt kunne der tjenes på.  Man kunne komme til at helt at glemme det daglige brød under alt det, vi kunne putte på brødet, og det føltes næsten mærkeligt at be om det daglige brød, når man har friværdi nok til fois grais. Men det at glemme det daglige brød er at glemme, hvad liv er – vores grundlag, vores udleverethed til hinanden og det, at vi er så prisgivet livet, som vi er.

Taknemligheden

Problemet med den overflod mange mennesker lever i, er at ordene overflod og overflødig ligger så tæt op ad hinanden. Og når man lever i overflod kan man let føle sig overflødig i sit eget liv. 

Det er noget letkøbt at sige, at det sande liv leves på kanten, og det er tilmed forkert. Enhver, der har sultet, været meget syg eller på anden måde befundet sig der, hvor der skulle kæmpes hårdt for livet, ved, at der intet glamourøst er i at leve der. Nej, vi skal være taknemmelige for alt det gode, vi har, og passe på, at vi ikke fortaber os i en evig sult efter noget, der kan give mere mening i overfloden.

Livets brød gives ubetinget

Livets brød er ikke en ny overflod, et nyt opsving, manna fra himlen eller noget andet. Det daglige brød mætter vores daglige sult, livets brød mætter vores evige sult. Vi kan ikke selv mætte vores behov for anerkendelse, at være elskede, og få mening. Jo mere vi skal kæmpe for det, des mindre mætter det, og des mere vil vi have – Nej det sande livets brød bliver rakt os for intet.

Livets brød påminder os

Jesus siger: ”Jeg er livets brød”.  Nadverens ”Dette er mit legeme”. Livets brød er modsætningen til ”panem et circenses”, I teateret glemmer vi hvor og (med) hvem, vi er, og brødet mætter en individuel sult. Livets brød er, som når vi sidder omkring nadverbordet, en påmindelse om hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvem vi er her med.  

Lars Obel

Mariæ Bebudelse

Fastetiden brydes af Mariæ Bebudelse, og i stedet indtræder for en kort jubel og taknemmlighed over Guds forunderlige udvælgelse af Maria som eksponent for det ringe.

Først hører vi fra Esajas om forjættelsen af den unge kvinde, der skal føde. Og dernæst fra 1. Korintherbrev, hvor Paulus taler til menigheden om Guds udvælgelse af det ringe, nemlig dem – og evangeliets dårskab, der slår al verdslig visdom. Evangeliet rummer Marias vidunderlige lovsang, hvor Guds barmhjertighed mod hende og alle ringe slås fast. 

Præludium

Mariæ Bebudelse har så mange muligheder i sig rent musikalsk. Mange komponister har ladet sig inspirere af hendes store og smukke lovsang, ikke mindst de engelske komponister. Præludiet, som i dag består af en introitus er således også skrevet af en engelsk komponist, Charles V. Stanford, og er hans store Magnificat i B-dur, som synges i en flot dansk oversættelse

Salmer, 1. del

71 Nu kom der bud fra englekor. Med denne festlige salme af Kongo slås dagens egenart an.
115 Lad det klinge sødt i sky. Denne salme taler, sammen med Esajas kap. 7, om opfyldelsen af profetien
606 Kommer, hvor vil visdom lære! Lige som epistlen er temaet for salmen den rette visdom i modsætning til verdens visdom

Motet

Gabriel Fauré har om en ud af mange komponeret en smuk og velklingende sats med navnet Ave Maria, som oprindeligt er skrevet for 2 stemmer, men som den svenske komponist Anders Öhrwall har arrangeret for sopran, alt, tenor og bas.

Salmer, 2.del 

73 Vi synger med Maria. Salmen er en herlig gendigtning af Marias lovsang, skrevet på en glad melodi
9 O store Gud, vi love dig. En storslået lovsang, som også nævner Jesu fødsel i strofe 7
430 Lov og tak og evig ære. Endnu en lovsang, der indeholder kirkeåret, dåben og nadveren

Postludium

Der afsluttes med Jesper Madsens orgelkoral over 1. salme ”Nu kom der bud fra englekor”. Kompositionen er en humoristisk og let i sit udtryk og afslutter på fineste vis denne vægtige søndag. Alle vil gå fra kirken med et smil på læben.

Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard

Tunge, mørke natteskyer

Der brænder et lys bag et vindue, selvom dagene kan opleves som gudsforladte, meningsløse, ensomme felter af tomhed

Naturen er et truende mørke
Ifølge overleveringen skrev Jakob Knudsen salmen på en køretur mellem Tørring og Mellerup en aften i november. Men mennesket er ikke som hos de gamle salmedigtere fortrolig med naturen og med naturens sprog. Naturen møder os derimod som mørke aftenskyer, en flok sorte krager, der flyver mod skoven, et truende mørke.

”Tunge, mørke natteskyer / op ad himlen drager, / hjem til skovs af marken fly’r / hist de sorte krager; / skumringen sig breder ud, / det er mørkt omsider. Vær os nær, du kære Gud, / medens natten lider!”

Moderne erfaringer
Jakob Knudsens salmer tager udgangspunkt i en moderne erfaring af meningsløshed. Han har beskrevet, hvordan han som barn undrende stod i værelset ved side af, mens hans far grædende sang ”Blomstre som en rosengård”. Men den moderne erfaring af, at tingene ikke giver sig selv som en selvfølgelighed, bliver hos Jakob Knudsen til den mest enkle bøn, i lighed med dem der findes i Salmernes Bog: Vær mig nær!

”Vær mig nær, thi uden dig / ensomhed mig truer; / vær mig nær, thi uden dig / jeg for mørket gruer! / Hold mig med din faderhånd, / så jeg dig fornemmer; fri mig ud af mørkets bånd, / så min frygt jeg glemmer! // Lad mig føle, hver gang når / livet bli’r mig øde, / at du, Fader, hos mig står / og i sådan møde; / og når natten i mit bryst / hjertet vil omlejre / o, da skænk mig livsens trøst, / vind mig lysets sejre!”

Høj sommer
Men kristendommen er ifølge Jakob Knudsen ikke mindre blodfattig end at der er plads til en opstandelsens morgen. Hvor skyggerne ikke længere findes, men en evig sommer har afløst de dunkle landskabers skyggefulde flertydighed.
”Og når dødens nat engang / over mig sig sænker, / lad mig høre morgensang, / førend ret jeg tænker: / dine fugles morgensang / i den høje sommer, / der, hvor dag er altid lang, / natten aldrig kommer!”

Et lys i mørket
For mennesket befinder sig nemlig ikke hos Jakob Knudsen i det totale mørke. Det kan godt være, at vi bevæger os ensomt af sted i et truende landskab, men der er alligevel andet at fortælle om verden end ensomhed og meningsløshed. Muligvis er natten mørk og vinduet mat, men Gud kan påkaldes og melde sig som et lille lys i mørket.

”Tung og mørk den tavse nat / over jorden spænder, / hist kun bag et vindve mat / vågelys der brænder. / Du, som lindrer sorg og nød, / al vor synd forlader, / lyser op den mørke død, /tak. du lysets Fader!”

Kirsten Weiss Mose

Læs mere:
Et kor af stemmer. Tematiske læsninger i salmebogen. Anis 1997.