Prædiken NytårsdagShare|

I nat tog vi afsked med det gamle år og hilste det nye velkommen! Al ny begyndelse inviterer til refleksion og selvransagelse!

Forleden faldt jeg over en artikel i avisen, der omtalte nytåret som en renselsens fest! Artiklen redegjorde for, at vores verdslige danske nytår kan minde om de jødiske, buddhistiske og hinduistiske skikke, der hører nytåret til. Forskellige ritualer og traditioner handler nemlig om det samme: at gøre sig klar til at starte på en frisk!

”Songkran” kaldes thailandske buddhisters nytår, og her tager en hel nation del i en rituel renselse med vand. Man plasker spandfulde af vand ud på gaden og på hinanden under stor morskab og megen glæde, ligesom man går i templet og takker og renser Buddhafiguren ved at hælde vand over den.

Renselse eller selvransagelse er også essensen af det jødiske nytår ”Rosh Hashanah” og de efterfølgende ti dage inden forsoningsdagen, Yom Kippur.  Man har ti dage til at rydde op i sit liv og bede om tilgivelse over for dem, man har forbrudt sig imod. 

Og hvordan begynder vi så et nyt år? Det kirkelige nytår begyndte som bekendt 1. søndag i advent, så religiøst var der ikke meget at komme efter i går – hvis man ser bort fra dronningens: ”Gud bevare Danmark” og efter midnatsklokkerne: ”Vær velkommen, Herrens år”. Vi fester os ind i det nye år. Det er slet ikke en dårlig begyndelse!

Men årsskiftet kalder også på eftertænksomhed. Det er ikke bare dronningen - og i aften statsministeren, der ser tilbage. Vi mindes alle året, der gik - ikke bare i verden, men også i vort eget liv. Forandringer året bragte på godt og ondt. Det, der glædede, og det, der tyngede - fysisk og mentalt. Når det gælder det, der fysisk tynger – ikke mindst den del, vi selv har indflydelse på - er årsskiftet altid en anledning til at tænke: Nu skal det være slut! Nu må vi spise mindre, drikke mindre og dyrke mere motion.

Vi ved af erfaring, at det ikke er nemt. Det er derfor nytårsløfter har så hul en klang. Er der så hjælp at hente i evangeliet sådan en 1. Nytårsdag? Ja, det er der!

Meget passende, handler evangeliet på den første dag i det nye år nemlig om bøn. Bøn har også en rensende virkning. Bøn er frisættende! Man samler sig og sætter ord på det, der ligger én på sinde. Her får glæden frit løb, når vi siger tak for alt det, vi har fået, og alt det liv, der omgiver os. Og her lægger vi sorger og bekymringer frem for Gud og deler dem med ham. Vi må med egne ord forme det, der nu engang ligger os på sinde – men det, vi er fælles om, siger vi på samme måde, når vi beder Fadervor. Jesus har selv vist os vejen.

Det er ikke en præstation at bede. Man skal ikke præstere ord, hverken for sig selv, for andre eller for Gud. Bøn kommer fra hjertet! Jesus sagde: ”Når I beder, skal I ikke bare lade munden løbe ligesom dem, der har en anden tro. De mener, det er mængden af ord, det kommer an på. Dem skal I ikke efterligne, for jeres far ved, hvad I har brug for, allerede inden I beder ham om det. I stedet skal I bede sådan her”. Og så bad han Fadervor. Og det har vi gjort siden. Fadervor er vi fælles om!

I 2007 udsendte Bibelselskabet en nyoversættelse af Det nye Testamente: ”Den nye aftale”. Det er et glimrende bud på en oversættelse, så alle, også alle uden kirkelige forudsætninger, kan forstå, hvad der står. Et ramaskrig rejste sig fra forskellig side, da man blandt andet så, hvordan Fadervor var oversat. Nogle troede, at Fadervor fremover skulle lyde sådan, og forestillede sig, at de nye ord skulle afløse de gamle, vi er så fortrolige med. Det var aldrig tanken! Tanken var at give udtryk for, hvad der stod.

Hvad står der egentligt? Hvad beder vi egentlig om?  ”I Den nye aftale” lyder Fadervor sådan her:

Far i himlene! Lad alle forstå, at du er Gud,
lad dit rige blive til virkelighed,
og lad alting blive, som du vil have det
– her på jorden ligesom det allerede er i himlen.
Giv os det brød, vi har brug for i dag.
Tilgiv os det, vi har gjort forkert, ligesom vi har tilgivet andre.
Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt.
For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen.

Oversættelsen rusker op i os. Det er, som når en elsket salme bliver sunget på en anden melodi. Kan man se bort fra ærgrelsen herover, kan man ofte høre noget, man ikke lagde mærke til før. Man kan hverken lire den af eller koble fra. Sanserne skærpes. Således også med Fadervor.
Vi kalder på vores:
Far i himlene: En far sætter om nødvendigt livet til for at værne sit barn. Men Gud hører også “himlen” til, og sådan sprænges billedet af Gud som den, vi kan komme omkring eller stille til regnskab.
Lad alle forstå, at du er Gud.  For evangeliet møder meget modstand, både i os og i verden.
”Lad dit rige blive til virkelighed, og lad alting blive, som du vil have det”. For Gud ved, hvad der er bedst for os.
Giv os det brød, vi har brug for i dag – For vi har brug for det. 
Tilgiv os det, vi har gjort forkert, ligesom vi har tilgivet andre. For tilgivelse forudsætter, at vi selv har viljen til at tilgive.
Lad være med at sætte os på prøve. For da ved vi, at vi falder igennem.
Og befri os fra ondskabens magt. For ondskaben lægger livet mørkt og øde.
For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Alt er dit, og vi takker dig.

Fadervor er ellers ikke en takkebøn, men en bøn om Guds nærvær! Vi har brug for daglig brød, brug for tilgivelse, brug for at være vogtet og værnet. Det er en bøn, der forudsætter, at livet i verden er en truet affære. Og det er det også! Når vi beder, husker vi derfor Gud og ikke mindst os selv på, at vi hører sammen. "Vor Fader, som ser i det skjulte", siger Jesus i dag. Det vil sige, det der måtte være skjult for os, det er ikke skjult for Gud. Han kender os. Han ser der, vi dårligt selv ved og helt sikkert aldrig kunne få os til at vise andre. Men han ser på os med tilgivelsens øjne. Det er rensende. Det er frisættende!

Hvis Gud ikke så på os som sine egne, var der ikke meget håb for det nye år. Men vi er her sammen og med håbet i behold. Det håb blev tændt julenat. Lad os holde godt fast i det og derfor glade og fortrøstningsfulde gå ind i det nye år.

Godt nytår!

Pia Nordin, præst i Frederiksberg Kirke