Porvoo-tilslutning vækker forundringShare|
Processen bag tilslutningen til Porvoo-erklæringen sætter sindene i kog
Rundt om i folkekirken vækker den administrative tilslutning til Porvoo-erklæringen en del forundring. De fleste er enige om, at det formentlig substantielt er en god idé. Men mange mener, at ordningen er blevet hevet ned over hovedet på dem. En af de mere skarpe kritikere er formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, der bl.a. har ytret sig i et læserbrev i Kristeligt Dagblad. Der linkes hertil fra forsiden af Landsforeningens hjemmeside, hvilket formentlig betyder, at landsforeningens bestyrelse bakker op om formandens debatindlæg.
Inge Lise Pedersen skriver i indlægget, at hun var imod i 1995 og ikke har fortrudt den holdning, men muligvis nok kunne overbevises om at tage den op til revision i dag. Derfor understreger hun også, at hendes ærgrelse skyldes den gedulgte facon, beslutnignen er truffet på. Hun skriver:
”Talen om myndigt lægfolk, der deltager i debatten, og menighedsrådsmedlemmer, der tager medansvar også for kirkelige anliggender, er åbenbart kun noget, der hører hjemme i skåltaler. Når det kommer til stykket, har vi ikke godt af at høre noget om det, før beslutningen er truffet. Det er alligevel for højt. Vi fatter det ikke.”. Og videre:
”Med denne klodsede manøvre bidrager biskopperne og det mellemkirkelige råd til at cementere modstanden mod enhver organisatorisk eller anden ændring i folkekirken. Læs blot indlæggene i Kristeligt Dagblad den 15. december. Kort sagt: Alle modstandere af, at der sker nogen som helst forandringer i folkekirken, må gnide sig i hænderne af tilfredshed over denne støtte til deres synspunkter. Mens de medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, der forsøger at gennemtænke, hvad der er til folkekirkens bedste i 2009, så den kan være tydelig og svare på dagens udfordringer uden at sætte frihed og rummelighed over styr, de medlemmer kan kun tolke den lukkede beslutningsproces som en meddelelse om, at de er nyttige idioter.”
Hele indlægget kan læses på
Kristeligt Dagblads hjemmeside