Porvoo letter samarbejdeShare|

I sidste uge tiltrådte folkekirken Porvoo-fællesskabet. For de danske præster i England betyder det, at man nu kan indgå i et tættere økumenisk samarbejde

- Jeg tror, vi vil komme til at mærke det både på lokalt plan, men også mere overordnet. F.eks. har mine skandinaviske kolleger haft et fællesskab med de anglikanske præster, der inkluderede gudstjenester og faglige fællesskaber, som de danske præster ikke tidligere har været inviteret til, fortæller Else Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London.

- Nu tror jeg, vi bliver inviteret med, så vi også rent formelt kan være kolleger med de engelske præster, siger hun om betydningen af folkekirkens indtrædelse i Porvoo-fællesskabet.

Porvoo er et udvidet samarbejde

Porvoo-fællesskabet indebærer, at de deltagende kirker kan betragte døbte medlemmer af de andre kirker på lige fod med medlemmer af deres egen kirke, ligesom den indebærer, at kirkerne kan benytte hinandens præster, samt at medlemskirkerne skal arbejde på en fælles forståelse af diakoni. Set fra et organisatorisk synspunkt, betyder Porvoo-erklæringen derfor et lettere samarbejde med specielt anglikanske organisationer i England.

Else Hviid har allerede mærket, at folkekirken er tiltrådt Porvoo-aftalen, idet hun dagen efter offentliggørelsen modtog hele tre lykønskninger fra engelske kollegaer og en invitation til at prædike. Hidtil har de danske præster i England rent formelt stået uden for alt økumenisk samarbejde, men det kommer tydeligvis til at ændre sig.

Vi er ikke længere en minoritet

For Else Hviid har det været interessant at flytte fra folkekirken i Danmark, hvor man næsten uantastet kan repræsentere flertalskirken, til Den Danske Kirke i London, hvor præsten repræsenterer en lidt ugleset minoritet.

- Det har altid undret mig, hvor meget et stykke papir, en underskrevet aftale, betyder i økumenisk sammenhæng, siger hun.

Det har dog ikke betydet, at hun ikke har kunnet lave samarbejde uden for de formelle rammer.

- Jeg har selv oparbejdet et netværk med nogle af mine anglikanske kolleger, så det er ikke, fordi jeg har været isoleret eller ensom, men rent formelt har jeg været udenfor, fortæller hun.

Else Hviid tror dog ikke, at hendes hverdag bliver ændret synderligt, da hendes opgave, nemlig den at betjene de danskere, der bor i Londonområdet, er uforandret og har førsteprioritet.

- Men vi bliver inviteret med nu, og det er jo altid sjovere end at stå udenfor, fortæller hun og fortsætter:

- Det betyder tydeligvis mere for mine anglikanske kolleger her end mine danske derhjemme, at folkekirken nu kommer med i Porvoo-fællesskabet. Der har været stor interesse op til samtalerne i København, og der er stor glæde nu, over at vi endelig indtræder, slutter Else Hviid.

Morten Egelund Rasmussen