Hvis du vil se ham, må du følge med til Palæstinas ørken, hvor solen brænder ubarmhjertigt. For det er hér, vi møder Johannes Døberen, klædt i profetens karakteristiske klædning, kamelhårskappen og et læderbælte om livet
Johannes svarede: ”Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham.” (Joh 3,27-29)
Jesus er gået ud i ørkenen med sine disciple, og her opholder han sig en tid og døber de mange mennesker, der kommer ud til ham. På samme tid døber også Johannes. Han opholder sig ved den store Ænon-kilde ved Salem, for: ”dér var der meget vand” (Johannesevangeliet 3,23). Der opstår forvirring, og Johannes Døberens disciple bliver utilfredse med situationen. Derfor går de til Johannes og klager over Jesus. De siger: ”Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.” (Johannesevangeliet 3,26). Spørgsmålet fra de undrende disciple giver Johannes anledning til at fortælle, hvem han selv er, og hvem Jesus er. For at forklare det for sine disciple bruger han bryllupsbilledet.
Brudgommens ven
Jesus er brudgommen, for han er den, der har bruden, ånden, som er givet ham fra himlen. Johannes selv er brudgommens ven, og han er sendt til jorden forud for Jesus for at bane vejen for ham. Derfor glæder han sig nu, hvor brudgommen kommer, for så er hans egen mission, det, der var hans ansvar, ved at være ovre. Alt, han har gjort, har været rigtigt, for nu kommer brudgommen rent faktisk. En stor glæde fylder ham. Sådan forklarer Johannes sammenhængen. Han kender sin egen rolle, og han ved, hvordan han skal spille den. Fra nu af skal Jesus’ gerning vokse og blive tydeligere og tydeligere, og det er Jesus, der fra nu af vil trække folk til sig. Johannes siger: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” (Johannesevangeliet 3, 30). Den nye pagt er på vej, og han varsler nye tider, der skal komme. Hans egen tid er ved at være forbi.
Guds lam
Johannes har været klar i sin tale fra begyndelsen. Første gang Jesus selv som et almindeligt menneske træder ind i den konkrete historie og kommer til stede i fortællingen, ser Johannes ham, som den første. Altså virkelig ser ham. Han peger på ham og vidner om ham, idet han siger: ” Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” (Johannesevangeliet 2, 36). Han henviser med disse ord til en af profetierne om en frelser, der skal komme, nemlig Herrens lidende tjener (Esajas 52,12-53,13). Og dette Guds lam, denne mand, som Johannes ser, bærer ikke kun, som Esajas forudsagde det, folkets synd, han bærer verdens synd.
Et valg
Johannes taler til sine disciple om sin egen relation til Jesus. De lytter og forstår måske. Måske hører de også, at han taler på flere planer på én gang. Han taler også om dem, og om at de ikke selv er parate. De er ikke parate til at slippe det gamle. De kommer misundelige og forurettede til Johannes for at klage over de mange mennesker, Jesus tiltrækker, og med selve denne handling viser de, at de ikke er klar. For at Jesus kan vokse sig større, må de give plads. De må lade den personlige forfængelighed fare for at hengive sig til Guds søn, så han kan vokse i dem. Johannes siger til dem: ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham." (Johannesevangeliet 3, 36). Johannes vil have dem til at rette deres opmærksomhed mod det fundamentale valg, de står over for. De kan tro på Jesus og følge ham, eller de kan lade være. Det er valget mellem at leve i Guds lys og kærlighed eller i oplevelsen af Guds vrede. Hvis de vil have noget med Gud at gøre, må de gøre plads til ham.
En særlig opgave
Johannes har en særlig opgave, som den, der skal gøre vejen rede for Jesus. Han skal bane vejen, gøre stierne jævne, fjerne det, som ligger hindrende i vejen. Hans rolle er at forberede folket på, at Jesus kommer og opfylder de gammeltestamentlige løfter om Messias. Det er denne opgave, han udfører.
Ulla Toft, sognepræst i Vetterslev og Høm
Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Johannesevangeliet 3,25-36.
Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler
• 90: Op, glædes alle, glædes nu
• 91: Store Gud og frelsermand
Gå i dybden:
Frelsens biografisering. Henrik Tronier. Forum for bibelsk
eksegese 13. Museum Tusculanum 2004
Gender and body in the gospel of John. Gitte Buch-Hansen, Troels Engberg-Pedersen, Lone Fatum. Biblical Studies Section. University of Copenhagen. 2006