image
image

Klimapilgrimme skaber håbShare|

Interreligiøs pilgrimsvandring forener kristne, buddhister, muslimer og jøder i fælles kamp for miljøet  

Franciskanere i munkekutte, jøder med kalot, buddhister i orange og muslimer med tørklæder springer i øjnene blandt andre troende med en mere afdæmpet ’dresscode’ denne råkolde fredag i december. I det svage eftermiddags lys er fjendebilleder og dogmatisk kasteskyts lagt på hylden, for en fælles sag kalder alles fødder ud på samme sti: Klodens fremtid, Guds skaberværk er truet. Denne dag er godt 100 mennesker mødt op for at drage ud på en syv timer lang fælles klimavandring i København for at høre, hvad jøder, buddhister, muslimer og kristne siger om miljøet.
Trods kulden bliver deltagerne af alle nationaliteter mere og mere varme i kinderne, da det efter hvert besøg i de forskellige helligdomme bliver åbenbart, at hver religion formidler varianter af det samme budskab:
”Verily, God does not change men’s condition unless they change their inner selves” (Qur’an 13:11).
Sådan siger den hellige Koran, fortæller Aminah Tønnesen hos muslimerne i Vesterbrogade, og sådan lyder det også i andre tonearter fra rabbineren i synagogen, lamaen i templet og præsten i kirken.

Vegetarer misbruger ikke skaberværket

Vi kan ikke tillade os kun at anklage store firmaer for miljøforurening. Alle mennesker har fået en vilje til at tage ansvar for kloden, så vi må starte med ”mennesket i spejlet", siger muslimen Safia under sit oplæg om Muhammed som miljøforkæmper. Hendes ord har en særlig stærk virkning på forsamlingen, da de bliver sagt oven på hårdtslående fakta fra klimaekspert Kasper Dam Mikkelsen, der sammen med pilgrimspræst Elisabeth Lidell er en af arrangørerne af ”Climate Pilgrims”.
30 % af verdens C02-udledning kommer fra træfældning af urskove i syd, hvor markerne bruges til at dyrke sojabønnefoder til svin og køer, så mennesker i nord kan få kød på bordet. Bare ved at omlægge vores kost til vegetabilsk føde, kan vi mennesker i den rige verden gøre en stor forskel, lyder det fra Dam Mikkelsen. For at sætte trumf på budskabet bliver der budt på lækker ’spicy’ bønne-kartoffelgryde, da de 100 pilgrimme ankommer til Halmtorvet. Imens snurrer en dervish rundt til heftige trommerytmer.

Menneskets plads i skaberværket
Trods forskel i indpakningen og spirituel praksis, er budskabet det samme hos både rabbiner Amichai Shoham i synagogen i Krystalgade, hos Ani Tenzin Drolkar i Buddhistisk Center i Nørregade og hos sognepræst Theodor Jørgensen i Helligåndskirken: ”Vi mennesker må tage ansvar for vores misbrug af skaberværket”, lyder budskabet igen og igen. Men menneskets plads i skaberværket bliver vurderet forskelligt. Hvor repræsentanterne for den jødiske, muslimske og kristne tro har fokus på, at Gud har givet mennesket et særligt lederskab for naturen og miljøet, så ligger buddhisterne vægt på, at mennesket er en sammenhængende del af alt levende. Som en smagsprøve på buddhistisk praksis bliver pilgrimmene ført gennem en 20 minutter lang meditation: Gennem bevidst opmærksomhed på personlig grådighed og vrede transformeres de blokerede følelser til medfølelse for alle skabninger.
Det minder næsten om at skabe et enkelt liv gennem selvransagelse, bekendelse og tilgivelse, siger den engelske franciskanermunk brother Hugh fra
Hilfield Friary  lattermildt.

Er Julian of Norwich sufi?
Med brændende fakler i hånden, hele vejen fra Halmtorvet forbi Tivoli, hvor folk skriger i rutchebanen, slutter den lange vandring med en gudstjeneste i Helligåndskirken. Jeg kommer til at sidde ved siden af muslimen Safia, der efter præstens meditative oplæsning af Julian of Norwich hvisker til mig: ’Det kunne være en sufitekst!’:


I saw that God was everything that is good and encouraging:
God is our clothing that wraps, claps and
encloses us so as never to leave us.
God showed me in my palm a little thing
round as a ball about the size of a hazelnut.
I looked at it with the eye of my
understanding and asked myself: “what is this thing?”
And I was answered: “It is everything that is created.”
I wondered how it could survive since it seemed so little
it could suddenly disintegrate into nothing:
The answer came: “it endures and ever will
endure, because God loves it.”
And so everything has being because of God’s love


Birthe Fog

Se fotoreportage fra den interreligiøse pilgrimsvandring af miljørapporten, Matthew McDermott på treehugger.com
Læse mere om arrangementet på climatepilgrims.dk




Opdateret  20-07-2010