Stiftsårbog 2009Share|

Om kirkens lyd, den gode tone, og hvorfor vi (stadig) synger i kirken

Hvad er god tone?, lyder spørgsmålet i stiftsårbogen fra Københavns Stift 2009. Gemmer den sig i de nye toner, som strømmer fra Taizé og i fortidens gregorianske tonehimmel? Eller i det ufortyndede møde mellem gamle danseviser og nutidens electronica? Seks indlæg giver hver sin vinkel på sangen og musikken i kirken, hvor den bevæger sig hen, og hvad der hører til og ikke gør det mellem hvælvingerne.

Nej tak til rytmiske melodier og ungdommens musik siger Eva Meile, medlem af kommissionen bag den nye salmebog fra 2002, og Sven Erik Werner, tidligere rektor for Odense Musikkonservatorium i hvert deres indlæg i stiftsårbogen. Den gode salmemelodi rammer tonen i teksten, og derfor egner de rytmiske melodier sig ganske enkelt ikke til salmer, ligesom de kirkelige schlagere ikke på længere sigt vil kunne tages alvorligt, mener Eva Meile, der suppleres af Werner, som hævder kirkens pligt til ikke at lyde som alle andre rum, men derimod at lyde som sig selv.

Hvor ordene ikke slår til

Ole Brinth, som er rektor for Sjællands Kirkemusikskole, slår i sit indlæg et slag for den uvurderlige betydning af salmer og musik i gudstjenesten. For med musikken udtrykkes noget, som det talte ord ikke kan nå. Det samme er billedkunstner Marianne Harboes erfaring. Hun vovede pelsen på opfordring fra sin mand, musikeren Hans Dal, og begyndte at skrive salmer. Harboe skriver om sprogets vilde blomster, om balancen mellem det ægte og det forlorne, og om hvad der skal til, for at lade Gud få et ord indført.

Inspiration fra Taizé

Men også fremmede traditioner gør sit indslag i kirkemusikken. I de senere år har københavnerne taget sangene fra klosterfællesskabet Taizé til sig, blandt andet i domkirkens natkirke. Elisabeth Ørsnes, der har været med til at indføre den franske andagtstradition i natkirken, beskriver den særlige andagtsform med enkle flerstemmige sange fra det økumeniske kloster Taizé i Frankrig. Andersledes unisont lyder det i Helligaandskirkens natkirke, hvor sognepræsten Mikkel Vale leder et gregoriansk kor. Den gregorianske sang og den dermed tæt knyttede tidehvervsbøn er traditioner, som ifølge Vale kan være med til at skabe en fornemmelse for nærværets Gud, der er med os, ikke bare søndag formiddag, men hele ugen, alle dage.

Ud over de seks indlæg er der mulighed for at læse mere om, hvad der gik for sig på årets landemode. Her findes referat fra dagens forhandlinger, Bente Hansens foredrag ”Barnetroens afvikling og troens udvikling i det moderne”, prædiken, diverse taler samt beretning fra de københavnske stiftsudvalg.

Kirsten Weiss Mose

Det hele kan du læse mere om i stiftsårbogen, som kan downloades her eller modtages ved henvendelse til Københavns Stift på e-mail kmkbh@km.dk eller tlf. 33 47 65 00.

Stiftsårbogen er redigeret af Jesper Stange (ansvarshavende redaktør), Maj-Britt Boa (fotograf), Peter Skov-Jakobsen og Bente Hansen.