Lovforslag mødes med skepsisShare|
Mere hensigtsmæssigt at benytte sig af de 70-75-årige i vikarkorps end at hæve den pligtige afgangsalder til 75 år, lyder meldingen fra fire medlemmer af Præsteforeningens nye hovedbestyrelse i anledning af lovforslag fra Kirkeministeriet
Lovforslaget, der vil hæve den pligtige afgangsalder for tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper fra 70 år til 75 år, er netop sendt i høring. Vedtages lovforslaget, kan det måske have en effekt på præstemanglen. Der er dog bred enighed blandt de fire medlemmer af den nye hovedbestyrelse i Præsteforeningen om, at lovforslaget vil have en begrænset effekt, men de ser alle muligheder i at kunne trække på de ældre præsters viden og ressourcer.
Et kompromis
– Det er oplagt at betragte de 70-75-årige som et potentiale i en situation, hvor der er præstemangel. Men noget sådant er der ikke tale om endnu. Antallet af ansøgere er steget markant i mere end et år, og mange teologer går ledige, mere eller mindre skjult, siger sognepræst Jesper Yde i Højdevangskirken på Amager, der blev genvalgt for Liste J og i sidste periode har fungeret som kontaktperson for de ledige teologer i Præsteforeningen.
– Hvis der bliver præstemangel, kunne jeg forestille mig et kompromis, hvor præster over de 70 år har mulighed for at ansøge stift og Kirkeministeriet om en et- eller toårig forlængelse af ansættelsen ad gangen, hvis de skulle have kræfter og lyst til det. Og for min skyld kunne den praksis så fortsætte til folk blev 100, siger Jesper Yde og tilføjer, at det ville være oplagt at gøre brug af de pensionerede præster i vikarkorps i udkantsområderne, sådan som det til en vis grad allerede nu uofficielt er tilfældet.
Præstemanglen er konkret
Thomas Reinholdt Rasmussen (Liste H) sognepræst i Tversted Sogn og Uggerby Sogn i Nordjylland, er uenig med Jesper Yde i, at man ikke kan snakke om præstemangel endnu.
- Præstemanglen er meget konkret herude i yderområderne. Nogle gange får vi kun meget få ansøgninger, og så må vi bare håbe, at en af dem, er den, vi leder efter, og som vi mener, passer ind i stillingen, siger han og hentyder til en generel tendens til, at yderområderne har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Rasmussen mener dog ikke, at den pligtige afgangsalder skal hæves, men ser heller ikke noget problem i, at præster over 70 år f.eks. kan indgå i et vikarkorps i tilfælde af aflysninger eller lignende. Han mener dog, at man i stedet bør tænke på de faktorer, der kan tiltrække præster i yderområderne.
- Jeg så hellere, at man sørgede for, at præsterne fik nogle ordentlige arbejdsforhold, som de selv kunne være med til at præge. Desuden er præsteboliger et plus for dem, der søger, så de skal bibeholdes, således at menighedsrådene også dér har noget at byde på, siger Rasmussen, og understreger, at i sidste ende er det vigtigste, at man generelt taler positivt om det at være præst.
Der stilles store krav
Heller ikke Gert Nicolajsen (Liste G) sognepræst i Fjelstervang og Vorgod, tror, at lovforslaget vil have den store indflydelse på præstemanglen.
– Der stilles store krav til præster, hvad angår undervisning og særgudstjenester, samtidig med at det ofte kræver et højt tempo at udfylde de opgaver, som skal løses i dagligdagen. Derfor tror jeg, kun få over 70 vil synes, at de har kræfterne til at udfylde en almindelig sognepræstestilling.
Nicolajsen er dog enig med Reinholdt og Yde i, at præster over 70 stadig kan være til stor nytte for folkekirken.
– Umiddelbart er det oplagt at forlænge den periode, præster kan fortsætte i sin stilling, fx til 75 år. Men måske ville man kunne få flere til at blive i arbejde, hvis der i stedet oprettes stillinger tilpasset denne aldersgruppe. Jeg tænker på stillinger, hvor de kan koncentrere sig om centrale præsteopgaver uden at skulle blive i tjenestebolig og have dagligt ansvar for alt i et sogn, siger Nicolajsen.
Mangler positive historier
Jens Christian Bach Iversen (Liste C) der er sognepræst i Dalby Sogn, peger på specifikke årsager til præstemanglen.
– Grundlæggende er problemet, at der bliver færre studerende og dermed færre kandidater. Det er så til gengæld også til at forstå, for de potentielle ansøgere til teologistudiet er naturligvis bekendt med det mediebillede, der har været tegnet af folkekirken de seneste år, siger Bach Iversen og tilføjer, at det er en skam.
– Der er nemlig en masse gode historier derude, der vil kunne tiltrække de unge til studiet, mener han. Heller ikke han tror, at lovforslaget kan have en positiv effekt på præstemanglen.
– Der er selvfølgelig præster over 70 år, som sagtens kan arbejde, det er et spørgsmål om, hvordan det struktureres. Men jeg tvivler på, at den samlede effekt vil betyde ret meget, siger han.
Morten Egelund Rasmussen
Læs mere om lovforslaget på Kirkeministeriets hjemmeside
her
Læs om resultatet af valget til hovedbestyrelsen i Præsteforeningen på foreningens hjemmeside
her