Endnu en katedral i NordvestShare|

Menigheden i Grøndalskirken glæder sig til på søndag, når kirken skal genindvies efter en meget omfattende istandsættelse, og dens nye indre afsløres for de undrende øjne  

– Tænk bare, lyder det fra en begejstret biskop, der er cyklet ud for at bese kirkerummet et par dage før genindvielsen. Det viser sig, at København har endnu en katedral liggende ude i byens nordvestlige hjørne. Det er virkelig en stor fest for menigheden.

Til selve indvielsen har biskoppen valgt det såkaldte Kirkeindvielse II. Selvom det er blevet nr. 2 i Ritualbogen, er der tale om en lettere tilrettet udgave af det ældste ritual, der i sin grundform stammer tilbage fra Kirkeritualet fra 1685. Indvielsesgudstjenesten foregår på en søn- eller helligdag og ledes af biskoppen. Søndagen før indvielsen skal der i alle provstiets kirker bedes om, at Gud i sin nåde vil lade det nye kirkehus tjene til hans navns ære og hans menigheds opbyggelse. Aftenen før indvielsen ringes der desuden ved solnedgang i en time. Selve indvielsen indledes derefter med en procession, hvor kirkens provst, præster og indbudte lægfolk bærer kirkens bibel, de hellige kar og alterbogen ind. Herefter følger indgangsbøn, salme, en tale af biskoppen over en selvvalgt tekst, en række læsninger samt selve indvielsen, der består af en bøn og en erklæring. Resten af gudstjenesten består af trosbekendelse, prædiken og en almindelig højmesse med nadverfejring.

To ritualer
– Kirken er vores fælles hjem, sagde Grundtvig, og derfor har jeg altid ment, at kirkeindvielsen er en meget vigtig kirkelig handling, hvor rummet, adskilt fra ”verdens larm”, indvies til at huse stilheden og åbenbaringen, udtaler biskop Henrik Christiansen. Da vi i 1992 arbejdede med at revidere Ritualbogen, drøftede vi et forslag fra liturgikommissionen, som efter vores mening fortjente at blive afprøvet. Dette foreligger som Kirkeindvielse I i Ritualbogen. Han fortsætter:

– Det har jeg personligt brugt et par gange, og egentlig var jeg vældig glad for det. Pointen med dette nye ritual er nemlig, at det inspireret af middelalderlige ritualer lægger mere vægt på at befordre den liturgisk-dramatiske bevægelse rundt i kirkerummet end det ældre ritual, der i modificeret form stammer fra 1685. Hovedelementet i det nye forslag består i, at biskop og følge under selve indvielsen bevæger sig rundt i kirkerummet fra alter, til døbefont og tilbage til alteret, mens de respektive hellige bøger og kar placeres, og mens menigheden synger et vers ad gangen af Grundtvigs salme ’Hvor Gud sit hus ej bygge vil’ (DDS 328). Denne bevægelse udpeger således helligstederne i kirkerummet, samtidig med at de tages i brug igen. Det er det dynamiske aspekt, som på den måde understreges. Ritualet bringer i øvrigt mindelser om kirkehistorien, eftersom den spejler det gamle katolske ritual for kirkeindvielser, hvor biskoppen konkret bevægede sig rundt i kirkerummet og tegnede de indvielseskors, som vi stadig i dag kan se rundt om som kalkmalerier, slutter biskop Henrik Christiansen af med at sige.

Karen Schousboe

Læs mere på kirkens hjemmeside: www.grondalskirken.dk