Amagerkaner på rette hyldeShare|

– I min familie er der to veje at gå: Man bliver enten pædagog eller anlægsgartner. Jeg valgte det sidste, fortæller 40-årige René Læssøe Vest Andersen, som for nylig blev ansat på Rønne Kirkegård på Bornholm

– På min fars side af familien er vi anlægsgartnere fire generationer tilbage, forklarer René med en stemme, som ikke lyder spor bornholmsk. – Jeg er ’amagerkaner’ med stort ’A’, erklærer han adspurgt om sin manglende bornholmske dialekt.

Fra en ø til en anden
Sammen med sin kone har René en søn på seks år. – Vi flyttede til Bornholm for fem år siden, fordi vi fandt vores drømmehus lidt uden for Østerlars, så nu bor vi på landet med, hvad der hører sig til af kaniner, gæs og ænder. Min kone arbejder på Rønne Sygehus, vi var heldige begge to at få arbejde, endda med arbejdstider, der passer sammen. Vi møder tidlig morgen, men til gengæld har vi tidligt fri, fortæller René, som bruger sin fritid på lidt håndbold og fodbold på motionsplan, men mest til at lege med sin søn.

En stor kirkegård betyder fast arbejde
René har stor erfaring med at arbejde på kirkegårde, bl.a. fra Østerlars og Nexø. Han blev uddannet i 1992 og har arbejdet inden for faget siden, i snart 20 år. Han begyndte på Kastrup Kirkegård, hvor han arbejdede sammen med sin far.
– Det bedste, man kan håbe på, er at få arbejde på en stor kirkegård. I Østerlars var jeg ansat på en otte måneders–kontrakt. Når man var færdig med at lægge gran, var der ikke arbejde, før foråret kom. Her i Rønne har jeg en helårsstilling. Vi er godt og vel fire faste gartnere plus fire ’sommerfugle’, som vi kalder dem, i sommerhalvåret, plus to på kontoret.

En typisk arbejdsdag
Dagene på Rønne Kirkegård kører efter et fast skema: Man møder ind kl. 7.00 og får dagens arbejdssedler, fx opretning af gravsteder. Der er formiddagskaffe kl. 9.15, frokost kl. 12.00 og fyraften kl. 14.30.
– Vi gartnere har opgaver over hele arealet. Begravelse har altid første prioritet. Men ellers følger vi årstiden, dvs. planter de første forårsblomster, når jorden er til det, har ekstra travlt om sommeren med lugning, græs osv. Lige nu skal vi bare have sneen til at smelte. Jeg har nærmest ikke lavet andet end at skovle sne, siden jeg begyndte her, men nu vender det vist også, siger René håbefuldt.

Og fremtiden…
– Vi flytter aldrig fra Bornholm, har ikke fortrudt et sekund, at vi rykkede herover! Hvis man ser vores hus, er det let at forstå: På den ene side af huset er der et kæmpe område med landbrugsjord, på den anden side er skoven fem skridt væk. Og for vores søn er Bornholm det helt rigtige sted at vokse op, fortæller René, inden kirkeklokkerne ringer, og han i hast afbryder samtalen for at passe sit arbejde.