"Kirkens selvforståelse er stagneret"Share|
Portræt af Pia Mi Ran Poulsen, som er ansat som sognepræst i Vanløse Kirke. Ifølge hende lider kirken af en identitetskrise
Dagen efter Pia Mi Ran Poulsen dimmiterede fra Pastoralseminariet sommeren 2003 indførte Kirkeministeriet ansættelsesstop i folkekirken.
- Det var ikke den bedste start på et arbejdsliv, fortæller Pia Mi Ran Poulsen, som i januar 2011 fik sin første fastansættelse som sognepræst i Vanløse Kirke.
Som ledig tog hun bl.a. kurser inden for Human Ressources og blev på den baggrund ansat som projektassistent på Hans Raun Iversens store tværfaglige projekt “Gudstro i Danmark”, der løb af stablen i 2004-2005. Da ansættelsesstoppet i folkekirken endeligt blev ophævet, begyndte Pia Mi Ran Poulsen at søge stillinger som præst, og det gav pote i 2007, da kirken i Himmelev skulle bruge en vikar. Derefter fulgte en række vikariater, senest i Frederiksberg Slotskirke og Mariendals Kirke, og for et års tid siden fik Pia Mi Ran Poulsen så sit nye embede i Vanløse Kirke.
Præst i Vanløse Kirke
At Vanløse Kirke valgte netop Pia Mi Ran Poulsen kan der være mange bevæggrunde til, og som hun peger på selv, så er hun ikke den bedste til at svare på det spørgsmål. Men et forsigtigt gæt er, at valget faldt på hende, fordi kirken med hendes ansættelse nu har tre generationer repræsenteret blandt præsterne, og fordi hun har god samarbejdserfaring med sig fra vikariaterne, der lå forud.
Som præst i folkekirken vil Pia Mi Ran Poulsen naturligvis gerne forkynde evangeliet, møde folk og forestå de kirkelige handlinger. Men hun vil gøre det med den indgangsvinkel, at der ligger et stort arbejde forude med at tilføre liv til kirken, at gøre den relevant i forhold til det senmoderne menneske.
Kirken er fraværende
Ifølge Pia Ran Poulsen har kirken en identitetskrise:
- Kirkens selvforståelse er stagneret, hvilket medfører, at kirken er om ikke latent, ja så helt fraværende i bevidstheden hos en stor del af danskerne, siger hun og tilføjer:
- Kirkens opgave er at tale ind i den menneskelige erfaring, at spejle de menneskelige erfaringer ind i den store fortælling om Gud, der blev menneske. Det må kirken forholde sig fordomsfrit til. Man kan som kirke melde sig ind eller ud af samfundet, men man kan ikke som et enligt skib stå imod en udvikling.
Kirkens opgave
Pia Ran Poulsen fortsætter:
- Kirken skal flytte sig med kulturen og møde folk der, hvor de er, fra de helt små, over konfirmander til deres bedsteforældre. Vi kan ikke sidde på vores hænder og vente på, at folk kommer i kirke, for det gør de ikke. Mange aner ikke, hvad de skal bruge kirken til, ligesom kirken heller ikke ved, hvad den skal stille op med de mange kirkefremmede, men det er og bliver kirkens problem. Kirkens opgave er ikke at sidde oppe i vores kirketårne og fælde dom over tidsånden. Når folk ikke kommer i kirke, må kirken komme ud til dem og fortælle dem, hvad vi kan, og hvad de kan bruge kirken til. Vi skal ud, der hvor folk er, gå med dem og forkynde evangeliet, så det giver mening i deres hverdag og virkelighed.
Liselotte Willer