Shh..der foregår noget højtideligtShare|
Ryatæpper, keybords og larmende unger i kirken er kun et par af de ting, Niels Preisler har en stærk holdning til. Mød Københavns nye stiftamtmand, som er varm tilhænger af folkekirken. Hans foretrukne kirkebænk skal man dog finde andetsteds
– Jeg havde første møde med Københavns biskop og hilste på dem inde i stiftet straks efter min tiltrædelse, fortæller Niels Preisler, som i kraft af sin nye stilling som direktør for statsforvaltningen i region hovedstaden, automatisk er blevet stiftamtmand i København og Helsingør stifter pr. 1. juni i år. Arbejdet er allerede godt i gang.
At undgå mislyde og kedelige sager Nye medier som Kristeligt Dagblad og Præsteforeningens Blad dumper nu ind ad brevsprækken hos Niels Preisler, som har brug for at orientere sig i dybden om folkekirkelige forhold. Kirkens forhold ligger ham meget på sinde, og den nye stiftamtmand ser frem til at bidrage til at holde et fortsat højt niveau, hvad angår den juridiske og administrative del af kirken.
– Jeg spiller ikke en selvstændig rolle i folkekirkens regi, men opererer i fællesskab med biskoppen. Stiftamtmanden kan i dette samarbejde tilføre en generel administrativ, forvaltningsretlig kompetence. Arbejdet har en lidt lukket karakter og er ukendt for den brede befolkning. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det skal være i orden og navnlig køre, så der ikke er mislyde og kedelige sager, siger Niels Preisler.
Kulturarv uden ryatæpper Niels Preisler kommer hyppigt til højmesse i folkekirken.
– Sagt med et neutralt udtryk er det et enestående kulturtilbud, at man hver uge i hundredvis af kirker i hele landet kan opleve dygtige organister, sangere og præster udfolde sig. Og de smukke rammer er ingen selvfølge. Selvom de mange begrænsninger i praksis kan være besværlige for de enkelte menighedsråd, indebærer det at vi har en unik mulighed for og opbakning til at bevare fx vores middelalderkirkers oprindelige udtryk, så vi undgår ryatæpper, keyboards og kulørte lamper, som man kan opleve det i kirker i udlandet, pointerer han.
Vigtigt at bevare kirkens forankring – Mange deler ikke interessen for folkekirken, men uanset hvordan man ser på det, så rummer kirken vores historie og fortid, siger Niels Preisler og bruger det eksempel, at hvis han selv flyttede til et arabisk land, ville han ikke ønske, at de skulle udslette deres fine, kulturelle baggrund.
– På langt sigt er kirkens bevarelse afhængig af opbakning. Jeg er ikke sikker på, at kirken værdsættes efter fortjeneste. Vi er ikke gode nok til at fortælle vores børn om tro og kirke, det kommer hurtigt i konkurrence med alle de mange andre tilbud i dag. Kirke forudsætter fordybelse, mener Niels Preisler og fortsætter:
– Det brede er ved at gå tabt, allerede i forbindelse med Grundlovens udformning var det en bekymring for Sjællands biskop, J.P. Mynster. At kirken møder modstand rummer dog også en positiv udfordring, idet vigtige emner bringes til diskussion og tvinger folkekirken til at formulere sig og tage stilling.
Kirken er kontroversiel
– Sideløbende med de vigtige debatter er der desværre også en tendens til at bruge tid på petitesser, som ’skal præster holde fri om søndagen’, det er vanvittigt at gå op i sådan noget, og det smitter dårligt af på omverdenens opfattelse af kirken, mener Niels Preisler.
– En stor udfordring i dag er, at holde fast i kernebudskabet. Dette budskab må ikke glemmes, hvis kirken fortsat skal have mening og troværdighed. Kirken er sat i verden for at være kontroversiel, men jeg oplever, at man i stadig større omfang forsøger at omgå det radikale budskab, at gøre det for spiseligt.
Hjertet er katolsk Selvom han sætter folkekirken højt, og forældrene sad i Holmens Kirke og lyttede til provst Neiiendams prædikener i dæmpet belysning, tog Niels Preisler tidligt i livet et valg om at høre hjemme et andet sted, nemlig i den katolske kirke, hvor han stadig er medlem.
– Fra 6-års alderen gik jeg til stillemesser med min mormor i den katolske kirke kl. 8.00 søndag morgen. Der var mange børn med, og alle var musestille. Selvom det ind i mellem var kedeligt, lærte man, at der var noget, der var vigtigt og højtideligt. Lige nu går bølgerne højt i diskussionen om larmende børn i kirken, og der vil jeg da gerne tilføje, at der altid er den mulighed, at forældre lærer deres børn, at man skal være stille i kirken, for nu foregår der noget alvorsfuldt, som man er sammen om at opleve. De voksne kunne jo begynde med selv at tale dæmpet, slutter den nye stiftamtmand.
Elsebeth Grummesgaard Gjesing
FAKTA OM STIFTSØVRIGHEDEN:
Stiftamtmanden og biskoppen udgør i fællesskab stiftsøvrigheden. Opgaverne rummer bl.a. at:
- Føre tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde og få forelagt forslag til ændring eller indgreb i kirkeinventar og kirkebygninger til godkendelse.
- Være ankeinstans og tilsynsmyndighed omkring menighedsrådenes økonomiske forvaltning.
- Varetage en række opgaver i sager om ansættelse i kirkefunktionærstillinger og fungere via administrationen af det edb-baserede Folkekirkens Lønservice, FLØS, som lønservicebureau for menighedsrådene.
- Bestyre folkekirkens kapitaler under fællesbetegnelsen stiftsmidler og træffe afgørelse om anbringelse og udlån af kirkers og præsteembeders kapitaler.
- Statslig sektormyndighed i henhold til planlovgivningen, hvad angår kirkelige interesser. Som sådan tager stiftsøvrigheden stilling til og forhandler om region-, kommune- og lokalplaner.
Læs mere om stiftsøvrigheden på Københavns Stifts hjemmeside
FAKTA OM STATSFORVALTNINGEN:
De fem regionale statsforvaltninger blevet oprettet i 2007, da de femten statsamter blev nedlagt som et led i kommunalreformen.
Som direktør for statsforvaltningen bliver man automatisk stiftamtmand.
Men ved du, hvad statsforvaltningen laver? Læs mere her
Se direktør Niels Preislers CV her