Susanne Olsen - ny præst i nyt kirkerumShare|

Susanne Olsen tiltrådte som sognepræst ved Grøndalskirken for mere end et halvt år siden. Først nu tager hun selve kirkerummet i brug

Siden tidligt forår har Grøndalskirken gennemgået en tilbundsgående renovering. Da Susanne Olsen derfor tiltrådte som sognepræst ved kirken, var det lidt bizart at opleve at komme til en kirke, der holdt til ovre i et beboerhus, fortæller hun. Til gengæld rummer den nye kirke uanede muligheder, fordi der endnu ikke er trådt faste spor i den. Den skal så at sige erobres, fortæller Susanne Olsen.
– Grøndalskirken er desuden helt speciel. Det er et poetisk sted, der står midt i et trafikhelvede og rager op. Rummet er jo helt nyt og rummer uanede muligheder for at blive kirke på nye måder. Allerede nu giver det anledning til helt nye praktikker, fortæller hun. 

Et ubeskrevet rum
Grøndalskirkens nye kirkerum er på sæt og vis meget nøgent. Samtidig er det udstyret med meget fine muligheder for varieret lyssætning, ligesom de hvidkalkede rum egner sig til at blæse billeder op på væggene.
– Som en slags moderne kalkmalerier, fortæller Susanne Olsen. Det spiller med, når konfirmanderne den 30. januar får lov til at stå for gudstjenesten. De skriver selv prædikenen og bønnerne, ligesom der bliver sørget for elektronisk musik og lysbilledshow på hvælvingerne.

Valentines
En af de ting, som hun specielt ønsker at arbejde med, er at være kirke for andre end dem, der lever i de ”rigtige” kernefamilier. Ikke at der er noget i vejen med at leve i en kernefamilie, understreger hun, der selv er mor for to drenge, men der er altså også mange andre slags liv rundt om, som vi skal kunne favne i kirken, siger hun. Ifølge Susanne Olsen skal vi passe på med at gøre kirken til den borgerlige drøms forlængede arm.
Et andet initiativ bliver derfor fejringen af Valentines aften.
– Den aften skal vi som kirke tale om en anden slags kærlighed end den romantiske. Allerede nu har vi her på stedet tradition for, at folk gerne vil deltage i det arrangement, fortæller hun.

En åben kirke
På den måde kan vi som kirke åbne os over for omverden, siger Susanne Olsen og fortsætter:
– Jeg kommer ikke fra en kirkelig baggrund, men meget tidligt oplevede jeg alligevel kirken som et godt sted at komme. Jeg var det mærkelige barn, der ikke kunne gå forbi kirken uden at have lyst til at gå derind, fortæller hun og tilføjer: – Kirken var bare et sted, hvor jeg kunne komme og lytte til noget, der fængede mig. Men jeg skulle være pænt voksen, førend jeg traf beslutningen om at læse teologi. Til gengæld vidste jeg så også, at det netop var for at blive præst, fortæller hun.
– Det kan lyde alt for fromt, og sådan var det ikke. Men det betyder meget for mig, fordi det giver mig en stor indbygget sympati med de kirkefremmede. Det giver mig en skærpet opmærksomhed på denne udfordring. Vi er i verden, vi skal ikke knæle med ryggen til den, selvom vi selvfølgelig altid på samme tid skal tale om en anden virkelighed, slutter den nye sognepræst af med at sige.

Susanne Olsen var ikke ny i præsteembedet, da hun blev ansat i Grøndalskirken i en kombineret sognepræste- og sognemedhjælperstilling. Tidligere har hun arbejdet i Vestre Fængsel, og senest har hun vikarieret i Kristkirken og Jesuskirken.

Karen Schousboe