Fra fokus på tagpap til indholdShare|
Fokus skal flyttes fra budgetter og tagpap til, hvad det er vi vil med kirken. Reportage fra samtaledag i Frit Forum for Folkekirkens Fremtid, hvor forummet endte med at blive en forening
Det begynder selvfølgelig med, at jeres udsendtes plan om at være i god tid, hvis nu jeg for vild, slog fejl. Heldigvis er skiltningen udmærket på Diakonissestiftelsen, hvor Frit Forum for Folkekirkens Fremtid har fået lov at låne lokaler, så jeg finder en dør, der leder på rette vej. Resten sørger den livlige summen af stemmer oppe fra et mødelokale på første sal for. Duften af kaffe hilser mig velkommen i det ret fyldte lokale, hvor omkring 70 mennesker i alle aldre har taget plads. Nogle hilser pænt og giver hånd, andre krammer eller kindkysser. Stemningen er god, og vi gør os klar til officiel velkomst, spændte på ministerens oplæg, spændte på, hvad de forskellige grupper, der blev nedsat på Vartov i september, egentlig har fundet på i mellemtiden. Nå ja, og så på, om vi er kommet nærmere på en definition af os selv.
Fremtiden er ikke kun præsternes
Der er en klar overvægt af præster – ikke mindst københavnske præster, men der er også kommet folk fra Fyn og Jylland, og der er også ikke-præster, menighedsrådsmedlemmer og organister repræsenteret til mødet. Folkekirkens fremtid er ikke kun et præsteligt anliggende. Heldigvis.
Fra møder om tagpap til samtale om indhold
Netop som vi synger ”Kom, min due, lad dig skue med olieblad”, dukker ministeren op, hvad der er almindelig munterhed over. Lidt atypisk kirkeministerligt foreviges vi til indledning med ministerens Iphone for at blive lagt ud på hans facebookside. Det er en dialogorienteret minister fuld af håb for folkekirkens fremtid, som vi møder. Rygterne om kirke og stats adskillelse manes i jorden. Båndene skal løsnes, så kirken kan få en mere moderne styringsstruktur, præget af større gennemsigtighed. Det vil i ministerens optik sætte folkekirken fri. Menighedsrådene skal befries for den byrde af regler, der har regnet ned over dem de seneste ti år, ved en afbureaukratiseringsreform. Timingen handler både om det kommende menighedsrådsvalg, hvor folk skal ægges til at tage en tørn, og om at flytte fokus fra budgetter og tagpap til, hvad det er, vi vil med kirken, hvad den og altså vi skal national og lokalt.
Kirkelig mediedagsorden, men hvor skal pengene komme fra?
Jeg kunne ikke være mere enig, og det sidste især er i øvrigt i meget god i tråd med samtalen efter ministerens exit. Vi vil folkekirken i al dens bredde og mangfoldighed og nå folk som sådan. Succeskriteriet skal ikke være medlemstal og brugertilfredshed, men at udvikle folkekirken og fastholde kontakten til det folk, den er kirke for. Kommunikation er igen kodeordet, og medierne skal, hvad ikke mindst de jyske grupper allerede har praktiseret, bombarderes med kronikker og indlæg om kirke og kristendom. Vi må overordnet sætte en kirkelig dagsorden, der handler om andet end homovielser, krigsliderlige præster og rod i kirkelige budgetter. På det nære plan foreslår en gruppe, at man sender gennemarbejdede spørgsmål ud til menighedsrådene, hvor de skal tage stilling til folkekirkens opgaver generelt og på lokalt plan og derved skabe både debat og handlekraft. En rigtig god idé, der efter aftensmaden, kaffen og de lovede vaniljekranse, vi kun så hullerne af, fører frem til aftenens sidste spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?
Forum bliver til en forening
Så er det, at vi efter en diskussion frem og tilbage beslutter, at vi, om end vi helst ikke vil hedde det, hellere må blive en forening, så vi som forening, kan skaffe de økonomiske midler, der kræves, for at nogle af aftenens gode ideer rent faktisk kan blive ført ud i livet.
Mette Kathrine Grosbøll, sognepræst i Sions Kirke