67 gram kirkedebatShare|
”Træd dog ned fra prædikestolen og tal direkte til kirkegængerne. Slip selvhøjtideligheden og opfattelsen af, at I er noget særligt”. Sådan lyder en kærlig opsang til præsterne i en pixi-debatbog af menighedsråds- og budgetudvalgsformand, Torben Larsen fra Københavns Stift
67 gram og lige til at putte i baglommen. Så lille er bogen ”Det forjættede land – et essay om folkekirkens fremtid”. Udgiveren er Torben Larsen, som gennem 20 år har været aktiv i en lang række kirkelige sammenhænge i Københavns Stift.
Og det er ikke kun præsterne, der får et ord med på vejen. I bogen diskuteres bl.a. folkekirkens organisation, kommunikation, konservatisme, vielse af homoseksuelle, stats- kontra folkekirke samt ”Det københavnske problem”: nødvendigheden af kirkelukninger. Teksten er ”kort, ustruktureret og fuld af følelser og selvmodsigelser, men oprigtigt ment”, understreger Torben Larsen i sit forord.
Du har skrevet et meget personligt indlæg i folkekirkedebatten, trykt og rundsendt det for egen regning, hvorfor?
- Jeg havde et behov for at skrive den, fordi jeg er sådan lidt århh! Jeg synes ikke, der sker noget, jeg er nok lidt utålmodig. Vi snakker og snakker og snakker i folkekirken, men jeg synes, der skal ske noget. Bogen formede sig ligeså stille i mit hoved i løbet af min sommervandring i Sønderjylland i 2011. Især føler jeg behov for at diskutere to ting. Dels det faktum, at vi er blevet meget mere statskirke og meget mindre folkekirke. Og for det andet synes jeg, det er vigtigt at spørge sig selv, om vi stadig er en luthersk folkekirke? Der er en udbredt grad af præstevælde, som præger vores kirkeliv på en usund måde.
Hvem henvender du dig til med dit essay?
- Bogen er tænkt til alle med interesse i folkekirkens forhold, det vil bl.a. sige menighedsrådsmedlemmer og præster, som typisk engagerer sig i debatten. For at holde udgifterne på et rimeligt niveau, har jeg dog koncentreret mig om at sende bogen ud til folk, som sidder i nøglepositioner i kirken, bl.a. i provstiudvalg, stift og kirkeministerium. Har du fået respons? Indtil nu har jeg kun fået positiv respons, endda fra præster, som jeg havde forventet ville være negative.
Hvorfor en lillebitte bog og ikke fx en blog på nettet, som alle har adgang til?
- Jeg holder af den knappe form. Og det er helt bevidst, at jeg ikke kommunikerer netbaseret.. Det har ikke samme gennemslagskraft, tingene forsvinder. Jeg sætter pris på min Iphone og min computer, men bogmediet har en særlig tyngde.
Hvilken en af dine kirkelige kasketter havde du på som forfatter?
- Jeg tog dem alle sammen af. Måske virker bogen lidt forvirret, men sådan er jeg nu engang: impulsiv af natur. Jeg er ikke teolog og har altid koketteret med, at jeg ikke kunne finde ud af de hellige retninger.
Jeg er heller ikke en ”budgetbisse”, som jeg for nylig blev udråbt til i dagspressen i forbindelse med københavnske kirkelukninger og opførelsen af en ny kirke i Sydhavnen. Bogen er skrevet i den ånd, at jeg holder utrolig meget af kirken og gerne vil udvikle den i takt med det øvrige samfund.
Hvem retter du din kritik imod, når du skriver, at ”kirken må følge med”?
- Jeg sparker opad, måske hårdest til Kirkeministeriet. Jeg synes, det er deprimerende, så meget ministeriet styrer kirken i detaljer. Man ser det ikke i andre ministerier, og det er helt urimeligt. Giv os midler til at finde ud af det! Det kan ikke være rigtigt, at vi skal være så blokerede i forhold til at handle.
Du skriver til sidst i din bog, at alt nok ikke kommer til at ske, som du ønsker det. Hvor ville du helst begynde?
- Jeg håber faktisk, der kommer nogle lovændringer, at den fine start, Manu Sareen har fået, vil fortsætte. Det ville være fx være oplagt at tage fat i Fællesfonden og få blødt op på det område, så folkekirken selv kunne afgøre om midlerne først og fremmest skal bruges til at fremme livet i kirkerne eller til udviklingen af bureaukratiske it-systemer.
- Og så mener jeg, det er vigtigt at få sat skub i kirkens kommunikation og få en stærk, fælles platform. En begyndelse kunne være at ansætte ti journalister til at formidle klart og professionelt. Folk griner, når jeg på møder siger, at man burde tage 2 mio. fra hvert stift, så man kunne få startet et omfattende fælles initiativ op. Men jeg tror ikke engang 20 mio. ville være nok.
Torben Larsen slutter sin bog med en opfordring til ”dialog, hvor alting kastes op i luften”. En dialog, han gerne deltager i på mail-adressen:
torben.hyltebjerg@gmail.com Opfordringen er hermed givet videre.
Elsebeth Grummesgaard Gjesing
| Torben Larsen er leder af fællessekretariatet for OSI – Organisationen af Selvejende Institutioner og Frivilligt Forum. Engageret i kirken som formand for menighedsrådet i Hyltebjerg Kirke, medlem af provstiudvalget for Valby-Vanløse Provsti, formand for budgetudvalget i København og medlem af Københavns Stiftsråd. |
Det forjættede land – et essay om folkekirkens fremtid
Udgivet af forfatteren dec. 2011, trykt af Atlas-Plæhn Grafisk A/S
Bogen kan rekvireres ved henvendelse til Torben Larsen på ovenstående mail