image

Gudstjeneste i anledning af EU-formandskabetShare|

Biskop Peter Skov-Jakobsen prædiker ved åbningsgudstjenesten i Københavns Domkirke i anledning af EU-formandskabet søndag den 8. januar kl. 14

Inspireret af kirker i Europa under forudgående formandskaber, indbyder Folkekirkens mellemkirkelige Råd til åbningsgudstjeneste i Københavns Domkirke den 8. januar kl. 14.00.
Gudstjenesten vil foregå primært på dansk og være åben for alle. Blandt deltagerne i gudstjenesten vil blandt andet være repræsentanter fra kirkerne i Polen og Cypern, som Danmark hhv. overtager EU-formandskabet fra og overleverer det til.
Undervejs bliver der tændt lys og bedt for, at evangeliet vil være et lys for landene i EU, ligesom den polske biskop vil bringe en hilsen til Den Danske Folkekirke. Efter gudstjenesten har deltagerne mulighed for at tage et lys med sig hjem.

Fællesskab mellem kirker
”Det er vores håb, at gudstjenesten og de øvrige planlagte begivenheder i folkekirken under EU formandskabet må være et vidnesbyrd for kirkens bidrag og rolle i samfundet og inspirere os som kirke til at være salt og lys – specielt i denne udfordrende tid i vore europæiske samfund.
Med åbningsgudstjenesten vil vi også markere det fællesskab vi har kirkerne imellem i Europa og symbolsk overrække formandskabets fakkel”, hedder det blandt andet i invitationen til åbningsgudstjenesten fra Københavns biskop og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.


Kirsten Weiss Mose

Læs invitation til åbningsgudstjeneste her >>>
Opdateret  04-01-2012