Grundtvig i kulissenShare|
Birgitte Veit har i sin studieorlov studeret grundtvigianismen i 40’rne. Hun hævder, at friheden og respekten er mindst lige så aktuelle mærkesager i dag, som det var, da Grundtvig levede
Den grundtvigske bevægelse spiller ingen afgørende betydning i dag, vurderer Birgitte Veit, der er sognepræst i Mariendal Kirke, og som i foråret har holdt studieorlov under overskriften ’Den grundtvigske bevægelse i 40’rne.’ Men selvom det grundtvigske ifølge Birgitte Veit ikke så let umiddelbart lader sig transformere til vores situation i dag, fremhæver hun to punkter, som for hende er ligeså relevante i dag, som de var det på Grundtvigs tid: Frihedssynet og respekten for andre.
Frihed og respekt
– Det grundtvigske har ikke den vægt, som bevægelsen havde i 30’rne og 40’rne. Vi lever i en anden tid, hvor vi ikke bare kan overtage de gamle ideer. Men det at vi i åndelige spørgsmål er frie og derfor heller ikke kan begynde at fortælle andre om, hvad de skal tro, det er stadig utrolig relevant.
– Samtidig har vi et fællesskab med mennesker, der tror noget andet end os. Vi har en fælles opfattelse af at være skabt og faldet. De fleste mennesker har denne bevidsthed i en eller anden form. Kristendommen hævder derudover, at Kristus har rejst os igen, og at vi derfor er frie. Og det skal vi naturligvis forkynde for alle, der gider høre på det, og det kan godt være, at vi nogle gange ikke skal være så bange for at give igen, men samtidig skal vi leve i respekt for, at andre kan tro noget andet, end vi gør, pointerer Birgitte Veit.
Grundtvigianisme ud i samfundet
I sit speciale skrev Birgitte Veit om grundtvigianismen i 30’rne, og det er fortsættelse på den historie, hun længe gerne har villet give sig i kast med. Hendes arbejdsmetode har været at læse hvad der blev skrevet i de grundtvigske tidsskrifter på igennem 40’rne, hvilket har givet hende et særligt indblik i de debatter, der blevet ført i perioden.
– Tidehvervsgrundtvigianismen så dagens lys i 30’rne og opstod som en reaktion på den mere liberalteologiske opfattelse af Grundtvigs teologi. Og i 40’rne fortsatte den som et opgør med den meget lukkede og indforståede grundtvigianisme. Den sejrede måske ikke i det folkelige Danmark, men i præstegårdene var den jo nok den mest almindelige form for teologi fra ca. 1945-1980. Men for grundtvigianismen som bevægelse gik det ned ad bakke fra 30’rne. Ganske vist varede
interessen for Grundtvig og det grundtvigske ved i mange år – kulminerende under besættelsen med alsangsstævner, indvielsen af Grundtvigskirken og ikke mindst Hal Kochs berømte Grundtvig-forelæsninger på universitetet – men det var netop som interesse og ikke længere som livsform, siger Birgitte Veit.
Kirsten Weiss Mose