Selskab stiller forslag om kirkeforfatning Share|
Det er tid til afklaring, oprydning og aflivning af myterne. Selskab for Kirkeret fremlægger sit forslag til en kirkeforfatning på årsmødet mandag den 26. september. I den anledning har vi talt med selskabets næstformand, professor Svend Andersen
Til forårsmødet i Selskab for Kirkeret var emnet de mange tidligere forsøg på at tilvejebringe en kirkeforfatning og dermed opfylde løftet i grundlovens § 66. Ved selskabets årsmøde mandag den 26. september fortsættes emnet. Der fremlægges et forslag til en kirkeforfatning anno 2011. Forfatningen er udarbejdet af selskabet. Vi har talt med næstformand Svend Andersen, professor på Det Teologiske Fakultet i Århus.
Ikke én folkekirkelig stemme, men mange
Hvad vil en kirkeforfatning indbefatte?
- Først og fremmest vil det betyde større selvbestemmelse for folkekirken. Men det er mindst lige så vigtigt at få nævnt, hvad det ikke betyder. En kirkeforfatning betyder ikke en adskillelse af kirke og stat, og det betyder heller ikke, at Folketinget ikke har noget at skulle have sagt i folkekirkelige forhold. Det betyder derimod, at Folketinget får en formaliseret kirkelig modpart i stedet for, at den kirkelige part udgøres af mennesker, der tilfældigvis har de rigtige forbindelser.
- Det er samtidig en myte, at en kirkeforfatning nødvendigvis medfører, at kirken skal udtale sin mening i samfundspolitiske forhold. I Sverige, hvor traditionen er en anden, udtaler Svenska Kyrkan sig gerne, men vores tradition er anderledes, og meningerne er så mange i folkekirken, tilføjer Svend Andersen.
Tid til afklaring og oprydning
Hvad er baggrunden for, at I har arbejdet med et forslag til en kirkeforfatning?
- Det står i Grundloven, at den danske folkekirke skal have sin egen forfatning, men det har den aldrig fået. Derfor synes vi i Selskab for Kirkeret, at det er på tide at komme med et forslag til, hvordan en sådan forfatning kan se ud.
Folkekirken har levet i mange år uden en forfatning, hvorfor er det på tide med en forfatning nu?
- En stor gruppe af dem, der til daglig arbejder i folkekirken, efterlyser afklaring på en lang række områder: Folkekirkens økonomi og forholdet mellem provster, præster og menighedsråd er eksempler på områder, der ville kunne blive afklaret på en sammenhængende måde, hvis folkekirken fik sin egen forfatning. Juridisk set er det noget rod, at der i Grundloven er en paragraf, der lover en kirkeforfatning, men som aldrig er blevet realiseret. Endelig er det fra en teologisk vinkel ikke acceptabelt, at det i dag er Folketinget, der er det øverste bestemmende organ for folkekirken.
Når forslaget har været til diskussion på årsmødet og selskabet efterfølgende har modtaget input fra medlemmer og andre interesserede, færdiggøres det og trykkes i Kirkeretsantologi 2012.
Kirsten Weiss Mose
Læs program for årsmødet m.m.
på Selskab for Kirkerets hjemmeside her >>> Læs mere i
temaet ’Folkekirkens forfatning’ her >>>