Vesterbro lægger op til ny strukturShare|
Tre kirker skal i fremtiden lægge rum til højmesser, hvis det står til Vesterbro Bykirkes seneste ambitiøse udspil, der samtidig foreslår tre kirker omlagt til særfunktioner og tre kirker afhændet til anden anvendelse
Det begyndte som en vision om at være en åben og nytænkende kirke, der bruger flere af sine ressourcer på at komme tættere på den lokale befolkning i stedet for på vedligeholdelse af de mange kirkebygninger.
– Kirkerne på Vesterbro bruger mange penge på at holde deres kirkebygninger kørende, og befolkningstallet i bydelen er faldet drastisk i løbet af de sidste 100 år. Når medlemstallet samtidig er dalende, mener vi i Vesterbro Bykirke, at der er god grund til at gennemtænke, hvordan vi kan samle aktiviteterne og ressourcerne i færre kirkebygninger og bruge flere penge på at komme længere ud med kirkens indhold, forklarer Jens Andersen, formand for bykirkerådet, som er et samarbejde mellem ni kirker i bydelen.
Mere kirke - færre kirkebygninger
I løbet af det seneste år har menighedsrådsmedlemmer og ansatte arbejdet ihærdigt med, hvordan antallet af kirker reduceres mest hensigtsmæssigt. Formand Jens Andersen og næstformand Anton Pihl i bykirkerådet har udarbejdet et oplæg til, hvordan en fremtidig kirkestruktur kunne se ud. Det har de gjort på baggrund af et indledende seminar og en række efterfølgende møder og diskussioner lokalt.
I oplægget foreslås det, at de vesterbroere, der ønsker at fejre almindelig højmesse søndag formiddag, skal kunne gøre det i Eliaskirken, Sct. Matthæus Kirke og Kristkirken.
Mariakirken, som ligger i bunden af Istedgade, tæt på Hovedbanegården, foreslås omlagt til diakonikirke. Enghave Kirke foreslås omlagt til aktivitetshus for hele bydelen, mens Gethsemane Kirke ifølge forslaget omlægges til ungdomskirke med en tilknyttet ungdomspræst.
Bavnehøj Kirke, Absalons Kirke og Apostelkirken skal ifølge oplægget afhændes til et formål, der fritager folkekirken for udgifter i forbindelse med drift og vedligeholdelse.
– Der er mange muligheder. Helst ser vi at kirkerne bliver brugt til kirkelige aktiviteter, fx af en eller flere af de mange migrantmenigheder, der står med akutte pladsproblemer. Men hvis det ikke lader sig gøre, må vi skille os af med dem.
Ro og plads til nytænkning og åbenhed
I disse måneder er oplægget til diskussion i mange menighedsråd, nogle har sendt et skriftligt svar og andre er undervejs med et. Samtidig må målet med omstruktureringen ikke glemmes, understreger Jens Andersen.
– Det er jo ikke primært for at spare penge, at vi er gået i gang med at tænke i de her baner. Som kirker ønsker vi at være bedre til at formidle, hvad kristendom er, og tilbyde kirkelige aktiviteter, som er attraktive og giver mening for flere. Vi skal række længere ud, end vi gør i dag. Vi skal turde gøre tingene på en ny måde. Derfor afholder vi et seminar den 9. oktober med det formål at blive mere skarpe på, hvordan vi helt konkret gør det.
Målet er at have den nye kirkestruktur klar inden menighedsrådsvalget i november 2012.
– Når vi har afholdt seminaret, skal vi i gang med at justere oplægget og dermed nærme os en konklusion, som så endeligt skal vedtages på bykirkens årsmøde i februar 2012. Med den tidshorisont er det realistisk at den nye struktur kan være klar inden november, lyder det fra Jens Andersen, der understreger, hvor afgørende det ifølge hans opfattelse er, at beslutningen om strukturen kommer fra menighedsrådene selv.
– Det er helt klart mest hensigtsmæssigt, hvis vi selv kan komme med en indstilling, frem for at det sker længere oppe i systemet. Det er jo os, der kender vores kirker og vores bydel. Den bevidsthed er en katalysator for mig i arbejdet for, at det ender med en beslutning på årsmødet, siger Jens Andersen.
Kirsten Weiss Mose
Læs mere i
temaet om Vesterbro Bykirke >>>