image

Vi må genopfinde det diakonale arbejdeShare|

At være fattig handler ikke nødvendigvis om at mangle penge. Det er idéen bag seminaret ”Fattigdom på Vesterbro?”, som bl.a. både Vesterbro Bykirke og Mariatjenesten har været med til at arrangere

Det er ikke ret mange år siden, at den typiske borger på Vesterbro skulle få sin dagligdag til at hænge sammen på trods af meget få penge. Sådan er det ikke i dag.


– Gadebilledet ser helt anderledes ud. Der er langt fra så mange som tidligere, der er synligt fattige i den klassiske forstand og fx ikke får mad på bordet. Alligevel kan man godt sige, der er en fattigdom, fortæller Sabine Kleinbeck, udviklingschef i Vesterbro Bykirke, som har taget initiativ til at arrangere seminaret ”Fattigdom på Vesterbro?”.


Seminaret løber af stablen d. 31. marts og ud over Vesterbro Bykirke omfatter arrangørerne forskellige andre aktører inden for socialt og kirkeligt arbejde i bydelen: Mariatjenesten, Exit, Mændenes Hjem, Mødestedet, Settlementet og Vesterbro Lokaludvalg.

En ny slags fattigdom
Seminaret ”Fattigdom på Vesterbro” henvender sig til frivillige og ansatte i sociale og diakonale sammenhænge på Vesterbro. Gennem en række oplæg og diskussioner håber arrangørerne, at det vil være muligt at komme nærmere, hvad det vil sige at være fattig i dag, og hvordan en tilsvarende diakonal indsats bør se ud. Handler fattigdom bare om penge eller ”spiller sociale netværk, uddannelse, helbred og boligforhold også en rolle?”, spørges der i programmet for seminaret.


– Selvfølgelig er det stadig muligt at se mange på Vesterbro, der er fattige i økonomisk forstand – bl.a. omkring Mændenes Hjem (tilbud til hjemløse, red.) og Hovedbanegården – men måske sidder der også mange rundt omkring i de små lejligheder og er ensomme og isolerede. Studerende, der ikke kommer ud, enlige mødre, ældre el. lign., fortæller Birgitte Jeppesen, sognepræst i Mariakirken, leder af Mariatjenesten og medarrangør af seminaret.


De nuværende tilbud er ikke nok
Programmet for seminaret om fattigdom består overordnet af en del med oplæg om forskellige former for fattigdom og en del med erfaringsudvekslinger og gruppedrøftelser på tværs af de forskellige institutioner, som vil være repræsenteret til seminaret. Blandt disse institutioner vil man bl.a. finde de kirker, der deltager i Vesterbro Bykirke-samarbejdet. På trods af, at der ikke er samme behov som tidligere for at kirkerne afbøder borgernes økonomiske problemer betyder det nemlig ikke, at diakonalt arbejde er unødvendigt.


– Kirkernes medarbejdere mærker stadig et udtalt behov for hjælpe- og omsorgsarbejde, fortæller Sabine Kleinbeck fra Vesterbro Bykirke og tilføjer: – De ser og fornemmer i deres daglige arbejde, at der er mennesker, der har brug for hjælp eller omsorg, men som bare ikke kan få det via de nuværende og allerede institutionaliserede tilbud. Vi er simpelthen nødt til at genopfinde det diakonale arbejde. Selvfølgelig skal der også være nogen, der giver de mennesker et sted at sove, som har brug for dét. Men vi skal spørge os selv, hvilke andre behov der også er. Det kan bl.a. være, der er behov for at følge kirkelige handlinger op med noget; fx at følge begravelser op med sorggrupper.


Samarbejde mellem kirker og sociale institutioner
Gruppedrøftelserne og erfaringsudvekslingerne blandt deltagerne er en meget vigtig del af programmet for seminaret, fortæller Sabine Kleinbeck. – Vi håber på, at kirkerne og de sociale institutioner kan hjælpe hinanden med at få øje på, hvor fattigdommen faktisk er; hjælpe hinanden med at se, hvad der er i de blinde vinkler, de selvfølgelig har, når de jo som udgangspunkt kun møder Vesterbros borgere inden for ét sæt af rammer i forbindelse med deres arbejde, siger hun og fortsætter: – Vi håber også på, at kirkerne i løbet af seminaret også kan se, at det er en stor berigelse at samarbejde med de forskellige sociale institutioner. De har jo har noget ekspertviden på de områder, de arbejder med.

Birgitte Jeppesen fra Mariatjenesten siger: – I forhold til, hvordan et samarbejde mellem kirkerne og de sociale institutioner konkret kan se ud, så vil vi prøve at føle os frem i løbet af seminaret. Fx kan det være, vi sammen kan gøre noget mere for de psykisk syge, som man ser flere og flere af på Vesterbro. Måske kan vi i fællesskab uddanne os til at håndtere målgruppen bedre. Måske kan vi oprette en besøgstjeneste og på den måde komme mere ud til dem. Til at starte med vil vi dog interesse os for spørgsmålet: hvad er det egentlig for en fattigdom, vi ser i vores bydel?


Kirsten J. Nielsen


Læs program for seminaret ”Fattigdom på Vesterbro?” >>>

Opdateret  30-03-2011