Folkekirkens bredde er en styrkeShare|

Folkekirkens styrke er, at vi har mulighed for at møde og forstå andre former for kristendom end vores egen, men tror man, at man kan være alt for alle på én gang, ender man med at være ret lidt for ret få, mener Hans Raun Iversen. Hans udsagn understøttes her af tre menighedsrådsmedlemmer, som alle respekterer mangfoldigheden i folkekirken, men lægger vægt på enigheden, når det gælder det lokale menighedsrådsarbejde

Holdningerne i folkekirken er mange, og til tider kan de forekomme uforenelige. Her er mennesker, der tror på, at Gud skabte verden på seks dage, og dem der anerkender Darwins udviklingslære. Der findes fortalere for vielser af homoseksuelle, mens nabokirken måske tilbyder homoseksuelle hjælp til at leve uden at praktisere deres seksualitet. Der findes feministiske teologer, modstandere af kvindelige præster, præster, der arrangerer jazzgudstjenester, og dem, der sværger til Laub. Hvad betyder bredden for folkekirken, og hvordan håndterer vi den uenighed, der er? Det har vi talt med tre menighedsrådsmedlemmer fra København og lektor Hans Raun Iversen om.

Respekt er vigtig, men enigheden er afgørende
Menighedsrådene er ofte på en meget konkret måde nødt til at forholde sig til kirkens mangfoldighede uenigheder. Som bekendt skal de arbejde med centrale spørgsmål som de enkelte kirkers ledelse og udvikling, og i sagens natur skal de derfor være i stand til at nå til enighed om en lang række spørgsmål.

Der er bred enighed i trosspørgsmål blandt medlemmerne i Christians Kirkes menighedsråd, fortæller menighedsrådsmedlem Lisa Dalh.
- Vi er enige om de spørgsmål, som typisk deler vandene, fx spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i kirken. Det er jeg meget glad for! Det ville kræve en stor tolerance at have et velfungerende samarbejde, hvis vi var uenige om det. Personligt ville jeg have meget svært ved at være aktiv i et menighedsråd med medlemmer, som ikke lige som mig selv går ind for vielserne. Jeg respekterer, at nogen ikke gør det, men jeg ønsker ikke at optræde som samarbejdspartnere med dem. Jeg ville derfor heller ikke ønske, der var trosmæssig uenighed eller en større teologisk bredde i vores menighedsråd. 

I Korsvejskirken er menighedsrådet mere sammensat, men selvom menighedsrådets medlemmer kan være uenige, har de deres kristne tro til fælles, forklarer menighedsrådsmedlem Tom Allan.
- Der er mange forskellige politiske holdninger i spil, men jeg var med til at sørge for, at vi gik bort fra flere lister. Jeg spurgte: ’Skal vi ikke samle vores lister til én liste? Og glemme at vi er politisk uenige? Vi har trods alt den kristne tro til fælles.’ Den nuværende liste hedder ’Den Kristne Liste’. På grund af rådets sammensætning, kan der være en meget ivrig debat her, men det ender som regel med, at vi bliver enige, eller at vi har indgået et kompromis. Der er absolut ikke ulemper ved at arbejde i et menighedsråd med mange holdninger. Jeg har siddet i det i 20 år, og jeg mindes aldrig, vi har haft uenigheder, som ikke kunne overkommes.

Anna Kousholt er menighedsrådsformand ved Apostelkirken, som ligger på Vesterbro. Menighedsrådets medlemmer er trosmæssigt meget enige, og det synes formanden også er afgørende for samarbejdets succes.
- I vores menighedsråd er vi meget ens, hvad angår vores tro. Vi har primært rod i missions-bevægelserne, og det synes jeg nærmest kun er positivt. Det betyder nemlig, at det er meget nemmere at have en fælles mission og en fælles målsætning – eller med andre ord at blive enige om, hvordan man skal ’tænke kirke’. Det er i det hele taget vigtigt at have skarpt profilerede kirker i folkekirken, mener jeg. Det giver nemlig mere liv og vækst i folkekirken – fordi den på et overordnet plan kan appellere bredere, og fordi der kommer mindre splid i de forskellige kirker, siger Anna Kousholt og tilføjer at de profilerede menigheder ikke udelukker samarbejde på tværs – især når det drejer sig om administrative opgaver, men også om at holde fælles gudstjenester lejlighedsvis, som vi fx gør i Vesterbro Bykirke.

Folkekirkens mangfoldighed er dens styrke
- Folkekirkens styrke er, at vi har mulighed for at møde og forstå andre former for kristendom end vores egen, men tror man, at man kan være alt for alle på én gang, ender man med at være ret lidt for ret få, mener Hans Raun Iversen.
- Folkekirkens bredde kræver således megen snilde og planlægning. Tror man, at man kan være alt for alle på én gang, ender man med at være ret lidt for ret få. Sådan gik det i folkekirken i de mange år, hvor man stædigt fastholdt, at kirken skulle nøjes med at holde samme slags gudstjenester på samme tid i alle kirker. På den måde blev kirken noget for nogle, men meget lidt for de fleste.

Bredden og længden, højden og dybden
Han er ikke i tvivl om, at rigdommen ved de mange fortolkninger af kristendommen langt opvejer besværet.
- Enhver af os ser ind i kristendommen gennem hver vores vindue. Når man kun ser gennem ét vindue, ser man langt fra alt, som er i huset. Men ved at lytte til, hvad andre ser gennem deres vindue, eller ved at høre på, hvad andre hører med deres ører, kan vi se og høre meget mere og få et fuldere og sandere indtryk af, hvad Kristi komme og Guds Rige virkelig betyder for os. Bredden og længden, højden og dybden af Guds kærlighed får vi mest indsigt i ved at prøve at forstå alle de andres ”kristendommer”, som ofte kan være ganske forskellige fra vores egen. Folkekirkens særlige styrke er, at vi næsten altid er så mange og så forskellige, at vi har mulighed for at møde og forstå andre former for kristendom end lige vores egen helt personlige, ofte lidt hjemmelavede.

Enheden og vidnesbyrdet
- Jo mere der i folkekirken er repræsentanter for alle grupper i folket, jo bedre muligheder har folkekirken for at præsentere og repræsentere det glædelige budskab for alle i folket. Det er ikke alle, der er som dig og mig, derfor er der mange, som du og jeg ikke kan nå. Det er heldigvis som regel andre kristne, der kan. Ofte har de hjemme i andre kirkesamfund. Sådan er det også i København. Selv om folkekirken fortsat har de fleste medlemmer, har frikirkerne og indvandrerkirkerne ofte lige så megen opslutning som folkekirken. Derfor lever kirkesamfundene i København i samvirke med hinanden. Kirken rækker mennesker muligheden for at blive og forblive kristne, men kirken er ofte også den største hindring for, at mennesker kan blive kristne. Som kirke skal vi ikke tænke ud fra os selv, men ud fra Guds Rige, som er for alle. Troværdighedens i kirkens vidnesbyrd afhænger af de kristnes enhed (se Johannesevangeliet 17,21). Derfor er kirkens enhed ikke blot et valg, men også et kald – også for folkekirken, siger Hans Raun Iversen.


Kirsten J. Nielsen og Kirsten Weiss Mose

Læs artikelen "Folkekirkens bredde og længde, højde og dybde" af Hans Raun Iversen her >>>

Opdateret  09-03-2011