image

Jazz og gudstjenesteShare|

Når man overfører religion og politik til musik, giver det en anden form for indlevelse. Det gælder i særlig grad, når genren er jazz. I Grundtvigs Kirke har man i flere år lavet særlige jazzgudstjenester, næste gang er søndag den 8. maj

Igen på søndag den 8. maj kombineres jazz og gudstjeneste, som ifølge sognepræst Palle Kongsgaard giver en helt særlig mulighed for indlevelse og selvforglemmesleJazzen har altid haft et politisk aspekt, blandt andet i borgerrettighedsbevægelsen i 60’erne, og som med mange andre musikstilarter har jazzen være en måde at udtrykke sig på, når ordene var for svære eller simpelthen manglede.

- Jazz er en god måde at fortælle på, da den er improvisatorisk. Den har et tema, man lægger ud med, og så er der i øvrigt frit spil til at improvisere, fortæller Palle Kongsgaard, sognepræst i Grundtvigs Kirke, hvor der søndag den 8. maj igen inviteres til jazzgudstjeneste, denne søndag under overskriften ”Jazz, politik og religion.”
- Den komposition kan i høj grad overføres til brug i kirken og til gudstjenester. Det er vigtigt, at man får lov til at give sit eget bud, og så kan man altid vende tilbage til temaet og afslutte, fortæller Palle Kongsgaard, sognepræst ved Grundtvigskirken, der har skabt kontakten til gæstemusikerne på søndag gennem jazzkirken St. Peters Church i New York.

Modstandsbevægelse, eksistens og jazz
Når Grundtvigskirken på søndag den 8. maj slår dørene op til jazzgudstjeneste, bliver det nemlig med besøg af jazz-duoen ’Inheritance’ fra Berlin. Det politiske tages op duoens musik, og helt konkret har de komponeret melodier til præsten og teologen Dietrich Bonhoeffers tekster. Teksterne rummer eksistentielle overvejelser, som Bonnhoeffer gjorde sig, mens han sad fængslet i årene 1943-45.

Bonhoeffer deltog aktivt i den tyske modstandsbevægelse. Særligt som medstifter af Bekendelseskirken, som blev oprettet i 1934 i opposition til kirkebevægelsen Deutsche Christen, som støttede nazisternes magtovertagelse. Inden magtovertagelsen i 1933 havde Bonhoeffer studeret i både Barcelona og New York, og i Harlem stiftede han bekendtskab med den afro-amerikanske musikstil, negro spirituals. Inspireret af musikken tog han tilbage til Tyskland og begyndte at undervise på flere af Bekendelseskirkens præsteuddannelser.
På grund af hans modstand over for naziregimet blev han i 1943 først frataget sin ret til at prædike, dernæst til at undervise, og til sidst blev han fængslet i Berlin hvor han sad fængslet i halvandet år, hvorpå han blev flyttet til Buchenwald og herefter Flossenbürg, hvor han blev henrettet.

Gudstjeneste med blåtoner
Inheritance består af saxofonisten Uwe Steinmez og pianisten Carsten Daerr. De skal sammen med Palle Kongsgaard, i musik og læsninger, fokusere på Jazzduoen Inheritance fra Berlin spiller søndag den 8. maj til jazzgudstjenesten i Grundtvigs Kirkekristendommens samfundskritiske side.
- Livet skal spilles, og som Bonhoeffer siger, bliver man ikke kristen af at gå i kirke hver søndag, men af at tro på Kristus og leve sig ind i kristendommen. Musik har en fantastisk evne til at skabe indlevelse, så man kan opgive sig selv for en stund. På den måde skabes der en ny virkelighed, siger Palle Kongsgaard.
Gudstjenesten finder sted søndag den 8. maj kl. 14.00 i Grundsvigskirken.


Cæcilie Brøndgaard

Læs mere om jazzduoen Inheritance her >>> 
Læs mere om Dietrich Bonhoeffer på wikipedia her >>> 
Læs de nærmere programdetaljer for søndagens jazzgudstjeneste i Grundtvigs Kirke her >>> 
Opdateret  04-05-2011