I hælene på JohannesShare|
Besøg Johannes’ hule på Patmos og de syv menigheder fra Johannes Åbenbaring. 12.-19. september inviterer to københavnske kirker alle interesserede på rejse til Grækenland og Tyrkiet

Det måske mest mærkværdige skrift fra Det Nye Testamente er Johannes Åbenbaring blevet kaldt. Og til forskel fra NT’s andre skrifter hører det da også til i sin egen afdeling. Johannes’ Åbenbaring består af en række syner fra Gud, som ifølge teksten kommer til Johannes under hans eksil på øen Patmos. Historierne om forfatteren til åbenbaringerne er mange, og det er disse, der skal ses nærmere på, når Tagensbo Kirke og Grundtvigskirken inviterer på middelhavsrejse i hælene på Johannes.
Johannes’ hule
Ifølge traditionen skrev Johannes åbenbaringsbogen fra sit eksil på den græske ø Patmos, som er rejsens første mål. Her befinder sig hvad der ifølge beretninger er Johannes’ hule, og her ligger det imponerende byzantinske Johanneskloster.
De syv menigheder
Efter et par dage på middelhavsøen, hvor der også bliver mulighed for at stikke tæerne i et varmt og blåt Ægæerhav, går turen videre til Tyrkiet, hvor gruppen får mulighed for at besøge byerne der husede de syv menigheder omtalt i Johannes Åbenbaring: Efesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Philidelfia og Laodikea
Kirsten Weiss Mose
Læs flere detaljer om rejsen
på Grundtvigskirkens hjemmeside her >>> To aftener med Åbenbaringen 25. august og 1. september fra 19.00-21.00.
Over to aftener i Tagensbo Kirke vil sognepræst Vivi Andersen tage de væsentligste elementer og aspekter frem i Johannes Åbenbaring. Aftenerne er åben for alle og kan fungere som forberedelse til rejsen.