Home sweet home?Share|

Der var enighed om, at samarbejde mellem organisationer og kommune fremmer de hjemløses sag, da Københavns Domkirke onsdag den 1. juni åbnede dørene for hjemløsehøring med gæster fra både frivillige organisationer og Københavns Kommune

Onsdag den 1. juni inviterede Købehavns Domkirke til hjemløsehøring med fokus på den aktuelle situation for de hjemløse i byen. Et samarbejde mellem kommunen og de private organisationer er vigtigt i bekæmpelsen af hjemløse-situationen i København, var hovedkonklusionen på høringen.

At det netop er Københavns Domkirke, der huser høringen denne onsdag, har sin egen forklaring, fortæller domprovst Anders Gadegaard.
- Fordi Københavns hjemløse registreres som hørende til domkirkens sogn, hvis de er medlem af folkekirken, har vi altid følt et særligt ansvar for de hjemløse i byen. I øvrigt bruger mange hjemløse kirken flittigt i løbet af dagen til et lille ophold i ro og fred. Vi driver et spisested for hjemløse i sognet, fordi vi for ca. 10 år siden ved en tilsvarende høring fik at vide af de hjemløse, at de savnede at få noget ordentligt at spise. Foruden spisestedet ’Den Sorte gryde’, hvor 60-70 hjemløse får varm mad hver dag, er vi ved Vor Frue Kirke aktive i det netværk af organisationer i byen, der prøver at hjælpe de hjemløse. Vi har været med til at organisere overnatning i de kolde vintermåneder, og vi tager del i den årlige såkaldte hjemløsedag på Rådhuspladsen. I øvrigt har vi en del bisættelser af hjemløse fra domkirken, netop fordi de er registreret hos os, så af flere grunde regner de hjemløse domkirken for at være deres kirke, svarer Anders Gadegaard til spørgsmålet om hvorfor domkirken ’lægger hus’ til.

Godt 80 mennesker er samlet foran alteret i Vor Frue Kirke omkring Torvaldsens dåbsengel til hjemløsehøringen, der både byder på oplæg og diskussion. Anders Gadegaard og Ole Ehlers, hhv. domprovst og menighedsrådsformand ved Vor Frue Kirke, byder velkommen, hvorefter forskellige organisationer og Købehavns Kommune giver deres udlægning af problemet. Derudover danner Nanna Schelde, Kristeligt Dagblad, og Karsten Fledelius, repræsentant for Vor Frue Kirkes menighedsråd, spørgepanel efter hvert oplæg, men tilhørerne og repræsentanterne for de forskellige organisationer har nu også mange spørgsmål til hinanden og særligt til Københavns Kommune denne eftermiddag der - i hvert flad efter kalenderen - tæller årets første sommerdag.

Polarisernig skærper hjemløseproblemet
- Vores mål er gøre de private og kirkelige organisationer overflødige. Det er naturligvis et stort projekt, men de tiltag, som findes i 2009-12-strategien, skulle gerne være med til at få mange af de hjemløse væk fra gaden. Det er et mål både Københavns Kommune og de private organisationer har, og det er vigtigt, at vi samarbejder, siger Mikkel Warming, socialborgmester i København, i sit oplæg om Københavns Kommunes Hjemløsestrategi 2009-2012.
København bliver mere og mere opdelt (økonomisk forskel mellem rig og fattig, red.) og det er bestemt ikke noget problem at være anonym. Denne polarisering giver utrolig mange udfordringer, særligt fordi 40% af alle Danmarks hjemløse ’bor’ i København, fortæller Mikkel Warming.

Flere kvinder, unge og udlændinge er hjemløse
Derfor arbejder man også med forskellige tilbud, som skal tilpasses de forskellige grupper af hjemløse. For eksempel særboliger, som stilles til rådighed af kommunen, hvor der ud over boligen også ydes pædagogisk hjælp. Men også alternative plejepladser er i stigende grad blevet en nødvendighed. For i takt med at den danske befolkning bliver ældre, bliver de hjemløs også ældre, og da de har levet et hårdt liv, er der i høj grad brug for plejepladser til de udsatte.
Kvinderne bliver også tilgodeset i de nye tiltag. Der skal være fokus på, at kvinder kan få afskærmede sovepladser på herberger, der er blevet iværksat caféprojekter for kvinder, og der er særlige boliger til hjemløse kvinder på listen over ønsker.
- Ligesom vi nu sætter særlig fokus på kvinderne, skal der også være det på de unge. I det hele taget drejer det sig om at alle skal have mulighed for at blive tilbudt en bolig, for der er ressourcer i alle mennesker. Nogle skal blot have lidt mere hjælp end andre til at komme i gang, fortæller Mikkel Warming.

Samarbejdet skal fremmes
Samarbejdet mellem de private organisationer og kommunen er vigtig, lyder det gentagende gange fra oplægsholderne. Også Anders Gadegaard pointerer vigtigheden af at samarbejde.
- Vores hjemløsestrategi er meget enkel: Hvad kan vi bedst gøre for de hjemløse med de midler vi har til rådighed set i sammenhæng med, hvad andre gør? Og svaret er for os at se fortsat: Give næringsrig varm mad midt på dagen, samt skabe et miljø, hvor man kan opleve fællesskab og venskab både blandt de hjemløse selv og sammen med andre grupper. Den sidste del vil vi gerne blive bedre til. Vi håber i den nærmeste fremtid at udvikle et samarbejde med f.eks. Ombold og andre lignende organisationer omkring sociale aktiviteter for de hjemløse, som de netop selv efterlyste ved vores høring, siger Anders Gadegaard om Vor Frue Kirkes fremtidige hjemløseforhold.

Mindre institution, mere bolig
Selvom alle er enige om, at der er godt og nødvendigt, at Københavns Kommune har lagt en hjemløsestrategi, stiller flere spørgsmålet om, hvorvidt strategien er ambitiøs nok?
Robert Olsen, ’Mændenes hjem’ fortæller, hvordan det også er nødvendigt at af-institutionalisere de hjemløse tilbud, der findes i dag.

- Heldigvis er der sket meget siden jeg for 18 år siden startede på ’Mændenes hjem’, siger Robert Olsen. Dengang vækkede vi beboerne med brandalarmen. Nu er de pædagogiske rammer i langt højere grad tilpasset brugernes behov og hverdagen er blevet bedre for den enkelte, men der er stadig lang vej endnu.

En udtalelse Mikkel Warming er enig i, men han understreger dog, at hjemløsestrategien er meget ambitiøs, særligt med henblik på hvor lidt fokus, der tidligere har været på emnet.

Den udenlandske hjemløse
I sit oplæg fortæller Mikkel Warming også om den voksende gruppe af udenlandske hjemløse, eller udenlandske borger med hjemløseadfærd. Selvom de er hjemløse må kommunen principielt ikke hjælpe, da kommunen skal fokusere på de danske hjemløse.

Men der andre organisationer som arbejder med særlig opmærksomhed på de udenlandske hjemløse. Både ’Projekt Udenfor’ og ’En varm seng’.

- Det er hovedsageligt østeuropæere og afrikanere der bruger os, fortæller Maj Kastanje, der fortsætter: men det er vigtigt at forstå at det ofte IKKE handler om papirløse folk, og ofte EU-borgere, som jo ikke er illegale. Det er en gruppe af mennesker med enormt mange forskellige ressourcer. Her er både den uddannede og ufaglærte, psykisk syge og misbrugere med belastet baggrund. De mangler misbrug- og sundhedsbehandling, alle deres ressourcer går på overlevelse. Derfor er det vigtigt at man ikke skelner mellem dansk og udenlandsk, men i højere grad arbejder for at hjælpe dem, der har brug for det, siger Maj Kastanje.

Også hos ’En varm seng’ har man ikke ønsket at skelne mellem dansk og udenlandsk. Det har mødt megen kritik, særligt fra de ’danske’ hjemløse, der føler de bliver tilsidesat, hvilket skaber konflikter mellem de danske og udenlandske hjemløse.

- Men de udenlandske hjemløse kommer ikke for at nasse på det danske system, fortæller April Chris, repræsentant for ’En varm seng’, tværtimod har de fleste drømme om få skabt sig en god tilværelse. Mange af dem har gode kvalifikationer, er godt uddannede, men de ved ikke hvad der skal til for at blive en del af det danske samfund. Der er i ekstrem høj grad brug for at skabe et sted, hvor de (udenlandske hjemløse, red.) kan få oplysninger om hvad der skal til for kunne arbejde, siger April Chris.

Et ikke-afsluttet kapitel
Generelt er den fælles holdning, at det er vigtigt at arbejde mod en differentieret hjemløsestrategi. Det er fx ikke nok at få folk 'huset', omvæltningen fra at være hjemløs til pludselig at skulle tilpasse sig et ’almindeligt’ liv igen er ofte meget hårdere end den anden vej rundt. Der er også enighed om, at man har kunnet mærke det øgede fokus i kraft af hjemløsestrategien, men det er vigtigt, at der fortsat er fokus på problematikken, også efter 2012.

- Kommunen er heldigvis mere aktiv på området end længe - ikke desto mindre går det meget langsomt med at få skaffet boliger til de hjemløse - og når statens penge til formålet ophører med udgangen af 2012, kan man sandelig godt frygte, at hjemløsearbejdet lider et tilbageslag. Så vi kan roligt regne med, at der fortsat vil være stærkt brug for de private organisationer - både til at udføre konkret arbejde og til at lægge pres på det offentlige, så indsatsen ikke forringes, siger Anders Gadegaard.

- Alle har lov til at gå i hundene, har Preben Brandt engang udtalt fortalte repræsentanten for ’Hus forbi’, det vigtigste er at få hjælp til at komme op igen, og således sluttede hjemløsehøringen i Vor Frue Kirke.


Cæcilie Brøndgaard

Læs hele Københavns Kommunes Hjemløsestrategi her >>>

På kommunens hjemmeside vil der i løbet af kort tid også ligge en midtvejsrapport på 2009-12-hjemløsestrategien.

Opdateret  07-06-2011