Kirke på magthavernes præmisserShare|

Hvis ikke klostervæsenet havde været der, havde den koptiske kirke haft svært ved at klare sig. Siden kirken blev grundlagt i 1. århundrede, har den fungeret på magthavernes betingelser, og sådan er det fortsat

Den koptiske kirkes historie begynder med beretningen om evangelisten Markus, der sammen med Peter kom til Alexandria i år 42. Da de nærmede sig byen, som på den tid var et højtudviklet kulturelt og religiøst centrum i middelhavsregionen, gik Markus’ sandal i stykker, og han henvendte sig derfor hos en skomager ved navnet Anianus for at få den repareret. Men det var ikke kun sandalen, der blev repareret ved den lejlighed, for Markus fortalte Anianus om Kristus, og Anianus blev omvendt. Da Markus senere måtte forlade byen, gjorde han Anianus til den første – eller anden, hvis man tæller Markus med - biskop over Aleksandria. Den nuværende patriark Shenouda III er den 117. på Markus’ stol.

Historien får jeg af Palle Thordal, sognepræst i Kastrup Kirke, der, siden han studerede koptisk på universitetet omkring 1970, har været optaget af den koptiske kirkes teologi og historie.

– Det er en meget, meget gammel kirke med sin helt særlige historie. Ét er at den tager sin begyndelse så tidligt, men også hvad angår dens udvikling afviger den fra de øvrige kirkesamfund, som efterhånden finder deres form op igennem kirkens første århundreder.

Kirke på magthavernes præmisser
Meget anderledes end udviklingen i Europa har magthaverne i Egypten (bortset fra den relativt korte periode efter kejser Konstantin 330-641) ikke taget den kristne religion til sig. I stedet har den koptiske kirke levet under skiftende magthaveres større eller mindre accept af kirkens tilstedeværelse i landet. Og med et munkevæsen, der gang på gang har fungeret som kirkens helle i trange tider.

- Den koptiske kirke har fungeret på magthavernes vilkår. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt ved. Heller ikke i Europa har der i størstedelen af kristendommens historie hersket religionsfrihed. Tænk bare på, at vi først fik vores grundlov for 150 år siden. Men til forskel fra mange andre af de lande, der kommer under kristen indflydelse, har myndighederne ikke på noget tidspunkt gjort den til statsreligion. Den koptiske kirke har derfor levet meget isoleret og der er ikke nogen tvivl om, at munkevæsenet er en meget væsentlig grund til dens overlevelse. I krisetider har kopterne kunnet trække sig tilbage til klostrene, forklarer Palle Thordal.

Arabernes magtovertagelse var en befrielse
Egypten var (først romersk og senere) østromersk provins indtil 641 efter Kristus, hvor araberne tog magten i landet.

– Det østromerske styre i Konstantinopel var af kirkepolitiske årsager imod den koptiske kirke. Modstanden blev begrundet med teologi, men i virkeligheden var de teologiske forskelle meget små, og det er svært at se det som andet end patriarkernes personlige forfængelighed, der stillede sig i vejen for samdrægtighed. Derfor blev arabernes magtovertagelse i første omgang betragtet som en befrielse for kopterne.

Det er også i denne periode, at de shiitiske fatimider kommer til Egypten (år 969) og opbygger hele det middelalderlige Kairo med dens smukt udsmykkede Al-Azhar universitet. På tilsvarende vis er 12-1300-årene igen en stor blomstringstid for Egypten.

– Indimellem har der været forfølgelser af kopterne i Egypten, først og fremmest afhængig af hvilken kalif der sad på magten i landet.
Af de mindre venligt stemte kaliffer rager den bindegale kalif Hakim (1050) op og overskygger alle andre.

– Han lukkede kirker og gjorde et decideret forsøg på at udrydde de kristne. Alligevel vil jeg mene, at de egyptiske magthavere i store træk har sikret, at de kristne også kunne være der.

Islamisk vækkelse skaber uro
Ifølge Palle Thordal har de sidste 20-25 år ikke været gode for den koptiske kirke.

– Da Khomeini kom til magten i Iran, udløste det en religiøs vækkelse, der har bredt sig til store dele af den muslimske verden. Saudiaraberne begyndte derfor også at røre på sig, for hvem skulle føre an i vækkelsen?, spørger Palle Thordal og tilføjer, at der stadig - bag kulisserne – foregår en kamp mellem saudiarabere og iranere om, hvem der skal have indflydelsen.

I januar protesterede i tusindvis af egyptere over landets præsident Hosni Mubarak. Mange krævede demokrati og så præsidentens afgang som første skridt i en demokratisk retning. Men siden præsidenten gik af, er angrebene på den koptiske kirke taget til. Hvad angår den koptiske kirkes fermtid, er Palle Thordal da heller ikke optimist.

– Det Muslimske Broderskab tog sin begyndelse i 1920’rne og er en ideologisk bevægelse med det klare mål at søge tilbage til rødderne og få gjort samfundet så islamisk som muligt. Under Mubarak blev de forfulgt og på den måde holdt nede. Derfor er det ikke til at sige, hvad der kommer til at ske, nu hvor broderskabet er kommet ud i lyset igen, men der er grund til at være nervøs. Muligheden for, at Det Muslimske Broderskab vil overtage magten i landet, er overhængende. Og hvis de gør det, er det ikke til at vide, hvordan forholdene for de kristne i landet vil udvikle sig, vurderer Palle Thordal.

Situationen nu

Den generelle situation i landet ser Thordal heller ikke lyst på. 

- Egypterne har jo slet ikke de demokratiske foranstaltninger, der skal til for at sikre en ordentlig proces. Den nuværende regering er midlertidig. Jeg er for så vidt enig i den kritik, der blev rejst af Hosni Mubarak, men jeg vil ikke undervurdere, at han sikrede en vis stabilitet i landet. I den nuværende situation bliver der rigtig rørt rundt i gryden, slutter Palle Thordal.

Der forventes valg til Egyptens parlamant til september.

Kirsten Weiss Mose   

Læs mere om den aktuelle situation for de kristne i Egypten i Jørgen Skov Sørensens artikel ”Foråret er ikke kommet til de kristne i Egypten” fra Kristeligt Dagblad 11. maj 2011 her >>>