Lidelser og håb i BagdadShare|
Efter et af måltiderne strakte kvinderne hænderne ud til hinanden over spisebordet og begyndte at synge med kraftig røst. Den spontane fællessang skulle fortrænge sorg og frygt, tror jeg, som er hverdags vilkår for dem. Gwyneth Llewellyn fra Apostelkirken skriver fra sin tur til Bagdad
Apostelkirken er venskabsmenighed med St. Georges Church i Bagdad ledet af præsten Andrew White. I april rejste Gwyneth Llewellyn til Bagdad for at besøge menigheden.
Kirkeligt forsoningsarbejde
Kirkens klinik behandler 100 mennesker om dagen. Behandlingen er gratis, og personalet tæller både kristen og muslimer. De er velkvalificerede til forskel fra personalet på de fleste andre hospitaler i Irak, hvor der stadig er en kritisk mangel på læger og sygeplejerske. Disse grupper har for at destabilisere samfundet igennem længere tid været mål for terror, og mange er derfor flygtet ud af landet. Samtidig har mange ikke råd til at lade sig behandle på hospitalerne. Gratis tilbud som dem der tilbydes fra klinikken ved St. Georges Church er der derfor hårdt brug for. Hver gang jeg kiggede ind i venteværelset, var der flest muslimske kvinder, nogle i chador, andre vestlig klædt, men med tørklæde på. Man må sige, at klinikken er en ledestjerne for forsoningsarbejdet blandt Bagdads fattige.
Blandt de overlevende
Jeg rejste til Bagdad den 12. april 2011 på et otte dages ophold, inviteret af præsten Andrew White, sognepræst ved St. Georges Church, Bagdad. Mit ophold i kirkens menighedshus gav mig rig lejlighed til samtaler med dem, der bruger kirken som et fristed i hverdagen. En af dem var en mand, der havde haft sine to små sønner med i sin vinforretning den dag, den blev bombet. Begge drenge blev dræbt, og faderens ene ben blev sprængt af. En kvinde havde oplevet, at hendes søn var blevet skudt ned uden for huset. Selv var hun en af de overlevende fra en massakre i den assyrisk-katolske kirke den 31. oktober sidste år. To andre kvinder mistede deres mænd i massakren.
Der er mange deformerede børn i Bagdad. Man mener, det skyldes beriget uran, som amerikanerne brugte i den første golfkrig. Moder Teresa hjemmet, som jeg besøgte, og som White støtter økonomisk, har samlet forladte, forkrøblede børn op i gaderne og passer dem. To af de kristne familier fra den indre kreds i St. Georges Church havde selv børn med svære deformiteter.
Liv i Guds hænder
Livet er meget usikkert i Iraks store byer, og alle ved det. De kristne, jeg mødte, lægger deres liv i Guds hænder og lever det liv, de får i et meget levende fællesskab i kirken. I de opgaver, de udfører sammen, kan glæden fortrænge den sorg og frygt, som mange af dem bærer på. Efter en af måltiderne, strakte kvinderne hænderne ud til hinanden over spisebordet og begyndte at synge med kraftig røst. Den spontane fællessang skulle fortrænge sorg og frygt, tror jeg, som er hver dags vilkår for dem.
Et godt og værdigt liv?
Jeg besøgte Babylon, hvor vi vandrede i Hammurabis og Herodots fodspor. Tusinder af generationer har trådt her på stedet. Menneskehedens vilkår har ofte været grusomme, men vi mennesker bliver ved at håbe, at den ondes sejr aldrig er endelig, at den menneskelige ånd bliver ved med at rejse sig. Få generationer har lidt så meget som den nuværende generation i Bagdad. En dansker ville synes, at det var umuligt for almindelige mennesker at skabe et godt liv. Sådan virkede det også på mig, men samtidig kunne jeg se, at et liv levet i så levende et fællesskab, selv under de mest enerverende omstændigheder, med frygt for at miste dem man holder mest kære, kunne være et liv levet i værdighed.
Faktaboks
I begyndelsen af 2006 fik en gruppe under det daværende stiftsudvalg for etniske minoriteter med udgangspunkt i Apostelkirken kontakt til den engelske præst i Bagdad Andrew White. Præsten hjalp kirken i arbejdet for at få politikerne til at genoptage sagerne for en gruppe afviste irakiske asylansøgere. Dette førte også til at Københavns Stift, på Udenrigsministeriets opfordring, stod som vært ved en konference bestående af religiøse ledere fra Irak i januar i år. Mødet, hvor også Andrew White, som er præsident for den britisk baserede organisation Foundation for Relief and Reconciliation in the Middle East deltog, resulterede i en Fatwa mod vold og terror mod kristne og andre religiøse minoriteter. Menigheden i Apostelkirken har også, ligesom mange andre kirker i bl.a. USA og Storbritannien, støttet det omfattende hjælpearbejde, der udgår fra St. Georges Church. Nødhjælpen, som udføres af kvindekredsen omkring hjælpepræstens kone, består ud over den professionelt drevne klinik bl.a. af uddeling af mad og opsøgende arbejde på hospitaler og henvender sig til både kristne og muslimer i den fattige, centrale del af Bagdad.
Gwyneth Llewellyn, Apostelkirken
Læs mere om Gwyneths oplevelser i Bagdad på Apostelkirkens hjemmeside >>>
Gwyneth Llewellyn holder gerne foredrag om sine oplevelser i Bagdad. Pengene herfra går til hjælpearbejdet i St. Georges Church i Bagdad. Skriv en mail på adressen joerggwyn@webspeed.dk eller ring til Gwyneth Llewellyn på tlf.: 20 76 36 75.