Er kulturarven blevet religiøsShare|
Langt hen ad vejen er der enighed om, at den danske kultur rummer mange traditioner med rod i en kristen kulturarv. Men er det underforstået, eller er det nødvendigt at gøre særligt opmærksom på?

"Vi er jo ikke ens. Vi har forskellige interesser. Vi har forskellige kvalitetsnormer. Vi søger ikke den samme oplysning, og vi går heller ikke efter den samme underholdning. Kun ved at have DR kan vi stille krav om, at der skal være noget for os alle. At der skal være plads til det såkaldt ”smalle” programudbud, der appellerer til forskellige målgrupper og ikke går efter det størst mulige antal lyttere og seere."
Sådan skrives der i indledningen i den nye DR public service-kontrakt. Ifølge kontrakten er målet med aftalen at beholde ”det der binder os sammen”, og på den måde beholde ideen om, at alle skal have glæde af programudbuddet inden for forskellige områder, som politik, videnskab, og verdensbegivenheder.
Den danske kulturarvDet gælder naturligvis også kulturen, og den nye aftale har her fået indskrevet én særlig ting, som har fået folk op af stolene. Nemlig at DR skal ”lægge vægt på sin rolle som initiativtager og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv”.
Prædikat på kulturarven?
Spørgsmålet om det er den ’danske’ eller den ’kristne’ kulturarv, DR skal formidle, har sat mange sind i kog, og der er mange meninger om, hvorvidt det er nødvendigt at sætte prædikat på kulturarven. Røsterne deles i to lejre, hvor man i den ene hilser det nye tiltag velkomment og mener, at det er vigtigt at understrege, at den danske kulturarv er en kristen kulturarv, som ikke skal glemmes eller fortrænges. Samtidig mener den anden side, at en sådan udmelding er med til gøre DR ”kristent”, hvilket strider imod det overordnede mål, nemlig at skabe en fælles platform. At gøre kulturarven kristen gør det svært at afspejle det danske samfund i dag. Selvom der ikke er enighed om tilføjelsen i den nye public service-kontrakt er der langt hen ad vejen enighed om, at den danske kultur rummer mange traditioner med rod i en kristen kulturarv, men er det underforstået, eller er det nødvendigt at gøre særligt opmærksom på?
Vi har bedt en række mennesker tage stilling til, hvad deres holdning er til, at den kristne kulturarv nævnes eksplicit i DR’s public service-kontrakt.
Læs hvad menighedsrådsmedlemmet, biskoppen, journalisten, præsten, provsten og redaktøren mener her >>>
Cæcilie Brøndgaard
Læs hele
public service-kontrakten på Kulturministeriets hjemmeside