Samarbejde skaber helhedShare|
En stor berigelse at arbejde sammen om at udvælge gudstjenestens salmer og musik, lyder det samstemmende fra de fem forfattere til den ugentlige salmetunge på
www.kirkenikoebenhavn.dk
Præster og organister i Sankt Jakobs Kirke har siden 1. søndag efter helligtrekonger givet os andre lov til at kigge dem over skulderen i arbejdet med at sammensætte søndagens salmer og musik. Men hvordan skriver fem mennesker (tre præster og to organister) en artikel sammen om to af gudstjenestens væsentligste komponenter, salmerne og musikken?
Onsdagsmøder
Deres arbejdsform er enkel. Hver onsdag mødes de for at udarbejde et første udkast til salmer og musik til den næstkommende søndag. Forinden har de hver især forberedt sig ved at læse søndagens tekster og tænkt på bud på, hvordan gudstjenesten kan afvikles.
– På mødet forsøger vi at indkredse søndagens stemning. Hvilke musikalske klange passer til søndagens tekster, og hvilke salmer peger det hen imod? Herefter dykker vi ned i det konkrete arbejde med at vælge salmer, fortæller sognepræst Rasmus Nøjgaard.
Et puslespil at finde de rigtige salmer
I Sankt Jakobs Kirke er der tre salmer før prædikenen og tre efter.
– Det er lidt af et puslespil at finde de rigtige salmer. Men når vi har fået alle de mulige salmer i spil og givet dem den rigtige placering, går vi over til kirkemusikken. Organisterne fremlægger deres forslag, og så indretter vi musikken endeligt i fællesskab. Når første bud på søndagens musik og salmer er på plads, går de fem Sankt Jakob’ere hjem til skrivebordene og skriver videre. Organisterne taler sammen og sender deres endelige valg til den af præsterne, der denne søndag står for gennemskrivningen. Præsten sender derefter sin tekst til de øvrige som en sidste mulighed for at kommentere det gennemskrevne, fortsætter Nøjgaard.
Gudstjenesten er et fælles mål
Kodeordet for klummisternes arbejde er ”Kritik, tak!”, fortæller Mariann Schilder Knudsen.
– Der er ikke nogen grund til at blive fornærmet, for de forslag til præciseringer osv., som vi modtager fra hinanden, gør teksterne bedre. Vi bliver ikke bedre, end vi er tilsammen.
Udfordringen består så i at give sig selv mulighed for at lytte og flytte sig på baggrund
af de andres viden og synsvinkel, tilføjer Rasmus Nøjgaard.
– Samarbejdet rummer naturligvis den udfordring at turde tage ved lære af hinanden. Det er gavnligt for samarbejdet i kirken at se gudstjenesten som et fælles mål og ikke bare som et privat projekt, som det ellers uheldigvis meget let kan komme til at udvikle sig til.
Skægt og udvidende for forståelsen
Og der er heller ingen tvivl om, at det er en faglig berigelse for både præster og organister at få større indblik i den anden faggruppes synsvinkler.
– Det er da en enorm glæde at få åbnet salmebogen op af vores organister. Der kommer helt nye salmer i spil, som jeg aldrig havde valgt, før vi begyndte på vores onsdagsmøder. De fleste præster oplever, at salmebogen er skrumpet ind til ca. 100 forskellige numre, og der har jeg fået åbnet øjnene for, at den rummer så mange flere. Organisterne giver os del i et sprog, som vi ikke har fået forærende. Og det er faktisk både skægt og udvidende for min forståelse af gudstjenesten, lyder det fra Nøjgaard.
Samme positive oplevelse af det konkrete samarbejde har organisterne, Lise Dynnesen og Martin Petersen.
– Det er en stor berigelse at arbejde på denne måde, og jeg synes absolut, det ville være værd at fortsætte på den her måde, også når vi ikke længere skal skrive klummen sammen. Det er dejligt at få en dybere forståelse af teksterne og inspirerende at få præsternes input, når der skal vælges musik. Det eneste vi skal vænne os til, er at få sat tid nok af til selve mødet, fortæller Lise Dynnesen. Martin Petersen supplerer:
– Det er virkelig meget, meget interessant at arbejde sammen på den her måde, fordi vi ikke har den samme baggrund for at forholde os til teksterne, og vi har talt om at fortsætte, også efter at vi er færdige med at skrive salmetungen. Vi ser jo tingene fra forskellige synsvinkler, og det er ret interessant. Her i kirken er der tre forskellige præster, og de har hvert deres bud på, hvordan teksten skal udlægges. Vi organister kommer så med nogle indspark undervejs, og det får vi alle noget ud af.
At finde melodien
Det er ikke kun salmevalget, der bliver diskuteret på onsdagsmødet, men også salmemelodierne bliver vendt. Her kan organisterne fungere som en slags musikkens ambassadører, forklarer Martin Petersen videre.
– Når det gælder melodivalget, kan vi fx hjælpe præsterne ved at sige: ”Hvis I vælger den eller den salme så får i den slags stemning og den effekt.” Teksten går dybt ind, men det er først og fremmest melodien, der bærer salmen helt ind i sjælen, fortsætter Martin Petersen.
Gudstjenesten bliver et samlet hele
Han er ikke i tvivl om, at samarbejdet er befordrende for både de enkelte organister og præster, men også for gudstjenesten som helhed.
– Jeg kunne ønske for alle kirker, at man kunne samarbejde om gudstjeneste på den måde. Og i stedet for at vi organister, hvis vi er heldige, får tilsendt salmerne 48 timer før de skal afspilles, har vi dem nu 10 dage før. Det giver en helt anden ro i forberedelsen. Gudstjenesten smelter i det hele taget meget fint sammen af det her samarbejde. Hvis vi er enige om, hvor vi skal hen, så giver det en meget stærkere fornemmelse af, at det her er et samlet hele og ikke tilfældige sammenstykninger af individualister.
Kirsten Weiss Mose
På fotoerne, øverst: Lise Dynnesen og Martin Petersen, organister, Mariann Schilder-Knudsen, Rasmus Nøjgaard og Lars Ottosen, sognepræster.