Henrik Wivel provokerede til debatShare|
Kirken skal være stå ved, hvad den står for, og være tilgængelig og transparent, lød det svirpende fra Henrik Wivel, der både provokerende og kyndigt ledte slagets gang ved debatmødet om Kirke og Identitet en onsdag eftermiddag i januar
Debatmagasinet ’Kirke & Identitet’, som udgjorde første nyfortolkning af stiftsårbogen, bestod af en række forskellige bud på folkekirkens betydning, dens tilstand og dens fremtid. Ifølge redaktionens ønske var hensigten med magasinet at skabe både selvindsigt, provokation og debat om folkekirkens og dens personers selvopfattelse. For at undgå at det blev ved ordene (de skrevne) inviterede redaktionen i samme ånd til debatmøde i Stanleys Gaard på Christianshavn en råkold onsdag den 26. januar.
Wivelske svirp til folkekirke og Grundtvig
Som tov- og opsangsholder var Henrik Wivel blevet hentet ind fra Weekendavisens kulturedaktion. Wivel indledte både kyndigt, morsomt og provokerende debatten med en yderst personlig og kommenteret gennemgang af magasinets artikler. Her blev samtidig strøet både (lidt) ris og (meget) ros ud til redaktionen bag magasinet, som ifølge Wivel i god eskatologisk ånd går ud fra, at vi befinder os i kirkens sidste tider i sin undersøgelse af, hvilke muligheder fremtidens folkekirke har for sig. Kirken får først fat i sin identitet, når den formår at skabe en reel forbindelse til de borgere, som den fungerer for. Han revsede derfor kirkens manglende evne til at komme ud i offentligheden med sine synspunkter og gav ikke meget for nutidens vage tro, som præsterne tilmed tager til sig, og som måske kan sætte sig op til at påstå, at den tror, at den tror. Kirken skal stå ved, hvad den står for, og være tilgængelig og transparent, lød det svirpende fra Wivel, der samtidig ikke skjulte sin irritation over for kirkens evindelige tale om folket. - Kunne man ikke droppe Grundtvigs folkelighedskitch og begynde at betragte mennesker som selvstændige individer?, sluttede han provokerende og gav derefter ordet til de inviterede oplægsholdere.
Inge Lise Pedersen: Kirken skal være adræt
Kirken skal bevæge sig derhen, hvor folk er – ikke for at være grænseløst rummelige, men fordi folkekirken per definition er inklusiv. Dåben er indgangsbilletten til at blive medlem af folkekirken. Derudover er der ingen krav. Inge Lise Pedersen var inviteret som formand for Landsforeningen af Menighedsråd, og det var menighedsrådene, hun især henvendte sig til. For kirkens bevægelighed er ikke større, end menighedsrådene tillader. En kirkelig bevægelighed kræver især en selvbesindelse i menighedsrådene. - Menighedsrådene har en stor opgave, som består i at skabe rammerne for kirkens liv, også for den del, der ikke nødvendigvis er placeret inden for sognet, sagde formanden med henvisning til menighedsrådenes store ansvar, hvad angår de kommende nødvendige kirkelukninger.
Morten Thomsen Højsgaard: Fokus på personer
Også fra Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard var der ros til redaktionen bag debatmagasinet. Ifølge generalsekretæren har det nemlig alle dage været afgørende for formidlingen af kristendommen, at den var personbåret. Og det er ikke mindst afgørende at huske på i dag, hvor identiteterne flagrer og mest af alt fæstner sig i relationerne til andre mennesker. Når man tager udgangspunkt i det, så kan selv Clement Kjærsgaard (som var blandt bidragyderne til debatmagasinet) virke som forkynder, lød det fra Morten Thomsen Højsgaard, der i øvrigt ikke var så bekymret for kirkens og kristendommens fremtid. - Kirken vil være der, uanset hvad der ellers sker, men forbindelsen mellem kirke og stat vakler i disse år, de er den, der er i krise, sagde han.
Peter Skov-Jakobsen: Vi har brug for at blive modsagt
Religionen rummer en fare for at blive til en borg, et fængsel. Og derfor er det livsnødvendigt for kirken, at vi inviterer til debat og diskussion med dem, vi er uenige med. Det var udgangspunktet for biskop Peter Skov-Jakobsen, der kunne ønske sig at vi i folkekirken havde mere mod til at blande os i den offentlige debat og nævnte både Hans Küng, der efterlyser en moralsk tænkning i den økonomiske dagsorden, og Ole Jensen, der med sin seneste bog, På kant med klodens klima, igen bringer teologien i spil i spørgsmålet om klodens tilstand. - Der er ikke brug for, at vi er hverken skræmte eller ængstelige, men for mod til at give kristendommen stemme i den offentlige debat, sagde biskoppen.
En kirkelig mediestrategi
Den efterfølgende debat blev især præget af spørgsmålet om kirkens forhold til medierne. Både blandt spørgere og i panelet var den generelle holdning, at folkekirken skal styrke sit forhold til medierne, fx ved øget uddannelse for præsternes vedkommende og ved en øget indsats både lokalt og i stiftet. Fra flere kanter blev der talt for en spindoktor, ligesom flere talte varmt for, at Københavns Stift udarbejder en egentlig mediestrategi, så der bliver taget til genmæle imod de dårlige historier, som oftest er dem, medierne kredser om. Det skal ud i offentligheden, hvordan folkekirken fx agerer i kernesager som det diakonale arbejde og på musikfronten. - De folk, der arbejder med kommunikationen skal dygtiggøres, og der skal i det hele taget sættes flere penge af til kommunikationen, var nogle af forslagene fra debatten, der også berørte ved spørgsmålet om nedsættelse af en synode, om kirkelukninger, inden vi bevægede os ud i januarmørket og kulden, som ikke var blevet mindre i løbet af en livligt debatterende eftermiddag.
Kirsten Weiss Mose