image

Også julegudstjeneste d. 23.Share|

I Kristkirken holdes julegudstjeneste både den 23. og den 24. Så kan de familier, der ikke er sammen juleaften alligevel gå til julegudstjeneste sammen

Fredag den 23. december kl. 15 er der julegudstjeneste i Kristkirken. Baggrunden er, at der er familier, der holder jul sammen den 23., fordi de ikke skal være sammen juleaften, fortæller sognepræst Mette Gramstrup, der vil stå for begge gudstjenester:
– I dag er der mange forskellige måder at være familie på. Og det kræver forskellige traditioner. Derfor prøver vi noget nyt. En ny tradition måske.
Lillejuleaften holder vi en julegudstjeneste - næsten den samme som også holdes dagen efter. Hvor vi synger "Et barn er født i Betlehem" og hører juleevangeliet om Jesus’ fødsel.


Mette Gramstrup fortsætter:
- Gudstjenesten lillejuleaften er for alle der gerne vil i kirke i julen, men som måske ikke kan komme dagen efter. Den er for hele børn med deleforældre. Og den er også for dem, som bare glæder sig helt vildt. Den er for alle mennesker, der godt vil høre, at deres liv betyder noget uanset hvor små, de føler sig.



Kirsten Mose

Opdateret  21-12-2011