Respekt og samarbejdeShare|
At missionsarbejdet foregik så respektfuldt og netop dialogisk var med til at vise mig en helt ny side af hvad det vil sige at være et moderne missionsselskab, forklarer Hanne Rosenberg om sit engagement i Danmission, der i år har modtaget 33 millioner som en rammebevilling over tre år af Danida til at styrke nogle af sine indsatser
For en del år siden var sognepræst Hanne Rosenberg sammen med en gruppe ”dialog - præster ” på en studierejse til Sydindien arrangeret af Præstehøjskolen og Danmission. Rejsen blev en anledning til at få indblik i, hvordan man omgås hinanden i en multireligiøs verden. Kurset, der gik forud og selve opholdet i Sydindien blev en øjenåbner.
Moderne mission
– Det, jeg oplevede i Sydindien, var et dialogcenter i Tiruvanammalai, som bl.a. betød at kristne og hinduer, som havde levet dør om dør i årevis uden at omgås hinanden, begyndte at tale sammen.
Danmission var med til at skabe rammerne for et sted, hvor man kunne mødes. Man har sådan en gammel opfattelse af, hvad mission er. At missionsarbejdet foregik så respektfuldt og netop som ligeværdigt partnerskab, var med til at vise mig en helt ny side af, hvad det vil sige at være et moderne missionsselskab, forklarer Hanne Rosenberg, der er sognepræst i Jesuskirken i Valby.
Blåstempling af Danmissions arbejde
I sidste måned besøgte Hanne Rosenberg som bestyrelsesmedlem i Danmission Myanmar, hvor missionsselskabet støtter en række projekter, bl.a. en fredsgruppe og MIT(Myanmar Theological Institute), som har vist sig ud over at have et overraskende højt niveau i sin undervisning også tilbyder en uddannelse inden for ngo-området. Både samarbejdet med fredsgruppen og ngo-uddannelsen er så velfungerende og til gavn for civilsamfundet, at Danida over tre år har tildelt selskabet 33 mio. kroner til at støtte disse projekter sammen med projekter i en række andre lande som Danmission har arbejdet i over en længere årrække.
– Det er første gang at et missionsselskab får en sådan blåstempling, som rammeaftalen er udtryk for, og selvom det altid er behæftet med store udfordringer at forsøge at gøre verden til et bedre sted at leve, så er jeg ikke i tvivl om, at de her projekter gør en positiv forskel.
Samfundsopbyggende projekter
Ngo-uddannelsen, som man håber, på sigt kan vokse til at blive en masteruddannelse, beskæftiger sig med kønspolitik, menneskerettigheder og andre fag af samfundsopbyggende karakter.
Fredsgruppen er ledet af en burmesisk kvinde og den uddanner unge mennesker til hvad de kalder ’fellows’. Disse ’fellows’ bosætter sig i landsbyer, hvor de fx er med til at løse konflikter og give de små børn skoleundervisning, når det ikke er muligt for dem at komme i skole, forklarer Hanne Rosenberg.
– Det kan være hvis regnen forhindrer dem i at nå frem. Men fordi mange i den nordlige del af Myanmar, er tvunget til at forlade deres hjem pga af etniske konflikter, hjælper de unge ’fellows’ også til i flygtningelejre, siger Hanne Rosenberg, der vurderer at situationen i landet bevæger sig imod en opblødning af det strenge militærstyre, som landet har været under i 40 år.
– Det er selvfølgelig overordentlig positivt, men man kan næsten med sikkerhed forudse, at nå militæret løsner sit greb, bryder de etniske konflikter ud, som har været holdt nede så længe. Derfor er der grund til stor bekymring, men de er også grund til håb for landet. Derfor handler det på så mange forskellige måder om at forsøge at bringe de ting tilbage, som folket har måttet undvære så mange år, så som uddannelse og fredelig sameksistens.
Danmissionsamler for tiden ind, blandt andet til arbejdet i Myanmar ved den årlige Luciaindsamling. Læs mere om indsamlingen på
Danmissions hjemmeside her >>> Kirsten Weiss Mose