Dåb i kongehusetShare|
- Dåben er noget andet og meget mere end en navngivningsceremoni. Den er et pant på, at Gud vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Sådan sagde Erik Norman Svendsen, da prinsesse Isabella blev døbt i Fredenborg Slotskirke 1. juli 2007
Torsdag den 14. april er dåbsdagen for de to nye kongelige tvillinger, som er henholdsvis nummer fire og fem i arvefølgen. Der har været mange gisninger om hvilke navne de to skal have og ikke mindst problematikken med to dåbskjoler. Det er heldigvis noget kronprinsparret selv tager stilling til, og alle andre må derfor vente til torsdag.
Når der er dåb i kongehuset, kan man kun formode at forældrene gør sig de samme overvejelser, som alle andre forældre gør, når deres børn skal døbes. Og for eksempel stiller sig selv spørgsmålet om, hvilken kirke barnet, eller i dette tilfælde børnene, skal døbes i.
Hvilken kirke?
Prins Christian blev døbt i Christiansborg Slotskirke ligesom prins Christian (X) blev det i 1870, mens Isabella blev døbt i Fredensborg Slotskirke ligesom prins Nikolai. De to tvillinger skal dog døbes i Holmens kirke ligesom deres far, kronprinsen, blev det i 1968.
I det hele taget er der ikke så meget system i, hvilken kirken der bliver valgt til de kongelig dåb. Nogle er blevet døbt i kirker og andre i hjemmet. En ting er dog sikkert: Døbefonten og dåbssættet er det samme, som man har brugt lige siden Frederik IV's dåb.
Det pureste guld
Døbefonten er lavet guldsmedene Gödert Bodtstede og Christian Mundt 2 omkring 1660. Den er lavet af sølv og delvist forgyldt. I bunden af fonten er et billede af Johannes, som døber Jesus i Jordan-floden.
Dåbssætet er derimod lavet af guldsmeden Hinrich Lambrecht 2. fra Hamburg. Sættet, af rent guld, består af et dåbsfad, en kande til andet og to lysestager. I modsætning til døbefonten er dåbssættet ikke udsmykket med religiøse billeder, hvilket kan argumentere for at det i første omgang ikke har været beregnet som dåbssæt, men måske et toiletgarniture?
Kongebørn i 340 år
Siden 1671 er både døbefont og sæt blevet brugt ved danske kongebørn dåb. Tidligere blev navnene på de døbte indgraveret på undersiden af fadet, men traditionen er man tilsyneladende holdt op med i 1795. Herefter er der i alt fald ikke indgraveret flere navne.
Til daglig kan man se døbefonten i riddersalen på Rosenborg. Dåbssættet derimod skal man finde i skatkamret, også på Rosenborg. Fordi kongelig dåb ikke har været knyttet til en bestemt kirke, har det været nødvendigt at kunne transportere fonten og sættet rundt. Derfor vil den opmærksomme også lægge mærke til at det ikke er ret stort.
Der er mange meninger om kjole, kirke, blomster og ikke mindst navne, men alt i alt bliver det forhåbentlig en glædens dag for en familie i København.
Læs mere på De Danske Kongers Kronologiske Samling >>>
Cæcilie Brøndgaard
Foto: Rosenborg